Udland

Krigsskibe og sanktioner skal hindre russisk angreb

Nye tropper og sanktioner skal hindre russisk angreb.

Ukraine er blevet endnu mere afhængig af USA end af vennerne i EU, som ikke er en del af de nye amerikanske sanktioner med Rusland.

Nu finder en heftig russisk oprustning sted langs Ukraines grænser og i oprørsprovinserne i det østlige Ukraine. Og det får regeringen i Kiev til at søge militær støtte fra USA's præsident Biden og i NATO, konstaterer The Guardian.

Tilmed kommer truslerne fra Putin samtidig med, at EU svigter, og støtten fra Tyskland og Frankrig siver, skriver Financial Times i en analyse.

Diplomatiet gĂĄet i stĂĄ

De såkaldte ”Normandiet”-samtaler mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig er gået i stå. De var kommet i gang i 2014 på tysk-fransk initiativ. Så det europæiske fredsinitiativ er uden virkning.

Samtidig kæmper den tyske regering med Washington for at få lov til at få den russiske Nordstream-II gasrørledning ført i land i Tyskland. USA's modstand skyldes blandt andet, at denne rørledning vil gøre en eksisterende rute via Ukraine overflødig og derfor koste den ukrainske økonomi milliardindtægter.

Tilmed søger den franske præsident at få europæisk opbakning til at få et nyt samarbejde i gang med Rusland. Det strider voldsomt mod de eksisterende EU-sanktioner mod Rusland og vækker bekymring i Washington.

Amerikanske sanktioner

Kontrasten mellem USA's opbakning og stilheden fra Frankrig og Tyskland var markant, da præsident Joe Biden torsdag annoncerede sanktioner mod Rusland og lovede, at flere var på vej. Udenrigsminister Antony Blinken sagde ifølge CNN, at sanktionerne blandt andet kommer på grund af den russiske militære optrapning langs grænsen til Ukraine.

BBC oplyser med baggrund i kilder i Ukraines efterretningstjeneste, at Rusland har 40.000 soldater på østgrænsen til Ukraine og andre 40.000 på Krim. Nye tropper udgøres af kampgrupper på 16 bataljoner i en opbygning, der er den største siden besættelsen af Krim i 2014.

Russiske flĂĄde pĂĄ vej

Samtidig demonstrerede den strategiske analytiker Molly McKew fra tænketanken Great Power, at Rusland har en flåde af skibe undervejs fra det Kaspiske Hav via en 100 kilometer lang kanal til Sortehavet, som er Ukraines eneste udgang til hav.

Den russiske sømilitære optrapning kommer tilsyneladende også som svar på, at USA ifølge tyrkiske kilder havde en flotille med to destroyere på vej ind i Det Sorte hav.

Men disse planer, som USA havde meddelt regeringen i Ankara, blev dog aflyst af Pentagon torsdag. Aflysningen kom for at undgå en militær optrapning, efter at der var nye kampe i Ukraines løsrivelsesprovinser mellem regeringstrupper og pro-russiske militser. Det sagde en Pentagon-kilde ifølge Politico.

Alene planerne om de amerikanske destroyere havde allerede tirsdag fĂĄet Moskva til at stemple udviklingen som en provokation mod Rusland.

Flere tropper til Tyskland

Til gengæld meddelte præsident Biden ifølge The New York Times, at USA dels øger antallet af tropper i Tyskland, dels bevarer de baser, som tidligere præsident Trump ville lukke. Alt sammen ifølge forsvarsminister Lloyd J. Austin III for at kunne ”kæmpe og vinde” i forsvaret af Europa.

Det eneste europæiske land, der er truet, er Ukraine. Så det diplomatiske sprog var klart. USA optrapper på landjorden, men er mere forsigtig i Sortehavet. Forsvarsminister Austin tilføjede ifølge Politico, at USA vil fortsætte med at levere militært udstyr til Ukraine.

Samtidig forlangte NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg ifølge The Guardian, at Rusland trækker tropper tilbage fra området om Ukraine. Og den britiske udenrigsminister Dominic Raab sagde, at Storbritannien står bag advarslerne til Rusland.

Missiler og radar til Ukraine

Foreløbigt har USA leveret nye våben til Ukraine. Det er bl.a. Javelin-missiler til angreb mod kampvogne. Og præsident Biden har netop bevilget yderligere våben for 125 millioner dollars. Det er armerede patruljebåde til sø-forsvaret i Sortehavet og radar til at advare mod artilleri-beskydning. De kommer oveni flere sendinger missiler og affyringsramper, der er leveret de seneste år – i alt for to milliarder dollars siden 2014.

Men ifølge tidligere præsident Obamas Pentagon strateg Jim Townsend kan disse våben ikke sikre mod russisk angreb med missiler og artilleri. De er kun værdifulde mod konventionelle fremstød, advarer Townsend med armerede køretøjer. Så Ukraine må i dag holde øje med signalerne fra Washington og håbe på, at den russiske opmarch kun er – en opmarch.