Udland

Koldblodigt drab har antændt en vrede i Frankrig og sat Macron under pres

Efter to drab på betjente på kort tid er stemningen på kogepunktet i Frankrig. Onsdag går tusindvis af betjente på gaden i protestmarch.

De to civilklædte betjente fulgte diskret efter kvinden.

Det var først på aftenen 5. maj, og der åndede fred og ro i den sydfranske by Avignons gamle bymidte.

Men politiet var på vagt, for området var på det seneste blevet tilholdssted for lokale narkohandlere, og betjentene havde kort forinden overværet det, der lignede en narkohandel mellem en mand og den nu efterfulgte kvinde.

På den lille Rue du Râteau greb betjentene ind og stoppede kvinden. Konfronteret med mistanken erkendte hun, at hun havde købt ulovlige stoffer.

Få øjeblikke senere kom to yngre mænd til syne og bevægede sig hen mod dem. Den ene med en taske på ryggen.

- Hvad har I gang i? spurgte mændene i retning mod betjentene.

For anden gang denne aften identificerede de sig som værende fra politiet.

Svaret udløste en prompte reaktion fra manden med rygsækken, der stak sin ene hånd i tasken.

- Vil du se, hvad jeg sælger? Det her er, hvad jeg sælger, sagde manden ifølge La Provence og trak en pistol frem.

Den ene betjent nåede ikke at reagere, før han blev ramt af tre dræbende skud - to i brystet og et i maveregionen - og faldt til jorden.

Hans kollega trak sit våben, men formåede ikke at ramme gerningsmændene. De flygtede væk på et elektrisk løbehjul.

De kriminelle styrer gaden

Den dræbte betjent, Eric Masson, blev 36 år og efterlader sig kone og to døtre.

Fire mænd er blevet anholdt i sagen, men det koldblodige drab i Avignon har pustet nyt liv i en i forvejen ophedet debat i Frankrig.

- Dramaet i Avignon er som en karikatur af virkeligheden. Et land, hvor vold og handel med våben og narko finder sted på ethvert gadehjørne, og hvor de kriminelle styrer gaden, som avisen Le Figaro skrev i en leder.

Onsdag 19. maj har politiets fagforeninger indkaldt til protestmarch i Paris, hvor tusindvis af betjente ventes at deltage. Samtidig opfordres befolkningen til at slutte sig til protesten og "støtte op om dem, der passer på jer".

Ifølge politiet oplever de en forråelse i Frankrig, hvor betjente bliver anset som mål for kriminelle.

- Trusler er blevet en del af vores hverdag, siger Pierre Tholly fra en af fagforeningerne til Europe 1.

Trusler og drab

Bare to uger inden drabet på Eric Masson blev en kvindelig betjent stukket ihjel af en islamist ved en politistation i Rambouillet, en forstad til Paris.

Hun var lige vendt tilbage fra en pause, da gerningsmanden overfaldt hende og stak hende i halsen. Han blev efterfølgende skudt og dræbt, men betjentens liv stod ikke til at redde.

Drabet efterforskes som terror.

På cirka samme tidspunkt blev der på en mur i byen Grenoble fundet billeder af tre uniformerede betjente. Ved siden af billederne var der ifølge franske medier skrevet tre ord: "Døde eller levende". Som var det en tavle med eftersøgte i det vilde vesten.

Og i dagene efter drabet i Avignon skrev ukendte gerningsmænd denne besked med hvid maling på en mur i storbyen Lyon:

- En kugle i hovedet på Eric Masson, næste mål er BST i det 8.

Beskeden var rettet mod politienheden BST og deres folk i det ottende arrondissement i Lyon.

Netop dette byområde blev for tre år siden, som et af de første i landet, en del af et nyt system, der sætter ekstra kræfter ind mod blandt andet narkohandel.

Kedlen koger

Den narkorelaterede vold har længe været et problem i en by som Marseille, der med sin placering ud til Middelhavet har været en yndet transitby ind i Frankrig for narkosmuglere.

De seneste måneder har politiet forsøgt at råbe op om, at volden spredte sig til andre sydlige byer som Montpellier, Perpignan og Avignon – altså den by, hvor Eric Masson senere skulle blive dræbt på åben gade.

Men ifølge politiet gør regeringen ikke nok for at yde den nødvendige støtte.

