Nu kommer coronababyerne til Norge og vender 12 år gammel tendens
I flere europæiske lande kom det forventede babyboom efter coronakrisen ellers aldrig.
Knap var befolkningen blevet sendt hjem i lockdown sidste forår, før eksperter forudså en kommende stigning i fødselsraten.
De mange dage og måneder tilbragt sammen derhjemme ville betyde flere børn, lød det.
Men virkelighedens verden viste sig at se helt anderledes ud, og i mange lande kom det forventede babyboom aldrig – snarere tværtimod.
Lige på nær i vores naboland, Norge.
Her er markant flere børn nemlig kommet til verden under coronakrisen, og det har til nordmændenes glæde vendt rundt på en tendens, som landet har forsøgt at komme til livs i mere end 12 år.
Mere tid til hygge derhjemme
Stigningen i antal nyfødte har med andre ord været længe ventet.
- Norge har brug for flere børn, lød det eksempelvis fra Norges statsminister, Erna Solberg, i hendes nytårstale fra 2019.
Og med en bemærkelsesværdig stigning i antal nyfødte på 5,3 procent i årets første tre måneder sammenlignet med året før, ser det ud til, at statsministerens bøn er blevet hørt.
Nøjagtig 13.690 børn blev født i Norge i de tre første måneder af 2021 – det svarer til 700 flere fødsler end i samme periode af 2020.
Et af de nyfødte børn er lille Sebastian på tre måneder. Hans mor, Tina Skarbøe, er overbevist om, at stigningen skyldes, at nordmændene i det seneste år har tilbragt mere tid derhjemme.
Det fortæller hun til TV 2 Norge:
- Måske har folk hygget sig lidt mere, når de har været hjemme i karantæne, griner hun.
Kom som en overraskelse
For Ane Margrete Tømmerås, demograf ved Statens Statistikbureau i Norge, kommer det lidt som en overraskelse, at nordmændene er lykkes med at vende fødselsraten for første gang siden 2009:
- Det kan tyde på, at økonomisk sikkerhed og velfærdssystemer har betydet noget under pandemien, og at de faktorer har fået folk til at vælge at få børn trods alt, siger hun til TV 2 Norge.
Og ifølge Ane Margrete Tømmerås er det noget, som nordmændene skal være glade for:
- En stigning lige nu, midt i en pandemi, er noget, som Erna Solberg kan være godt tilfreds med, siger hun.
Norge står dog relativt alene med sin glæde, for ned gennem Europa er der ikke mange andre lande, der ser den samme tendens efter et år med corona.
Store fald i flere europæiske lande
Særligt i de lande, der har været hårdest ramt af pandemien, har der tværtimod været betydeligt længere mellem fødslerne end under normale omstændigheder.
Spanien og Italien, hvor smitten med coronavirus eksploderede i foråret sidste år, melder for eksempel om fald i fødselsraten på henholdsvis 20 og 21,6 procent.
Også lande som Frankrig, Estland, Letland og Litauen oplever ifølge BBC også det laveste antal nyfødte i mere end 20 år.
Ifølge Natalie Nitsche, demograf ved Max Planck Instituttet i Rostock, skyldes de voldsomme fald i fødselsraterne blandt andet den store usikkerhed, som coronakrisen har medført hos de unge, særligt i syd- og østeuropæiske lande:
- Det skyldes nok økonomisk usikkerhed hos parrene under den første bølge og angsten for, hvad der sker, hvis man er gravid og skulle blive syg, siger hun til DW.
For Tina Skarbøe var der ingen tvivl om, at det var det rigtige tidspunkt at blive mor – også selvom coronakrisen har gjort tilværelsen mere usikker.
- Jeg ville gerne have et barn mere, og jeg følte, at det var det rigtige tidspunkt at få barn nummer to. Det var vigtigt, at livet ikke skulle gå i stå på grund af pandemien, siger hun.
I Danmark er fødselsraten også steget en smule i årets tre første måneder. Her er 3,4 procent flere børn ifølge Danmarks Statistisk nemlig blevet født sammenlignet med sidste år. Det svarer til 498 flere fødsler end første kvartal i 2020.