Udland

Efter besked om tilbagetrækning blusser kampe op i Afghanistan

Indtil internationale tropper er ude af landet, er styrkeforholdet mellem Taleban og den afghanske regering uafklaret, vurderer ekspert.

Kampe blusser op flere steder i Afghanistan, efter den officielle tilbagetrækning af internationale styrker er begyndt.

Søndag oplyser landets forsvarsministerium, at kampene mellem den afghanske regering og Taliban har kostet mere end 100 Taliban-krigere livet det seneste døgn.

Samme ministerium oplyser ikke antallet af dræbte blandt de afghanske sikkerhedsstyrker.

Søndag blev det amerikanske flag sænket på en militærbase i den sydlige Helmand-provins, og det afghanske blev hejst i stedet.

Kun to dage forinden det ceremonielle vagtskifte dræbte en selvmordsbombe mindst 30 og efterladte mere end 100 sårede syd for hovedstaden Kabul. Ingen har taget skylden for angrebet.

Og volden er sigende for den situation Afghanistan vil stå i efter tilbagetrækningen.

- Vi står med en uafklaret situation, hvor styrkeforholdet mellem Taliban og den afghanske regering for alvor skal testes uden støtte fra USA og NATO, og det vil helt sikker koste endnu flere menneskeliv, siger Peter Viggo Jakobsen til TV 2.

Det siger professor og lektor ved Institut for Strategi hos Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen om den situation tilbagetrækningen efterlader Afghanistan i.

10.000 soldater skal ud på et halvt år

USA's præsident, Joe Biden, annoncerede i april, at de tilbageværende 2500 amerikanske soldater i Afghanistan skulle trækkes ud inden 20-årsdagen for 11. september.

NATO har fulgt trop og vil også have de resterende omkring 7000, heriblandt danske, soldater ud af landet samtidig med USA.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen har tilbagetrækningen reelt set stået på i mange år.

- Amerikanerne er gået baglæns ud af Afghanistan siden 2014. Selvom tilstedeværelsen på jorden er blevet mindre, bliver det interessant, hvordan den afghanske hær kan klare sig overfor Taliban uden den støtte fra luften, som de har levet med i mange år.

Ifølge en aftale med Taliban fra februar 2020 indgået under den tidligere præsident Donald Trump, skulle alle udenlandske tropper være ude af Afghanistan inden 1. maj 2021.

Mens det formelle udtræk af tropper begyndte lørdag, så udførte amerikansk luftvåben et præcisionsangreb ved en luftbase i det østlige Kandahar efter at have været under beskydning.

Ingen har taget skylden, men Taliban har tidligere advaret det amerikanske militær efter ikke at have overholdt tilbagetrækningsaftalen fra 2020.

Mange år med vold i vente

Mens USA og de udenlandske tropper trækker sig ud efterleder USA et magttomrum i landet, som mange andre lande i regionen kan forsøge at udfylde.

Afghanistans nationale sikkerhedsrådgiver har sagt, at Taliban "måske vælger krig" i et forsøg på at gribe magt i det tomrum, amerikanerne efterlader, men at sikkerhedsstyrkerne er klar til konfrontationen.

Og det er derfor både naturligt og forventeligt, at kampene nu blusser op, siger Peter Viggo Jakobsen, der understreger, at der hele tiden er blevet kæmpet.

- Begge parter har vidst, at situationen gik mod en tilbagetrækning af udenlandske tropper. Målepunktet bliver, om de virkelig kan ændre situationen på slagmarken, så det kan bruges i en forhandlingssituation, siger Peter Viggo Jakobsen.

Afghanske soldater forbereder sig til at genindtage en base fra Taliban i Ghazni-provinsen søndag 2. maj.

Han peger på, at der kan gå flere år, før de to parter kan ende ved et forhandlingsbord, men at det især afhænger af, om Afghanistans nabolande og regionale magter blander sig.

- Der bliver mere plads til lande som Iran, Rusland, Pakistan og Indien nu, som kan være med til at definere situationen. Hvis først de vælger at blande sig med våben og ammunition til den ende eller anden side i konflikten, så kan vi se ind i endnu flere år med krig og vold, vurderer Peter Viggo Jakobsen.