Udland

Græshoppesværme, ozonhuller og masser af kul – de dårlige nyheder vælter ind inden Bidens klimatopmøde

USA's præsident har indkaldt til klimatopmøde i denne uge. Månederne forud for mødet har budt på den ene bekymrende nyhed efter den anden.

Den mørkegrå sky lignede en enlig regnbyge på den klare, blå himmel.

Beboerne i den lille landsby Wamba i det nordlige Kenya håbede, at skyen ville dryppe på dem.

Men den var levende.

Efterspørgslen på alle slags fossile brændstoffer ser ud til at stige signifikant i 2021

Det Internationale Energiagentur

I løbet af få øjeblikke slog den enorme græshoppesværm ned på byen.

- Det var som en paraply, der dækkede himlen, fortalte en af landsbyens beboere, Joseph Katone Leparole, efterfølgende til The New York Times.

Insekterne gav sig til at æde alt, hvad der var grønt, mens landsbyboerne så forbløffede til.

De var ikke blevet advaret, og grådige græshoppesværme havde været udryddet i Kenya i 70 år.

Men nu var de vendt tilbage.

Angrebet på Wamba i 2020 var langt fra det eneste. Ifølge lokale medier målte den største sværm i Kenya 2400 kvadratkilometer – altså et areal dobbelt så stort som Lolland.

I 2021 har græshoppesværmene fortsat med at hærge i Kenya.

Enorme mængder afgrøder er gået tabt, og et stort antal afrikanere risikerer at sulte.

En bekymrende rapport

Tidligere på ugen fandt græshopperne også vej ind i den seneste rapport om klimaforandringer fra FN's meteorologiske organisation (WMO).

2021 skal være handlingens år

Antonio Guterres, generalsekretær, FN

Rapporten hedder State of the Global Climate 2020, og konklusionen lyder:

- Indikationer på og indvirkninger af klimaforandringer forværredes i 2020.

Rapporten indeholder en række nedslående nyheder fra 2020, som ikke fik ret megen opmærksomhed på grund af coronapandemien.

Blandt andet at insektplagen i Kenya kan kædes sammen med klimaforandringer.

Mere om hvordan det hænger sammen lige om lidt.

Rapporten fra WMO forsøger at identificere, hvordan kloden påvirkes, når temperaturen stiger, og den udkommer, netop som USA's præsident Joe Biden har indkaldt stats- og regeringschefer fra en lang række lande til virtuelt klimatopmøde torsdag 22. april.

Det så godt ud et øjeblik

Hvis nogle af topmødedeltagerne troede, at det store udbrud af coronavirus med sine nedlukninger og begrænsede rejseaktivitet har haft større betydning for klodens klima, ser det ud til, at de bliver skuffede.

Godt nok var der nogle dage i foråret 2020, hvor størstedelen af klodens fly blev stående på jorden.

Hvor vandet i Venedigs kanaler blev rent igen.

Venedig den 20. oktober 2019.
Venedig efter corona.

Og hvor mængden af smog i Indien faldt så meget, at man kunne se Himalaya 200 kilometer væk.

Men temperaturen på jordkloden så ikke ud til at falde af den grund.

2020 blev det næstvarmeste år, der nogensinde er målt på jordkloden, kun overgået af 2016, og på trods af pandemien faldt udslippet af drivhusgasser kun lidt.

Masser af kul i 2021

Men pandemier varer ikke evigt, og når der kommer gang i verdensøkonomien igen senere på året, ser det ud til, at der kommer ekstra fart på udledningen af drivhusgasser.

Faktisk ser stigningen i CO2-udslippet i 2021 ud til at blive det næststørste, der nogensinde har været på et enkelt år. Det skriver Det Internationale Energiagentur (IEA) i en rapport, der udkom 20. april.

- Efterspørgslen på alle slags fossile brændstoffer ser ud til at stige signifikant i 2021. Efterspørgslen på kul alene ventes at stige med 60 procent mere end alle typer grøn energi til sammen, skriver IEA i rapporten.

