Udland

ANALYSE: Biden-besøg udfordrer EU’s Kina-politik

EU kan blive tvunget til at vælge side i stormagtskonflikten mellem USA og Kina, men det er ikke nødvendigvis i Europas interesse.

Der er store forventninger til Joe Bidens besøg i Bruxelles i dag. De sidste fire år med Donald Trump i spidsen har været præget af en hård tone og frygten for en fuldblodshandelskrig. Men nu blomstrer optimismen i EU, fordi USA er tilbage på den internationale scene og tilsyneladende ønsker samarbejde fremfor konfrontation.

Men der er stadig en del knaster i forholdet mellem USA og EU. Ikke mindst når det gælder håndteringen af den nye fremadstormende supermagt Kina. Joe Biden har flere gange udtalt, at han ønsker at samle en alliance af ligesindede demokratiske lande, som i fællesskab kan inddæmme den voksende indflydelse fra autoritære lande som Kina og Rusland.

Svært dilemma

Spørgsmålet er, om EU vil abonnere på Joe Bidens plan om at inddæmme Kina. EU-landene er ganske vist blevet mere skeptiske overfor Kina, men mange europæiske ledere er også bekymrede over koldkrigsretorikken fra Washington.

Tyskland har hidtil forsøgt at undgå at involvere sig i tiltag, der kan blive opfattet som antikinesiske i Beijing af hensyn til handelsinteresser, fordi Kina er Tysklands vigtigste eksportmarked. Desuden har Kina for nyligt overhalet USA som EU’s vigtigste samhandelspartner.

Investeringsaftale lagt på is

I december kom der pludselig skred i forhandlingerne om en længe ventet investeringsaftale mellem EU og Kina. Måske fordi begge parter vidste, at det kunne blive sværere med Joe Biden i Det Hvide Hus. Aftalen er endnu ikke ratificeret og er foreløbigt lagt på is.

Det skyldes ikke bare presset fra den amerikanske regering, men også en voksende skepsis overfor Kina i mange EU-lande. Blandt andet på grund af den kinesiske regerings håndtering af demokratibevægelsen i Hongkong og situationen i Xinjiang-provinsen, hvor op mod en million etniske uighurere vurderes at have været sendt i genopdragelseslejre.

Det er især Danmark og Tyskland, som har presset på for at gennemføre investeringsaftalen med Kina, fordi den stiller europæiske virksomheder bedre på det kinesiske marked. Men det er ikke blevet lettere, efter at EU i marts sammen med USA, Storbritannien og Canada indførte sanktioner mod kinesiske embedsmænd på grund af deres behandling af Uighurerne i Xinjiang.

Risiko for kold krig

Det fik Kina til at svare igen med sanktioner mod flere EU-parlamentarikere og europæiske organisationer. Heriblandt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens NGO Alliance of Democracies.

Således er forholdet mellem EU og Kina i forvejen anspændt, og det bliver vanskeligt for EU-lederne at finde balancen i forholdet til de to rivaliserende stormagter USA og Kina. Problemet er, at det kan udløse en ny kold krig, hvis EU bliver tvunget til at vælge side, og det kan få store konsekvenser for EU, ikke mindst for et lille eksportdrevet land som Danmark.

Ifølge mediet Politico ventes EU og USA blandt andet at offentliggøre en erklæring om et nyt samarbejde inden for teknologistandarder. Det kan ikke undgås at blive opfattet som et modtræk til Kinas teknologiske fremmarch.

Strid om teknologi

Kinesiske virksomheder er helt i front inden for droner, solceller og elbiler og har i mange år været aktive med at sætte nye standarder inden for blandt andet 4G og 5G, især i udviklingslande. Det kan gøre det mere besværligt for amerikanske og europæiske virksomheder at komme ind på disse markeder.

Der er ingen tvivl om, at Joe Bidens Europa-tur bliver fulgt tæt i Beijing, hvor tanken om en demokratisk koalition, der har til formål at bekæmpe Kina og kinesiske virksomheders globale ekspansion, er dybt bekymrende.