Udland

Grækenland tester 'støjkanoner' på grænsen for at holde migranter ude

I fremtiden kan migranter blive mødt af velbevogtet fort, når de forsøger at krydse grænsen til Europa. Nogle af tiltagene vækker bekymring.

Grænsepolitiet i Grækenland har taget et nyt våben i brug for at forhindre folk i at rejse ulovligt ind i EU.

Med såkaldte LRAD-systemer (Long Range Acoustic Device) kan betjentene fra toppen af deres pansrede køretøjer affyre tunge tryk af øredøvende støj ind over grænsen mod Tyrkiet.

'Støjkanonerne' er på størrelse med et lille fjernsyn, men de kan matche støjniveauet fra en jetmotor.

- Vores opgave er at forhindre migranter i at komme ind i landet på ulovlig vis. For at gøre det har vi brug for moderne udstyr og værktøjer, siger Dimonsthenis Kamargios, leder af den regionale grænsevagtsenhed, til nyhedsbureauet AP.

Støjkanonerne er da også bare én i en lang række af fysiske og nye eksperimentelle digitale barrierer, der i øjeblikket bliver afprøvet langs den 200 kilometer lange grænse mellem Grækenland og Tyrkiet.

En ny stålmur – der bringer minder om grænsemuren mellem USA og Mexico – er blevet rejst ved nogle af de mest benyttede krydsningspunkter langs Maritsa-floden, der adskiller de to lande.

De nærtliggende udkigstårne er udstyret med langdistancekameraer med nattesyn og adskillige sensorer. De registrerer mistænkelige bevægelser ved hjælp af kunstig intelligens og sender oplysningerne videre til et kontrolcenter.

- Vi får et klart billede af, hvad der sker, allerede inden de når grænsen, siger Dimonsthenis Kamargios.

Og det stopper ikke her.

Nye teknologier

Siden flygtningekrisen i 2015 og 2016, hvor langt over en million mennesker – primært folk på flugt fra krige i Syrien, Irak og Afghanistan – flygtede ind i Europa, har EU brugt store beløb på forskning i sikkerhedsteknologi.

I samarbejde med universiteter og private virksomheder er der blevet udviklet nye systemer til overvågning og genkendelse.

Blandt de systemer, der er blevet testet ved de ydre grænser, er løgnedetektorer med kunstig intelligens og virtuelle grænsevagtrobotter, der kan afhøre grænseoverløbere.

Derudover arbejdes der på en teknologi, hvor man på direkte optagelser kan fjerne blade på træer og buske, så det bliver nærmest umuligt at skjule sig i grænselandet.

Foruden Grækenland er der blevet gennemført tests i blandt andet Ungarn, Letland og andre steder ved EU's østlige grænse, skriver AP.

Bekymring i EU

Det er ikke alle de afprøvede systemer, som vil blive en del af fremtidens europæiske grænseværn.

Men mediernes beskrivelse af 'støjkanonerne' i Grækenland er blevet modtaget med bekymring i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen nu har bedt den græske regering om yderligere information om brugen af teknologien. Det fortæller talsmand for kommissionen Adalbert Jahnz til AP.

LRAD-systemerne er nemlig oprindeligt udviklet som et ikke-dødeligt våben og kan være smertefuldt at blive udsat for.

Jahnz understreger, at selvom EU's medlemslande selv kan bestemme, hvordan de håndhæver deres grænser, bør deres metoder "være i overensstemmelse med grundlæggende europæiske rettigheder, herunder retten til værdighed."

Tiltagene skal desuden respektere grundlæggende asylrettigheder, som forbyder såkaldte pushbacks, hvor migranter bliver skubbet tilbage ved grænserne og nægtet adgang til at søge asyl.

Det er kun få uger siden, at to nye rapporter viste, at flygtninge især i Grækenland og Kroatien i stigende grad udsættes for vold eller andre former for mishandling, inden de i strid med internationale love om menneskerettigheder skubbes tilbage over EU’s ydre grænser uden at have fået chancen for at søge asyl.

EP-medlem: Det kan også ramme dig

Menneskerettighedsgrupper frygter ifølge AP, at fremtidens teknologier vil gøre det endnu sværere for flygtninge, der er på flugt fra krig og undertrykkelse, at finde sikkerhed.

Men Europa-Parlamentsmedlemmet Patrick Breyer fra det tyske piratparti advarer om, at vi andre ikke skal være ligeglade.

Han forsøger i øjeblikket ved domstolene at få lagt detaljer om løgnedetektorerne med kunstig intelligens frem i offentligheden.

- Det, vi ser ved grænserne og generelt i behandlingen af udlændinge, er ofte en prøveklud for teknologier, der senere også bliver brugt mod europæere. Og det er derfor, at alle bør interessere sig for det, siger han til AP.