Coronavirus

En milliard vacciner doneres til verdens fattigste lande – fordelingen kaldes 'helt hul i hovedet'

G7-landenes hensigt om vaccinedonation til verdens fattige nationer handler ikke blot om pandemikontrol, mener ekspert.

1.000.000.000 coronavacciner.

Det er antallet af vaccinedoser, syv af verdens store økonomier er blevet enige om at fordele til de hårdest ramte lande verden over.

Udmeldingen er et resultat af torsdagens G7-møde i England.

Men spørgsmålet er, hvad en milliard vaccinedoser betyder for pandemibekæmpelsen. Slet ikke nok, lyder svaret fra flere eksperter.

En af dem er Flemming Konradsen, der er professor og leder i afdelingen for global sundhed på Københavns Universitet.

- Selvom det her er en rigtig god start, bringer det os ikke i nærheden af at komme i mål på globalt plan, siger han.

Den helt store frontløber i håndsrækningen til verdens fattige lande er præsident i USA Joe Biden.

USA har nemlig lovet at donere en halv milliard vaccinedoser, mens Storbritannien står klar til at donere mindst 100 millioner vaccinedoser "inden udgangen af året".

Flemming Konradsen mener, at det er helt tydeligt, at G7-landene forsøger at træde i karakter med den her udmelding.

- Derfor kan man spekulere i, hvorfor det sker netop nu, siger han.

Politisk agenda skinner igennem

G7-gruppen består af USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan og Canada.

Storbritanniens håndsrækning sker som et resultat af den succesfulde britiske vaccineudrulning, lød det fra den britiske premierminister, Boris Johnson, efter torsdagens G7-møde

- Vi vil tage et enormt skridt i retningen mod at bekæmpe denne pandemi en gang for alle, tilføjer han.

Professor Flemming Konradsen anerkender, at G7-landenes overordnede mål er pandemikontrol.

Men han er samtidig overbevist om, at der ligger store økonomiske og geopolitiske agendaer.

- Som aftalen er nu, vil 80 procent af vaccinerne blive fordelt via Covax, mens de resterende 20 procent er op til det enkelte land at fordele, som man ønsker, og det er ikke tilfældigt, siger han.

WHO har iværksat Covax-samarbejdet, som har til formål at sikre, at fattigere lande også modtager tilstrækkeligt med coronavacciner.

Når det kommer til stykket, er der ifølge Flemming Konradsen to bagvedliggende årsager til håndsrækningen.

Den ene handler om at minimere risikoen for udviklingen af nye, smitsomme varianter til fare for hele klodens befolkning.

Den anden årsag er, at det i G7-landene går godt med vaccineudrulningen og med økonomien.

Det med at landene har en pulje vacciner, de selv bilateralt kan fordele, synes jeg er helt hul i hovedet

Trine Pertou Mach, politisk chef i Oxfam IBIS

Derfor begynder man nu at se længere ud i fremtiden. Så det handler i høj grad også om fremtidens økonomi, styrkeforhold og handel, lyder det fra professoren.

- Der er en reel fare for økonomiske kriser i en lang række lande, som i sidste ende kan få konsekvenser for i-landene på sigt, og det reagerer man på nu, siger han.

- Det her handler om meget mere end pandemikontrol.

Så langt er verden med vaccinerne

Fælles for de syv nationer er, at de alle er relativt langt med vaccineudrulningen sammenlignet med resten af verden.

På verdensplan er der på nuværende tidspunkt givet 944.235.132 doser vaccine mod covid-19.

Det svarer til 12,11 procent af klodens befolkning.

G7-landenes vaccinedoser bliver ifølge Flemming Konradsen først fordelt i slutningen af året og i 2022.

- Det her kan i princippet kun gå for langsomt. Jo længere tid vi har en befolkning, der kun i meget begrænset udstrækning er dækket, er der stor risiko for udviklingen af nye, smitsomme varianter, siger han.

Derfor undrer det professoren, at landene ikke tager affære langt hurtigere.

Ikke en bæredygtig løsning

G7-udmeldingen kommer i kølvandet på et stigende pres på rigere lande om at dele deres vacciner med mindre udviklede lande.

En af de organisationer, der kæmper for at styrke de fattige landes position i vaccinekapløbet, er interesseorganisationen Oxfam IBIS.

Og helt grundlæggende bifalder politisk chef Trine Pertou Mach, at G7-landene har rakt en hånd ud for at hjælpe.

- Ingen skal jo stå og rynke på næsen ad en milliard vaccinedoser, for det er positivt, men på den lange bane, er det ikke et bæredygtigt løsningsforslag, siger hun.

Hun påpeger, at fattige lande i eksempelvis Afrika eller Sydasien i første omgang skal have hjælp til hele logistikken omkring vaccineudrulningen og ikke bare vaccinerdoserne alene.

Hun glæder sig dog over, at Covax står for en del af fordelingen. Her bliver der ifølge Trine Pertou Mach netop fokus på at styrke det enkelte lands vaccineinfrastruktur.

- Det er enormt betydningsfuldt, siger hun.

Frustrationen over, at landene selv står til at bestemme over 20 procent af vaccinerne, er dog ikke til at tage fejl af.

- Det med at landene har en pulje vacciner, de selv bilateralt kan fordele, synes jeg er helt hul i hovedet, lyder det.

Trine Pertou Mach frygter, at vaccinedoserne ender i lande, der ikke nødvendigvis er mest trængende, som en konsekvens af et politisk spil.

Ekspert: Vaccinerne kan gøre en forskel

G7-landenes håndsrækning kommer helt sikkert til at få en positiv effekt i de lande, hvor de bliver fordelt.

Sådan lyder svaret fra Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Fordeler man vaccinerne til personer over 60 år, vil det få en meget stor effekt. Også selvom vi er meget langt fra at hjælpe til flokimmunitet, siger han.

Søren Riis Paludan forstår argumentet om, at man burde styrke de fattige landes vaccineudrulning hurtigere.

- Men det her er utvivlsomt en god ting og en positiv udvikling, siger han.