Udland

Partier for selvstændighed vinder flertal i Skotland

Selvom skotterne allerede torsdag gik til valgurnerne, forsinkede coronapandemien optællingen.

Skotske partier, der ønsker selvstændighed fra Storbritannien, vinder flertal i landets parlament.

Lørdag viser den endelige optælling, at Skotlands Nationale Parti (SNP) har vundet 64 sæder i parlamentet, og dermed forbliver landets største.

Samtidig har partiet De Grønne vundet otte sæder. I alt har parlamentet 129 sæder, og derfor kan de to partier, der ønsker en folkeafstemning om selvstændighed, tilsammen danne et flertal.

Nicola Sturgeon, leder af SNP, sagde allerede tidligere lørdag aften, at det så godt ud for partierne.

- Det ser ud som om, der uden tvivl bliver et flertal for selvstændighed i det skotske parlament, sagde hun til Sky News.

Ifølge det skotske nyhedsbureau PA har Nicola Sturgeon efter lørdagens sejr erklæret, at "det er landets vilje" at afholde endnu en folkeafstemning om landets uafhængighed fra Storbritannien.

Vi ved ikke, hvornår folkeafstemningen kommer

SNP ønsker en folkeafstemning om uafhængighed ved udgangen af 2023. Og det ventes, at partiet sammen med De Grønne vil lægge stort pres på Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, for at få en afstemning.

Udfordringen er, at skotterne ikke selv kan beslutte at afholde en folkeafstemning, men som udgangspunkt skal have det godkendt af Boris Johnson – og han er lodret imod.

Samtidigt er mange skotter imod en afstemning i den allernærmeste fremtid. Det fortæller TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen:

- Vi ved ikke, hvor hurtigt det kommer. Ønsket om at få en folkeafstemning meget hurtigt er ikke særlig voldsomt blandt skotterne, fordi det splitter landet. Derfor tror man, at hun fortsat vil forholde sig i ro.

Skotterne holdt i 2014 en folkeafstemning om selvstændighed fra Storbritannien. Her stemte 55 procent for at forblive i den britiske union.

Vil have efterprøvet traktaterne

Selvom der nu ser ud til at være dannet et flertal i det skotske parlament for en folkeafstemning, skal SNP og De grønne dog først gennem en lang og svær proces.

Selvom det skotske parlament har beføjelser til at bestemme i det daglige i Skotland, er der i Storbritanniens forfatning ikke formelt taget højde for, hvad der sker, hvis lokalparlamentet beder om en uafhængighedsafstemning.

- Derfor vil Nicola Sturgeon have efterprøvet de traktater for at se, om regeringen i London overhovedet kan bremse en folkeafstemning, forklarer Ulla Terkelsen.

Det bliver dog en kompliceret konstitutionel proces, hvor juridiske eksperter skal forsøge at mægle i sagen.

Brexit vender op og ned på situationen

Den konservative britiske regering mener, at afstemningen i 2014 var en mulighed, man kun får én gang i løbet af en generation.

Men Nicola Sturgeon og hendes parti mener, Storbritanniens exit fra EU i 2016 vender op og ned på situationen. Ifølge SNP vil et uafhængigt Skotland søge om optagelse i EU, eftersom de fleste skotter stemte imod brexit.

SNP har vundet alle lokalvalg i Skotland siden 2007.