- I dag må vi bare indse, at staten ikke længere beskytter sine betjente, siger Frederic Lagache fra fagforeningen Alliance til nyhedsbureauet AFP.

Eksperter peger på, at stigningen i angreb på politiet er et udtryk for et større problem med spændinger i de franske samfund, hvor særligt unge efterkommere af indvandrere har en stærk modvilje mod autoriteterne.

- Det er en krise, der er som en kedel over ilden. Den bobler og koger, indtil den pludselig eksploderer, og låget flyver af. Vi er tæt på at være dér, siger Alain Bauer, professor i kriminologi ved Conservatoire National des Arts et Métiers, til Financial Times.

Det er kun få uger siden, at omkring 1000 franske militærpersoner vakte opsigt med et åbent brev til regeringen, hvor de advarede om truslen fra radikale islamister og kriminelle indvandrere.

I brevet beskrives forstæderne til de store franske byer som områder, hvor almindelige franskmænd ikke længere tør færdes, og hvor franske værdier ikke længere gælder.

Macron under pres

Sikkerhedssituationen har i flere år været et højspændt tema i Frankrig, hvor også adskillige terrorangreb har skabt utryghed.

En måling fra opinionsinstituttet Elabe viste i sidste måned, at to tredjedele af vælgerne oplever sikkerhedssituationen som forværret over de seneste år.

Tilsvarende mange gav udtryk for, at de er utilfredse med præsident Emmanuel Macrons håndtering af området.

- Der er en fornemmelse af, at myndighederne ikke har styr på situationen. Også i politiets rækker, hvor de ikke føler, der er opbakning og de nødvendige midler, siger Jørn Boisen, lektor i fransk historie og samfund på Københavns Universitet, til TV 2.

Netop sikkerhedsspørgsmålet ventes at blive et vigtigt emne, både ved næste måneds regionalvalg i Frankrig og i særdeleshed ved næste års præsidentvalg, hvor Macron skal forsøge at opnå genvalg.

- Macron er ikke naturligt god på det felt, og han er kommet lidt sent i gang. Indvandring og kriminalitet har allerede fået vælgermassen til at tage et skridt til højre, og frustrationen er stor. Så Macron skal ikke lege med ilden, for så kan han måske få problemer, vurderer Jørn Boisen.

Løfter fra regeringen

Derfor kæmper præsidenten og hans regering også for at udvise handlekraft.

Emmanuel Macron satte for nylig i et interview med Le Figaro særligt fokus på at vinde kampen mod narkohandlerne, der har overtaget kontrollen over hele boligkvarterer.

- Jeg kæmper for retten til at kunne leve i fred, sagde præsidenten i den sammenhæng.

Og efter drabet på politibetjenten Eric Masson 5. maj har premierminister Jean Castex slået fast, at regeringen stadig arbejder på at indfri Macrons valgløfte om at øge politistyrken med 10.000 betjente frem mod 2022.

Regeringen har også bebudet en ekstrabevilling på ti millioner euro til at forbedre politistationernes og de enkelte betjentes sikkerhed.

Men det har indtil videre ikke været nok til at dæmme op for vreden blandt landets 150.000 politibetjente.

Hadet skal stoppes

De kræver i stedet mere opbakning i den offentlige debat, hvor respekten og tilliden til politiet er faldende, mens vreden er voksende.

- Det handler ikke længere om udstyr og mandskab, men om at stoppe dette had, siger David Le Bars, der leder de franske politikommissærers fagforening, til Le Figaro.

Medlemmer af politistyrken er blevet anklaget for systematisk racisme og brutalitet, og regeringen har i den forbindelse været beskyldt af politiet for smide benzin på bålet.

Men det har især været skadeligt for politiets image, at de blev sat i forreste linje for at slå hårdt ned på De Gule Vestes omfattende protester mod regeringens politik.

Politiforeningerne kræver også reformer af retssystemet i Frankrig, som mange betjente i dag finder for blødsødent, så de kriminelle alt for hurtigt vender tilbage på gaden.

Fagforeningerne efterlyser især muligheden for minimumsstraffe og domme uden mulighed for strafnedsættelse.

- Vi ønsker ikke at smide alle i fængsel. Vi ønsker bare retfærdighed, og at republikken skal være fast og tydelig i budskabet til dem, der ødelægger livet for politiet og den franske befolkning, siger Gregory Joron, vicegeneralsekretær i fagforeningen SGP.