Udland

Nej tak til øget dansk militær indsats i Grønland, siger udenrigsminister

Den stort anlagt arktiske kapacitetspakke til 1,5 milliarder kroner er ikke noget, den nye grønlandske regering efterspørger.

1,5 milliarder kroner. Så mange penge har den danske regering og en lang række øvrige partier sat af til at styrke det danske forsvars kapaciteter i Arktis og Nordatlanten.

Argumentationen fra den danske forsvarsminister, Trine Bramsen, er et stigende behov for overvågning og tilstedeværelse i området. Ikke for at optrappe en konflikt, men for at tage truslerne på området alvorligt, udtalte hun i februar, da pakken blev præsenteret.

Men spørger man Grønlands nye Naalakkersuisoq for erhverv, handel, udenrigs- og klimaområdet, altså Grønlands udenrigsminister, vil han slet ikke kendes ved kapacitetspakken.

- Det er muligt, man har hørt den tidligere regering, som havde det smallest mulige flertal i det grønlandske parlament. Men man har ikke drøftet pakken med den nyvalgte regering. Vi har en klar strategi om demilitarisering, og vi er ikke interesserede i hverken droner, forsvarsuddannelse eller dansk militær tilstedeværelse i Grønland, siger Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg til TV 2.

Pele Broberg er dybest set træt af, at forsvars-/sikkerhedspolitik og udenrigspolitik stadig er et overordnet dansk anliggende. Han mener, at der dermed stadig i 2021 bliver taget ”beslutninger om Grønland hen over hovedet på grønlænderne”.

- Grønland er efterhånden et af de eneste steder i verden, hvor man ikke har indflydelse over sin egen udenrigs- og forsvarspolitik. Nu kommer det endda igen frem i debatten, at den måde Danmark i sin tid har gjort tingene på, strider mod FN-resolutioner og menneskerettighederne. Så nej. Den aftale har intet at gøre med os. Den er truffet af danske partier mellem danske politikere, siger Pele Broberg.

Lyn-analyse

Meldingen fra den nye grønlandske udenrigsminister er bombastisk og et kæmpe problem for Danmark. For selvom grønlænderne ikke formelt skal sige ja eller nej til kapacitetspakken, så er det utænkeligt at forestille sig, at den bare kan presses ned over hovedet på grønlænderne. I hvert fald ikke forsvarsuddannelsen. Meningen var oprindeligt, at den skulle være påbegyndt allerede i det tidlige efterår, men den er nu udskudt, hvis ellers den grønlandske regering overhovedet nogensinde ønsker den.

Dansk pakke uden grønlandsk indflydelse

Udover den danske regering står Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance bag rammeaftalen, der blandt andet har afsat 50 millioner til en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq. Ved præsentationen af aftalen udtalte Søren Espersen fra DF:

- I Dansk Folkeparti er vi meget glade for, at der nu i Grønland opbygges en egentlig forsvarsuddannelse med et indhold, som vi kender det fra værnepligten. Med denne uddannelse er unge grønlændere nu med til at tage et ansvar for sikkerheden – ja, for forsvaret af Grønland.

Pele Broberg er enig så langt, at grønlænderne selv skal tage ansvaret for Grønlands sikkerhed. Men der stopper lighederne også. For ifølge ham er det nye Naalakkersuisut, parlamentet, ikke interesseret i at starte en dansk forsvarsuddannelse i Grønland.

- Vi går efter at opbygge en civil coast guard-funktion magen til den på Island. Det betyder, at vi ikke vil have militær til at patruljere vores farvande. Vi vil gerne have en civilbaseret coast guard-funktion, ganske som forsvaret tidligere har foreslået. Om man kalder det beredskab, eller hvad man gør, det må vi kigge på.

Pele Broberg forklarer, at man forestiller sig, at grønlænderne selv bemander og designer, hvordan kystredningsfunktionen skal se ud og agere, og understreger inspirationen fra den islandske model.

- Vi har et ønske om, at det er vores unge, der patruljerer vores farvandsgrænser og udfører fiskeriinspektioner og lignende. Det er jo ikke kun vores egne flådefartøjer, der er en del af havet heroppe. Der er jo mange nationaliteter til stede.

- Så vi har et behov for at føre tilsyn med vores land. Det er meget, meget stort. Det er verdens største ø. Så vi har et behov for samarbejde med andre stater, og det er der, vi gerne vil have det som en kystvagtsfunktion, siger Pele Broberg til TV 2.

Ønsker mere militært samarbejde med USA

Det er ikke nogen hemmelighed, at Pele Broberg har et stærkt ønske om at samarbejde med USA. For ham er det ikke et spørgsmål om et samarbejde med USA, hvis Grønland skulle løsrive sig fra Danmark, men et spørgsmål om hvornår:

- Vi er godt klar over, at hvis det overhovedet skal kunne lykkes med et coast guard-beredskab, skal vi have lavet en forsvarsaftale med USA, der kan gælde den dag, vi ikke længere er en del af Danmark, siger Pele Broberg.

Det militære samarbejde med USA har været en realitet siden Anden Verdenskrig, hvor en snarrådig dansk ambassadør i USA inviterede amerikanerne indenfor, mens Danmark var besat af Tyskland.

Men på trods af at en af historiens største krigsnationer allerede er til stede i Grønland, så mener den nye Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender godt, at man kan tale om USA uden også at tale om kold krig med Rusland.

- Her i Arktis har vi ikke tradition for at være våbenførende, medmindre man går helt tilbage til vikingetiden. Grønland er en af medstifterne til Arktisk Råd, og et af hovedområderne er, at man vil sikre, at Arktis ikke er en konfliktzone. Den doktrin følger vi. Derfor er vi ikke interesserede i militært isenkram, siger Pele Broberg.

Ifølge Lotte Mejlhede er forholdet mellem Grønland og Danmark mere politisk anspændt end længe.

- Spørgsmålet er, om det vil brede sig. Spændende bliver det i hvert fald både at følge det kommende rigsmøde mellem Danmark, Færøerne og ikke mindst Grønland den 10. juni. Hvordan vil statsministeren takle den nye grønlandske leder og omvendt? Og hvordan vil de nye vinde spille ind på det planlagte dronninge-besøg i Grønland?, siger hun.