Udland

Strålingen stiger dybt inde i utilgængeligt rum i Tjernobyls fjerde reaktor

Strålingen kommer fra et rum, der er et af de farligste steder på jorden.

Reaktor fire i det nedsmeltede atomkraftværk Tjernobyl hjemsøger endnu engang i Ukraine.

Ukrainske videnskabsfolk med særligt fokus på radioaktiv stråling fra Tjernobyl har opdaget, at strålingen stiger dybt inde i reaktoren. Der er tale om rum 305/2, der lå direkte under reaktor fires kerne.

Radioaktiviteten i rum 305/2, der er et af klodens mest farlige steder, er fordoblet over de seneste fire år, viser målinger fra censorer i den beskyttende bygning rundt om reaktoren.

Men hverken mennesker eller maskiner har kunne få adgang til rummet i de 35 år, der er gået, siden nedsmeltningen skete, og Ukraines videnskabsfolk har derfor ikke et klart svar på, hvorfor det sker, eller hvad de skal gøre ved det.

- Der er mange usikkerheder, men vi kan ikke afvise, at der er tale om en mulig ulykke, siger forsker i Ukraines atomsikkerhedsbureau, Maxim Saveliev til Science.

Et bud kan dog være, at det skyldes regnvand fra ydersiden af reaktor fires gamle beskyttelsesstruktur, der er sivet ind.

Vand kan skubbe det radioaktive materiale til at lave flere fissionsprocesser, siger Hans Otto Uldall Fynbo, der er professor i kernefysik og radioaktivitet ved Aarhus Universitet.

- Så længe, at der er tale om få fissioner, gør det ikke noget. Men man vil ikke have, at der sker en hurtig vækst, og mængden vokser. Så løber det løbsk, siger han og understreger, at det er meget usandsynligt i dette tilfælde.

Fission er en proces, hvor en atomkerne spaltes i to næsten lige store dele, hvilket skaber en enorm mængde energi. Det kan være ekstremt sprængfarligt.

Umuligt at komme ind i til kilden

Rum 305/2, der er et af de mest radioaktive steder på jorden, er på alle måder utilgængeligt for mennesker. For under oprydningsarbejdet i 1986 kastede sovjetiske soldater sand ned i den brændende reaktor i håbet om at slukke flammerne.

I stedet for at lindre ilden, smeltede sandet sammen med zirkonium og grafit fra uranstængerne og blev til en slags radioaktiv lava.

Det flød ned i reaktorens kældersystem, hvor det størknede. Men den størknede lava har beholdt meget af kraften fra de cirka 170 tons bestrålede uran, som det smeltede sammen med. Der var i alt 180 tons beriget uran i Tjernobyls reaktor fire.

Det vil sige, at 95 procent af reaktorens brændstof opbevares i dette sammensurium af katastrofale proportioner nede i kældersystemet – og det er dødeligt for alt liv, der nærmer sig. Omkring 85 tons af de 170 tons befinder sig i rum 305/2.

Amerikanske videnskabsfolk estimerede i en rapport fra 1989, at hvis et menneske befinder sig i rummet i fem minutter, dør de sandsynligvis få dage senere.

Men udover at det er ekstremt farligt at nærme sig kælderen under reaktoren, så er det også rent praktisk en svær opgave.

Da reaktor fires kerne eksploderede, blev dele af bygningen jævnet med jorden. Det gjaldt herunder taget fra rum 305/2, der blev trykt fire meter ned i jorden af chokbølgerne.

I en rapport fra Det Internationale Atomenergiagentur fra 1998 blev rummet beskrevet som et kaos af bygningsdele, reaktordele, radioaktivt materiale og lava.

Kæmpe kuppel holder stråling i reaktoren

Selvom strålingen stiger under reaktor fire, så er det i øjeblikket begrænset til at være inde i en enorm kuppel af stål, der stod færdigbygget for blot to år siden i 2019.

Den er over 100 meter høj og 260 meter lang. Den omkapsler endnu et beskyttende lag, som blev bygget af Sovjetunionen mellem 1986 og 1987.

Desuden stiger strålingen langsomt, og de ukrainske videnskabsfolk har derfor et par år til at finde ud af, hvad de vil gøre ved det, lyder det fra Maxim Saveliev.

Uanset hvad ukrainerne vælger at gøre ved det, har danskerne dog ikke noget at være bekymret for, mener Hans Otto Uldall Fynbo.

- Det er et spørgsmål om, at man hele tiden holder øje med neutroner og raten af fission i den radioaktive klump. Nu er der så bare en vækst, man ikke forstår, lyder det fra professoren.

Han påpeger desuden, at de radioaktive masser ikke kan blive mere radioaktive, end de er nu, fordi de nedbryder sig selv med tiden.

Det værst tænkelige tilfælde, professoren kan forestille sig for rum 305/2 under Tjernobyls fjerde reaktor, er, at strålingen kan gå hen og slide på de beskyttende bygninger.

For reaktoren er dækket af to beskyttende lag. Den originale sarkofag fra 1987 og den nye stålkuppel, der blev færdig i 2019.

- Det værste, der kan ske, er en lille form for kædereaktion, der skader den originale sarkofag.

Hvis det skulle ske, at sarkofagen fra 1987 bliver ødelagt af den øgede stråling, vil det stadig ikke betyde paddehatteskyer og masseødelæggelse i Ukraine, forklarer han videre.

- Så skal man helt sikkert passe mere på, når man bevæger sig tæt på området, men der vil ikke komme en radioaktiv sky, lyder det.