Det bliver formentlig også CO2-udslippet fra fossile brændstoffer, som Joe Biden vil forsøge at gøre noget ved på topmødet.

Den røde graf på billedet herover skal til at dykke kraftigt, hvis vi skal undgå de værste konsekvenser.

Videnskabsfolk fra det meste af verden er enige om, at det er nødvendigt, og FN's generalsekretær Antonio Guterres sagde tidligere på ugen, at vi er tåbelige, hvis vi bliver ved med at ignorere klimaforandringerne.

- Klimaet ændrer sig, og effekterne er allerede alt for kostbare for såvel menneskene som planeten, sagde generalsekretæren tidligere mandag, hvor WMO udgav sin egen rapport om, hvordan klimaforandringerne påvirkede kloden i 2020.

Ifølge Antonio Guterres skal den globale udledning af CO2 helst være skåret ned med 45 procent et godt stykke tid, inden vi når frem til år 2030.

Hvis det lykkes, vil det se således ud på den røde graf:

Der er formentlig ingen af stats- og regeringscheferne på klimatopmødet, der synes, at det ser nemt ud at få grafen til at dykke så meget, men de kommer under pres – blandt andet på grund af rapporten fra FN's meteorologer.

WMO beskriver nemlig også de hændelser i 2020, som er konsekvenser af klimaforandringerne.

En bibelsk plage

For eksempel græshoppesværmene i Kenya, der kædes sammen med ændringer i havtemperaturerne i Det Indiske Ocean, der i 2019 sendte mere regn end sædvanligt ind over Østafrika og Den Arabiske Halvø.

- De usædvanlige vejrforhold ved Den Arabiske Halvø i efteråret 2019 skabte stærke cykloner og voldsom regn, hvilket resulterede i mere plantevækst end normalt. Dette skabte idéelle forhold for ørkengræshopper, skriver WMO i sin rapport.

Sværmene opstod formentlig først i Yemen, hvorfra de pludselig kunne brede sig uhæmmet, komme til områder, de ellers ikke plejer at nå, og så formere sig der.

Og det er ikke kun ud for Den Arabiske Halvø, at temperaturerne i havet har været usædvanlige i 2020.

- Omtrent en femtedel af havet på jordkloden oplevede en marin hedebølge på en hvilken som helst dag i 2020, skriver meteorologerne.

Det er havvandet, der lige nu absorberer 90 procent af den temperaturstigning, som drivhusgasserne i atmosfæren fører med sig, og hvis man ser på gennemsnittet af vandtemperaturerne kloden rundt, er de ifølge WMO aldrig blevet målt højere end i 2020.

Ekstreme temperaturer

Også på land var der hedebølger, og 2020 bød på en hel del af de ekstremer, der er kendetegnende for klimaforandringerne.

Der var for eksempel usædvanligt varmt nord for polarcirklen, hvor den lille by Verkhoyansk målte 38 graders varme 20. juni.

En måned senere blev der målt nogle lidt mere beskedne rekorder på 21,9 grader i polarbyen Eureka i Canada og 21,7 grader i lufthavnen på Svalbard.

De høje temperaturer nord for polarcirklen medførte store naturbrande i det arktiske område. Ifølge WMO var det den værste sæson for brande i de 18 år, der er blevet målt.

Lidt længere sydpå, i Asien og Europa var det også varmt, og vinteren 2020 endte som den varmeste, der nogensinde er registreret på de to kontinenter.

Også i Amerika blev der målt usædvanlige temperaturer – et af stederne var på klodens varmeste sted i Death Valley, hvor termometeret nåede op på 54,4 grader 16. august, hvilket er den højest målte temperatur i 80 år.

Regn, orkaner, tørker og brande

I Storbritannien var det ikke varme, men regn, der satte rekord, og 3. oktober blev den vådeste dag, der nogensinde er målt i kongeriget med et dagsgennemsnit på 31,7 millimeter.

Også på større skala kommer WMO med bekymrende observationer.

For eksempel bød orkansæsonen i Atlanterhavet på hele 30 storme i 2020, hvilket også er rekord.

