Coronavirus

En flyrejse resulterede i 52 smittetilfælde – hvordan skete det?

En af forklaringerne kan være, at der har været en superspreder ombord på flyet.

4. april lettede flyet UK6395 fra New Delhi med 146 passagerer og syv små børn, der havde negative coronatest. Flyet var 85 procent fuldt.

Det landede i Hongkong, og passagererne blev indlogeret på karantænehoteller, da Hongkong har strenge regler for indrejsende. Stort set alle, der ankommer til byen, skal gå i karantæne i 21 dage på et af byens hoteller ved ankomst.

Efter landing blev 25 mennesker testet positive. På dag 12 var yderligere 22 positive.

Efter tyve dage er i alt 52 mennesker blevet testet positive. Det svarer til over en tredjedel af passagererne.

Flere medier, blandt andre Wall Street Journal, har beskrevet forløbet.

Hvordan kunne det gå så galt?

Udluftning - eller manglen på den

En af forklaringerne kan være udluftningen. Det er et bud fra Bjarke Frost Nielsen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet i biofysik og medforfatter til en række artikler om blandt andet superspredning.

Han siger, at med meget smitsomme mennesker, sker smitten gennem luften. Særligt aerosoler, der er meget små dråber, udgør en stor smittefare. Det er flere forskere enige i.

- Med aerosoler er udluftning vigtig, og det gør man til en vis grad i fly – men man genbruger også meget af luften, siger Bjarke Frost Nielsen.

Han peger på et eksempel fra Kina, hvor en kvinde kørte i bus og smittede flere medpassagerer, også selvom de ikke sad tæt på hende. Ifølge ham skyldtes det udluftningen – eller mangel på samme.

- Samtidig kender jeg til et studie fra et hospital i Hongkong, hvor man fandt flere coronaviruspartikler på overflader i selve udluftningssystemet end på de øvrige overflader. Også i de rum, hvor smitten var sket, siger Bjarke Frost Nielsen.

Det siger noget om, hvor luftbåren denne sygdom er, mener han.

Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, er enig.

- Der sker en recirkulation af luften, når man er oppe i ti kilometers højde.

Mundbindets virkning

Selvom passagererne bar mundbind på den seks timer lange rejse fra New Delhi til Kina, er det ikke sikkert, det har gjort en væsentlig forskel. Passagererne måtte fjerne dem, mens de spiste eller drak.

- Jeg kan levende forestille mig, at det er under spisningen, der kan være sket smitte, eller fra en af stewardesserne, der har gået op ad gangene, siger Niels Høiby.

Han siger samtidig, at fuldskæg kan være med til at forpurre mundbinds virkning. Men om nogen af passagererne havde det, er uvist. Niels Høiby peger på tætsluttende mundbind som en af nøglerne til en sikker flyrejse.

Derudover er afstand centralt, siger han. Med 85 procent belægning af flyet har der ikke været mange tomme sæder mellem passagererne.

- Hvis man overholder reglerne, holder afstand, har en tætsluttende maske og isolerer sig, når man kommer frem, eliminerer man en del af risiciene.

Test tæt på afgang

Passagerernes coronatest skulle være maksimalt 72 timer gammel. Men passagerer kan i princippet godt være blevet smitsomme i tidsrummet, fra testen blev taget, til de gik ombord på flyet, mener Bjarke Frost Nielsen.

Niels Høiby bakker op.

Hvis der er en superspreder med ombord, som man ikke ved om var tilfældet med Hongkong-flyet, er der ikke meget, man kan stille op.

- Hvis du har at gøre ved en superspreder, som har været et af coronavirussens karaktertræk, tror jeg mere på, at man forsøger at undgå at få smittede ombord ved at teste tæt på afgang, siger Bjarke Frost Nielsen.

En garanti for at undgå smittede ombord er vacciner, siger Niels Høiby. Men hvor mange af passagererne, der var blevet vaccineret, er uvist, skriver Wall Street Journal.

En del af smitten kan først have fundet sted på isolationshotellet efterfølgende. Hvis en familie har rejst sammen og en har samlet virussen op, er det sandsynligt, at man smitter resten af familien, siger Niels Høiby.

Det kan også være en af forklaringerne på den efterfølgende eksplosion i smittetallene fra flyet.

Hvad kan vi lære?

Som det ser ud nu, bliver EU-coronapasset taget i brug 26. juni. Det vil betyde, at danskerne kan rejse på sommerferie.

Spørgsmålet er så, om historien om flyet fra New Delhi bør inspirere til at ændre på nogle ting ved måden, danskerne kommer til at rejse på til sommer

Men hvis det er med fly, er begge eksperter enige om, at det ville være smart, hvis der var en regel om, at en coronatest skulle foretages så tæt på afgangen som muligt.

Bjarke Frost Nielsen siger, at det kunne ske som det sidste inden ombordstigning i gaten.

Der er dog en risiko forbundet med falske svar.

- Man kan teste negativ, hvis man er asymptomatisk, og så kan man stadig smitte, siger Niels Høiby.

En anderledes sommer

Niels Høiby har har bestilt en rejse til Svalbard i Norge med sin kone. Den skal foregå via fly.

- Vi er begge vaccinerede, og så længe man er det, er der ingen risiko, siger han.

Bjarke Frost Nielsen har ikke planlagt sin sommerferie endnu, men han er ikke afvisende overfor at tage ud at rejse med fly.

Det ville dog give mening at begrænse rejse mellem visse lande, mener han.

- Hvis nye og særligt bekymrende varianter florerer, giver det mening at lukke ned for rejser til de dele af verden i en periode, lyder det.

Siden 8. januar har hele verden været farvet rød. Men 21. april blev de fleste af verdens lande farvet orange. Orange betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser.