Udland

USA er klar til at lade Taliban vinde krigen i Afghanistan, vurderer analytiker

Joe Biden ønsker at afslutte krigen i Afghanistan for at fokusere på andre – og større – internationale trusler, vurderer dansk ekspert.

De NATO-lande, der har tropper i Afghanistan, mødes onsdag i Bruxelles for at få en orientering om USA's planer om helt at trække sig ud af Afghanistan inden 11. september i år.

Den amerikanske præsident Joe Biden vil senere onsdag officielt fortælle amerikanerne om sin beslutning, men Det Hvide Hus har allerede orienteret en række amerikanske medier om indholdet.

Amerikanerne forventer, at de andre NATO-landes soldater vil blive trukket ud samtidigt:

- Vi vil gennemføre det her i takt med dem. Vi gik ind sammen, vi tilpassede os løbende sammen, og nu forbereder vi os på at trække os ud sammen, forklarede den embedsmand, der på vegne af Det Hvide Hus fremlagde planen, ifølge Washington Post.

I dag er der omkring 3000 amerikanske soldater og omkring 7000 andre udenlandske soldater, de fleste fra andre NATO-lande, i Afghanistan.

Taliban står til at vinde

Der er delte meninger om, hvorvidt det er fornuftigt at trække sig ud af Afghanistan.

Analytikere er enige om, at oprørsbevægelsen Taliban står militært stærkt i øjeblikket, og at den vestligt støttede afghanske regering under præsident Ashraf Ghani kan risikere at blive væltet.

- Taliban vil sandsynligvis vinde sejre på slagmarken, og den afghanske regering vil have svært ved at holde Taliban stangen, hvis koalitionens styrker trækker sig ud, skriver de amerikanske efterretningstjenester i deres årlige, fælles vurdering af verdens tilstand, The Annual Threat Assessment, der blev udgivet i sidste uge.

Afghanske soldater med tilfangetagne Taliban-krigere, der blev vist frem for offentligheden i marts.

Men ifølge TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster, er Joe Biden parat til at løbe risikoen for, at den afghanske regering bliver væltet, og Taliban igen kommer til at styre Afghanistan.

- Man er ved at nå et punkt i USA, også i Biden-administrationen, hvor man siger: ”Jamen, så må vi leve med det”. Den almindelige amerikaner føler, at Afghanistan er meget langt væk, og krigen er ikke noget, der kan få amerikanerne til at demonstrere i gaderne. Det er en stor kontrast til Vietnam-krigen, der i sin tid virkeligt delte befolkningen, siger han.

Vigtigt i politiske kredse

Krigen i Afghanistan er allerede den længstvarende krig, USA nogensinde har deltaget i, og interessen for den er efterhånden ganske lille uden for de politiske kredse i Washington, der styrer den amerikanske udenrigspolitik, forklarer Mirco Reimer-Elster.

I de kredse er der til gengæld klare holdninger for og imod Joe Bidens beslutning – også fra præsidentens partifæller.

Den demokratiske senator Jeanne Shaheen erklærer sig "meget skuffet" over Bidens beslutning:

- USA har ofret alt for meget på at skabe stabilitet i Afghanistan til bare at trække sig ud uden garantier for en stabil fremtid, kommenterer hun.

Partifællen senator Elisabeth Warren mener til gengæld, at det er på høje tid at erkende, at de amerikanske soldater i Afghanistan ikke er på vej til at vinde kampen.

- Vi kører bare rundt i en ond cirkel, siger hun til New York Times.

Ifølge Mirco Reimer-Elster har det i mere end ti år været holdningen i Det Hvide Hus, at man på den ene eller anden måde måtte nedprioritere truslen fra Taliban i Afghanistan og fokusere på andre mere alvorlige trusler.

- Præsidenterne Obama, Trump og Biden er meget forskellige af væsen. Men de har delt den opfattelse, at man ikke skal bruge ressourcer i Afghanistan, men skal bruge dem længere ovre i Asien. Man skal bruge kræfterne på den magtforskydning, der er i gang i international politik – først og fremmest med truslen fra Kina, forklarer han.

En af medstifterne af Taliban, Mullah Abdul Ghani Baradar, var i februar 2020 i Qatar, hvor han underskrev aftalen med USA om, at alle amerikanske tropper skulle have forladt Afghanistan 1. maj i år. Den deadline har Joe Biden nu udskudt til 11. september.

Ingen afghansk reaktion

Hverken den afghanske regering eller Taliban har reageret på den nye deadline for amerikansk tilbagetrækning.

Begge parter siger, at de først vil kommentere, når Joe Biden officielt har fremlagt sin plan.

I aftalen mellem Donald Trumps regering og Taliban forpligtede Taliban sig til ikke at angribe amerikanske soldater eller andre NATO-soldater i perioden frem til 1. maj, hvor alle udenlandske tropper skulle have forladt landet.

Til gengæld har Taliban flere gange truet med at angribe udenlandske soldater, hvis de stadig er i landet efter 1. maj.

Om den trussel stadig gælder, eller om Taliban har accepteret den nye deadline 11. september, er stadig uklart.