I Sydamerika var der til gengæld ekstrem tørke, og WMO anslår, at det alene i Brasilien kostede i omegnen af tre milliarder dollar, mens Argentina, Uruguay og Paraguay også blev ramt.

Også i det vestlige USA var der tørt, og det var medvirkende årsag til de største skovbrande i landets historie.

I Indien og Bangladesh bød 2020 på cyklonen Amphan, der endte som det dyreste stormvejr nogensinde i de to lande, ifølge WMO.

Også Filippinerne blev ramt af en cyklon – den hed Goni og blev målt som en af de kraftigste, der nogensinde har ramt land.

Ozonhullet kom tilbage

I det hele taget er der langt mellem de gode nyheder i WMO's rapport.

Selv hullet i ozonlaget over Arktis og Antarktis, som, de fleste troede, var væk, dukkede op igen i 2020.

Ifølge WMO var ozonhullet over Antarktis et af de dybeste i 40 år, mens hullet over Arktis satte rekord i som det dybeste nogensinde marts 2020.

Årsagen til de dybe ozonhuller var ifølge WMO usædvanlige vejrforhold.

Hullerne lukkede sig igen i januar 2021, og ifølge WMO er ozonlaget overordnet i bedring.

2020 var et hidtil uset år med ekstremt vejr og klimakatastrofer

Antonio Guterres, generalsekretær, FN

Langt værre ser det ud med alt den is, der smeltede fra Grønland, Arktis, Antarktis og klodens gletsjere i 2020.

Grønland alene mistede ifølge WMO 152 gigatons is sidste år, mens Antarktis mistede op mod 225 gigatons, og isdækket på Det Arktiske Hav nåede sin næstmindste udstrækning i den tid, der er blevet målt.

Det kunne en polarekspedition dokumentere med billedet herunder. Det er taget lige på den geografiske nordpol, hvor der ikke var nogen fast is i sigte.

Menneskets tåbelighed

Mængden af dårlige nyheder i rapporten fra WMO er så omfattende, at FN's generalsekretær Antonio Guterres kom med en stærk appel på Twitter ved udgivelsen.

- 2020 var et hidtil uset år med ekstremt vejr og klimakatastrofer. Årsagen er klar: Forstyrrelser af klimaet, der er forårsaget af menneskelig aktivitet, menneskers beslutninger og menneskers tåbelighed. 2021 skal være handlingens år. Lad os alle forpligte os til at stabilisere vores klima og afslutte vores krig mod naturen, skrev han.

Inden Joe Bidens topmøde, hvor næste træk i "krigen" skal besluttes, forsøger 101 nobelprismodtagere at lægge pres på verdens stats- og regeringschefer.

I et brev til topmødets deltagere skriver nobelprismodtagerne, at de fossile brændstoffer, der er årsag til CO2-udledningen, bør udfases helt for at undgå en katastrofe.

- Systemet med fossile brændstoffer er globalt og kræver en global løsning, en løsning, som lederne på klimatopmødet må arbejde hen imod. Og det første skridt er at lade de fossile brændstoffer blive i jorden, står der blandt andet i brevet ifølge CNN.

En smule håb

Verdens største udledere af CO2 er Kina, USA og Europa, og flere steder er der initiativer i gang, der skal begrænse udledningen.

Når topmødet går i gang kommer de europæiske lande, der er med i EU, for eksempel med en helt frisk aftale om at reducere CO2-udledningen i medlemslandene med 55 procent inden 2030.

Og ifølge rapporten fra Det Internationale Energiagentur er mængden af bæredygtig energi i vækst.

Her har Kina taget føringen og ventes at skabe 900 terawatt-timer med sol og vindenergi i 2021, mens EU ventes at skabe 580 og USA 550.

Hvor langt kineserne, amerikanerne og de øvrige lande er villige til at gå for også at skære ned i deres CO2-udslip, har vi endnu til gode at se.

Men måske kræver det utraditionelle idéer at løse problemet – som for eksempel i Kenya, hvor de store græshoppesværme nu indfanges, pulveriseres og bruges som dyrefoder og gødning.