Udland

Magtfulde lande vil sætte fælles skattegrænse - men kan det overhovedet lykkes?

Der er mange interesser i spil og komplicerede forhold forude, inden en global skatteaftale kan blive til virkelighed.

Smilene var store hos de syv finansministre. Nogle virkede ligefrem lettet, da de mødte pressen, efter lørdagens møde i London.

G7-landene var netop blevet enige om en global minimumsskat for selskaber.

Fremover skal alle virksomheder i alle lande betale mindst 15 procent i selskabsskat, hvis det står til dem.

Finansministrene siger, at det kommer til at ramme de såkaldte skattely og stoppe ræset mod bunden, når det kommer til at sænke selskabsskatterne rundt om i verden.

Ngo’en Oxfam Ibis, der er en global sammenslutning af organisationer, der arbejder for at bekæmpe fattigdom, mener 15 procent er alt for lavt.

- Reelt siger man, at den selskabsskat, der er i lande som Irland, Schweiz og Singapore, skal være standarden eller i hvert fald bundniveauet, siger generalsekretær i Oxfam Ibis Kristian Weise til Ritzau.

SELSKABS-SKATTESATSER I UDVALGTE LANDE

  • Indien (højeste) – 48,3
  • Frankrig – 34,4
  • Tyskland – 29,9
  • USA – 25,9
  • Danmark – 22
  • Norge - 22
  • Sverige – 21,4
  • Schweiz – 21,1
  • Singapore – 17
  • Irland – 12,5
  • Barbados – 5,5
  • Bahrain (laveste) – 0

Kilde: OECD – 2019

G7-aftalen har ingen konkret betydning, medmindre den vedtages af G20-landene, som skal drøfte den ved et topmøde i juli.

Ifølge Kristian Weise vil G20 dog som regel følge anbefalinger fra G7. G20 er en sammenslutning af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU, mens G7 er et forum, der består af syv af verdens dominerende industrilande.

G7-lande

  • Canada
  • Frankrig
  • Tyskland
  • Italien
  • Japan
  • Storbritannien
  • USA

USA står ikke længere i vejen

Professor i skatteret ved Aarhus Universitet Anders Nørgaard Laursen fremhæver, at G7-landenes aftale bygger på en anbefaling fra OECD, som de er medlem af, og derfor også har god chance for at blive til virkelighed.

- Den helt store udfordring har været, at amerikanerne ikke ville være med, mens Donald Trump var præsident. Men efter Joe Biden har taget over, har det ændret sig, forklarer han til TV 2.

USA's præsident, Joe Biden, har tidligere foreslået en minimumsgrænse for selskabsskat på 21 procent, mens Oxfam Ibis til sammenligning anbefaler, at minimumssatsen for selskabsskat sættes på 25 procent.

Under præsentationen af dagens aftale blev det understreget fra finansministrene, at de 15 procent er et minimum.

På den lange bane tror Anders Nørgaard Laursen, at G7’s forslag også vil blive modtaget godt i EU.

- EU vil måske bruge det her til at lave fælles regler for selskabsskat i EU, siger han.

Kun den letteste del er løst

Men der er udfordringer at få øje på, lyder fra professoren.

- Det er lettere er at nå til enighed om en sats, som de nu har gjort, end at nå til enighed om, hvordan den skattepligtige indkomst skal opgøres.

Det skyldes ifølge Anders Nørgaard Laursen, at selve indkomstopgørelsen er særdeles kompliceret. Ser man bare på danske forhold, består skattelovgivningen af ufatteligt mange regler og særregler.

Hvilke indtægter er skattepligtige, hvilke udgifter kan fradrages, og hvad må man afskrive, er alt sammen spørgsmål, der mangler svar på, forklarer Anders Nørgaard Laursen.

Mange skal blive enige

Med på G7 mødet i London var Irlands finansminister Paschal Donohoe også. Irland har i dag en selskabsskat på 12,5 procent og er derfor et af de lande, der risikerer at skulle hæve skatten i fremtiden.

Derfor gik Paschal Donohoe på Twitter for at kommentere dagens nyhed.

- Jeg har noteret mig G7-landenes holdning, indledte han.

Herefter understregede han, at der er 139 lande og områder i OECD-regi, der skal blive enige om en aftale. Heriblandt lande og områder som Cayman Islands, Isle of Man og Panama, der tidligere har været sat i forbindelse med skattelysager.

- Enhver aftale er nødt til at tilgodese både små og store lande, slog Paschal Donohoe fast.