Udland

EU vil have nye regler for grænsekontrol

af

EU-Kommissionen har onsdag foreslået nye regler for at bevare de åbne grænser i EU.

Siden 2015 har først en migrationskrise og sidenhen coronapandemien gjort det svært at rejse uhindret på tværs af grænserne i EU.

Flere lande, herunder Danmark, har indført midlertidige grænsekontroller for blandt andet at bekæmpe migration og holde coronasmitten i skak. Og det er en stor udfordring for princippet om fri bevægelighed, der er en af grundstenene i EU-samarbejdet. Derfor vil EU-Kommissionen nu have nye regler på området.

- Det er vigtigt, at EU’s medlemslande har mulighed for midlertidigt at indføre grænsekontrol, når der er en alvorlig trussel. Men jeg vil gerne sikre, at det bruges som en sidste udvej, fortæller EU’s migrationskommissær, svenskeren Ylva Johansson, til TV 2.

Uanmeldte kontroller

EU-Kommissionen har flere gange advaret om, at de indre grænsekontroller underminerer Schengen-reglerne, der sikrer den frie bevægelighed for borgere inden for unionen. Derfor er EU-Kommissionen onsdag kommet med et opsigtsvækkende forslag om blandt andet at indføre uanmeldte kontroller i de medlemslande, der fortsat ønsker at indføre grænsekontrol.

På den måde kan EU hurtigere identificere, om grænsekontrollen er berettiget og foregår efter reglerne, siger Ylva Johansson.

- Vi vil have uanmeldte besøg på stedet for at se, hvordan tingene fungerer. For vi har brug for tillid mellem medlemslandene, fastslår hun.

- Vi har et område (Schengen, red.) med fuld fri bevægelighed uden indre grænsekontrol. Så selvfølgelig skal alle have tillid til, at alle de andre medlemslande gør deres for at beskytte de ydre grænser på en ordentlig måde og har et godt samarbejde på sikkerhedsspørgsmål. Det er det, jeg gerne vil styrke, siger hun.

De uanmeldte kontroller, som kan blive virkelighed, hvis de vedtages, vil blive udført af eksperter fra EU-Kommissionen i samarbejde med det enkelte medlemsland. De kan både udføres ved EU’s indre og ydre grænser.

Der er i forvejen kontroller på området, som dog altid annonceres 24 timer forinden. Det vil kommissæren gøre op med.

Hvad er Schengen-samarbejdet?

Schengen-samarbejdet er et samarbejde mellem en række europæiske lande med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser.

Udgangspunktet for Schengen-samarbejdet er, at personkontrollen ophæves ved de fælles grænser inden for Schengen-området, fælles regler for passage af Schengen-områdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsborgere.

Schengensamarbejdet indebærer desuden en styrkelse af landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring.

Samarbejdet er opkaldt efter byen Schengen i Luxembourg, hvor aftalen blev underskrevet i 1985. Reglerne blev en del af EU-samarbejdet med Amsterdamtraktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999.

Danmark har siden 25. marts 2001 deltaget fuldt ud i Schengen-samarbejdet. Derfor skal man ikke igennem paskontrol, når man flyver til andre lande i Europa, som også deltager i den del af samarbejdet, der indebærer ophævelse af personkontrollen ved grænserne. 

Kilde: EU-oplysningen

Vil have flere medlemmer

Den svenske EU-kommissær opfordrede desuden til, at EU-medlemslandene Bulgarien, Rumænien og Kroatien også optages som medlemmer af Schengen. Det er dog op til de andre medlemslande, herunder Danmark, at godkende deres ansøgninger. Og indtil nu har man ikke kunnet nå til enighed.

- Vi har vurderet Bulgarien, Rumænien og Kroatien, og de opfylder kravet til at blive fuldgyldige medlemmer af Schengen-området. Og det er vigtigt at huske, det er ikke kun er disse lande og deres borgeres forventning, det er også en forpligtelse at indgå i Schengen-samarbejdet, siger Ylva Johansson med henvisning til EU-traktaterne.

Dagens udspil er en del af en ny strategi på Schengen-området, som skal gøre EU "stærkere og mere modstandsdygtigt" efter coronapandemien.

Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor de europæiske lande så småt er begyndt at genåbne efter månedsvis med coronarestriktioner og hvor turistrejser på tværs af grænserne igen er muligt.

Strategien er desuden et led i EU-Kommissionens arbejde med en ny migrations- og asylpagt, som har været i støbeskeen siden september. Men på grund af stor uenighed mellem EU-landene på centrale områder har der været begrænset fremgang indtil nu. For EU er pagten også et væsentligt element i at styrke Schengen-området.