Udland

Biden anerkender det armenske folkedrab

Den amerikanske præsident har gjort USA's holdning til det armenske folkedrab klart lørdag.

USA's præsident, Joe Biden, betegner i en erklæring tyrkiske massakrer på 1,5 millioner armeniere for over 100 år siden for folkedrab.

Det er første gang, at en amerikansk præsident siger det.

Bidens udmelding kommer på dagen, hvor det er 106 år siden, at det armenske folkedrab skete, og det markerede tusindvis af borgere fredag aften med en march i Armeniens hovedstad, Jerevan.

Nogle gik skridtet videre og brændte et tyrkisk flag af.

- Det her er ikke rettet mod en enkelt tyrker, men mod den tyrkiske stat, som har fejlet i sin politik ved at organisere et folkedrab, og som i årtier har gjort alt for at dække over det, sagde Gegham Manukyan, medlem af Armeniens Revolutionære Parti, der fredag var mødt op for at markere dagen.

Ringede til Erdogan

Fredag skulle Biden have ringet til Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan, og fortalt om sine planer for at anerkende massedrabene på armenske kristne i 1915 som et folkedrab.

Det informerede anonyme kilder nyhedsbureauet Reuters om.

Telefonsamtalen var den første mellem de to præsidenter efter Bidens indsættelse, og ventetiden opfattes af mange som en kold skulder til Erdogan.

Bidens forventede anerkendelse af folkedrabet kan komplicere forholdet mellem de to NATO-allierede.

Massedrab

Mellem 300.000 og 1,5 millioner kristne armenere mistede livet i perioden 1915 til 1918 under massedrab og tvangsdeportationer fra det nuværende østlige Tyrkiet til Syrien.

- Voldtægt og tæsk var almindeligt. Dem, der ikke blev dræbt med det samme, blev drevet gennem bjerge og ørkener uden mad, drikke eller husly. Hundredetusinder af armeniere bukkede til sidst under eller blev dræbt, skriver historikeren David Fromkin i det anerkendte værk "A Peace to End All Peace".

Årsagen til deportation og massedrab var, at de ottomanske tyrkere mistænkte de kristne armeniere for at støtte det russiske kejserdømme, som osmannerne kæmpede imod i de første år af Første Verdenskrig.

Tyrkiet benægter

Tyrkiet, der opstod som selvstændigt land efter Osmannerrigets opløsning, kæmper mod, at betegnelsen folkedrab anvendes om behandlingen af etniske armeniere under krigen.

Nationen anerkender udelukkende, at omkring 300.000 armeniere mistede livet mellem 1915 og 1917 i forbindelse med krigshandlinger og en deportation af armenske befolkningsgrupper. Det hævdes samtidig, at de mange døde var et resultat af sult og sygdom.

Da USA’s kongres anerkendte folkedrabet gennem en resolution i 2019, reagerede Tyrkiets udenrigsminister ved at kalde det "skammeligt", mens landets præsident Erdogan også var oppe i det røde felt:

- Vi må slå igen mod USA ved at gengælde sådan en beslutning i parlamentet, sagde Erdogan dengang til den tyrkiske tv-station A Haber.

Og på den måde har Tyrkiets regering reageret vredt og prompte, hver gang emnet har været bragt op af andre lande.

Danmark anerkender ikke

At der i 1915 var tale om massakrer og folkedrab mod de kristne armenere, er der bred enighed om blandt alverdens historikere, og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har lavet en grundig gennemgang af, hvad der skete i årene 1915-1918.

I dag anerkender 32 lande det armenske folkedrab.

Selvom en række EU-lande også har vedtaget resolutioner, der anerkender hændelsen som folkedrab, er Danmark ikke blandt dem.