Mens civilbefolkningen lider, stiger det internationale pres pĂĄ Israel og Hamas
Israels bombardementer i Gaza har ramt civilbefolkningen hårdt, lyder det fra FN og Folkekirkens Nødhjælp.
Frankrig, Egypten og Jordan går nu sammen i et forsøg på at få stoppet kamphandlingerne mellem Israel og Hamas i Gazastriben.
I en meddelelse fra den franske præsident Emmanuel Macrons kontor hedder det, at de tre lande vil have FN's sikkerhedsråd til at vedtage en våbenhvile.
Forslaget er forhandlet på plads af præsident Macron, den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisi og Jordans kong Abdullah.
- Som jeg ser det, skal der gang i en proces med fredsforhandlinger så hurtigt som muligt. Vi skal have åbnet en mulighed for diskussioner mellem de forskellige aktører i konflikten, sagde Macron mandag på et pressemøde.
Den franske præsident tilføjede, at han vil diskutere Israels angreb på et mediehus i Gaza med Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
Tidligere har også USA og EU opfordret parterne til at lægge våbnene. USA fastholder dog, at Israel har ret til at forsvare sig mod angreb fra Hamas, der er på både USA’s og EU’s terrorliste.
Kampene er aftagende
Natten til onsdag har der igen været angreb fra både Hamas i Gazastriben og israelske styrker. Men kampene har de seneste par nætter været aftagende, fortæller TV 2s Mellemøst-korrespondent Steffen Jensen:
- Der tegner sig et billede af, at det fra dag til dag drosler lidt ned. Så vi ser måske begyndelsen på enden af den her væbnede konfrontation.
Ifølge Steffen Jensen tyder debatten i israelske medier blandt eksperter og beslutningstagere på, at Israel mere eller mindre har opnået deres mål med hensyn til at ødelægge Hamas’ infrastruktur og eliminere topfolk fra den militante organisation.
- Der er en følelse i Israel af, at man er nået længere i angrebene på Hamas, end man gjorde under den væbnede konfrontation i 2014, hvor der også var invasion på landjorden, hvad der ikke indtil videre har været i denne omgang, siger Steffen Jensen.
58.000 er drevet pĂĄ flugt
Israels bombardementer i Gaza har ramt civilbefolkningen hårdt, siger Stéphane Dujarric, talsmand for FN's generalsekretær:
- Vi har modtaget en meget bekymret nyhed om yderligere skader på civil infrastruktur, der er ramt i Gaza. Deriblandt et vigtigt covid-19-laboratorium og andre sundhedsfaciliteter og humanitære anlæg.
Talsmanden tilføjer, at FN har modtaget rapporter om, at over 58.000 civile mænd, kvinder og børn er drevet på flugt af de israelske bombardementer i Gazastriben.
Jonathan Conricus, som er oberstløjtnant i den israelske hær, afviser, at landet har haft fejlslagne affyringer mod mål i Gaza, men erkender, at der har været civile tab.
- Vi har haft visse hændelser med beklagelige og utilsigtede civile ofre som et uventet resultat af en form for angreb, siger Jonathan Conricus til Reuters.
Rammer civilbefolkningen
Mads Frilander, som er landechef for Palæstina i Folkekirkens Nødhjælp, deler FN's opfattelse af, at især civilbefolkningen i Gaza lider under Israels missilangreb:
- I løbet af den seneste uge er 213 mennesker blevet dræbt i Gaza, og langt over halvdelen er civile – heraf 63 børn. Det er i høj grad civil infrastruktur, der bliver smadret. Det går ud over vandforsyningen, elforsyningen og kloakeringen. Det har store civile konsekvenser.
Mads Frilanders kolleger i Gaza beskriver den seneste konflikt som det værste, de nogensinde har oplevet.
- Det er så massivt, og de har ingen ord for, hvor voldsomt det er. Det samme hører vi fra alle andre organisationer, der arbejder i Gaza, og fra de journalister, som stadig er i stand til at operere derinde fra. Det er meget mere intenst og traumatiserende, end det har været før, siger landechefen for Palæstina i Folkekirkens Nødhjælp til TV 2.