Udland

Derek Chauvin kendt skyldig i alle tre anklagepunkter for drab på George Floyd

Retten i Minneapolis er tirsdag nået frem til en afgørelse mod den ekspolitibetjent, som i maj 2020 foretog en brutal anholdelse af George Floyd.

De 12 jurymedlemmer, der har taget stilling i retssagen om George Floyds død, har kendt den tidligere politibetjent Derek Chauvin skyldig i drab.

Der er endnu ikke fastsat nogen strafudmåling i forbindelse med kendelsen ved Hennepin County Court, som kan give den dømte op til 40 års fængsel.

Da kendelsen blev offentliggjort, blev den modtaget med anerkendende lettelse af folkemængden uden for retsbygningen, hvor mange hundrede havde samlet sig forud for det, der er blevet kaldt en historisk dag.

Reaktioner i kølvandet på kendelsen mod den tidligere politibetjent Derek Chauvin, som tirsdag aften blev kendt skyldig i alle tre anklagepunkter for drabet på George Floyd.

- Der er stor jubel og mange følelser uden på tøjet. De mennesker, der er samlet her, har demonstreret gang på gang i det forløbne år og kæmpe for det, de kalder helt basal retfærdighed, siger TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz.

De seneste tre uger har anklageren i sagen forsøgt at bevise, at den 45-årige Chauvins handlinger førte til George Floyds død. Samtidig har forsvareren hævdet, at en blanding af stofmisbrug og underliggende sygdomme var årsag til hans død.

Anklagerne mod Derek Chauvin

Utilsigtet second degree murder:

Utilsigtet second degree murder defineres i denne sag ved, at man forårsager en persons død, mens man begår eller har til hensigt at begå en forbrydelse. Chauvins forbrydelse består ifølge anklagen i overfald, hvor han ved uretmæssig brug af magt har forårsaget alvorlige skader.

Skal Chauvin findes skyldig i dette punkt, kræves det ikke, at han har haft til hensigt at dræbe. Det er ikke tilfældet i nogen af punkterne.

Maksimumstraffen lyder på 40 år.

Third degree murder:

Skal Chauvin findes skyldig i third degree murder, kræves det, at han har forårsaget en anden persons død "ved at udføre en handling, der umiddelbart har udgjort en fare for andre, og ved at have udvist et moralsk fordærvet sindelag uden respekt for menneskeliv".

Maksimumstraffen lyder på 25 år.

Second degree manslaughter:

Skal Chauvin findes skyldig i second degree manslaughter, kræver det, at han har forårsaget en anden persons død ved en grad af strafpådragende "uagtsomhed, der har skabt en unødvendig risiko" for andre. Her har den anklagede "bevidst taget den risiko at forårsage død eller store skader på et andet individ".

Den maksimale straf er ti år.

Kilder: Ritzau, NPR, Star Tribune.

Bevågenhed uden sidestykke

Den mest alvorlige tiltale mod politibetjenten er, hvad der i amerikansk lovgivning kaldes for second degree murder. Det kan give op til 40 års fængsel og kan sammenlignes med forsætligt drab i Danmark.

Derudover har han været tiltalt for second degree manslaughter, hvilket svarer til uagtsomt manddrab på dansk.

Og endelig har Chauvin været tiltalt for third degree murder. Det defineres som et drab, der er begået med den intention at skade et andet menneske, men ikke nødvendigvis at dræbe det.

Juryen har i alle tre anklagepunkter mod Derek Chauvin skullet nå frem til en enstemmig afgørelse for at kunne dømme ham. Det gjorde de fem mænd og syv kvinder tirsdag aften dansk tid.

Det er samtidig blevet kaldt en principiel sag om politivold og systemisk racisme. Og det har været med til at give sagen en enorm bevågenhed – næsten uden sidestykke i USA's nyere historie.

Derek Chauvin har under hele forløbet nægtet sig skyldig. Derek Chauvins advokater skal give besked i løbet af 60 dage, hvis de vil anke dom mod tidligere betjent.

Begyndte, da forbipasserende optog video

Sagen tog sin begyndelse 25. maj 2020, da George Floyd mistede livet i politiets varetægt i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Politiet skred til anholdelse af Floyd, fordi en butiksansat havde anmeldt ham for at betale med en falsk 20-dollarseddel.

En forbipasserende optog en video, der viser, hvordan betjenten Derek Chauvin under anholdelsen knælede på den 46-årige Floyds hals i omkring ni minutter.

George Floyd blev efterfølgende erklæret død på hospitalet.

Fyrede alle fire betjente

Dagen efter George Floyds død fyrede politichefen i Minneapolis alle fire betjente, der var til stede under anholdelsen.

Politichefen Medaria Arradondo besluttede at fyre betjentene, fordi deres politirapport om hændelserne langt fra stemte overens med indholdet i videooptagelsen af Floyds anholdelse.

Derfor opfordrede politichefen også til, at der blev indledt en FBI-efterforskning af sagen.

En lokal kvinde i Minneapolis får udfaldet af retssagen mod den 45-årige eksbetjent Derek Chauvin leveret på sin mobiltelefon.

29. maj 2020 besluttede anklagemyndigheden at sigte betjenten Derek Chauvin for drab.

I første omgang lød anklagen blandt andet på manddrab, men sigtelsen blev senere skærpet.

Sigtelse affødte demonstrationer

Sigtelsen mod Derek Chauvin stoppede ikke en civil opstandelse, der med tiden manifesterede sig som et landsdækkende fænomen.

Protesterne bredte sig hurtigt til alle USA's 50 delstater og førte til talrige demonstrationer under navnet Black Lives Matter – en bevægelse, der kæmper mod politivold og racemæssig ulighed.

Også andre steder i USA var kendelsen i Minneapolis genstand for stor opmærksomhed. Her fra Washington, hvor forbindelsen til Black Lives Matter bevægelsen er tydelig.

9. juni 2020 blev George Floyd stedt til hvile i Houston i delstaten Texas, hvor han også voksede op. Både politikere og berømtheder deltog i begravelsen, hvor over 500 personer var på gæstelisten.

Efter kendelsen sent tirsdag aften dansk tid blev Derek Chauvin ført ud af retslokalet iført håndjern.