Denne mullah er så streng, at han er frygtet blandt Taliban – nu ligner han Afghanistans stærkeste mand
USA's retræte fra Afghanistan åbner muligheder for en mand, der kaldes "stenaldermullahen" – gentagne rygter om hans død har været stærkt overdrevne.
Denne artikel er genudgivet i forbindelse med Kabuls forestående fald. Artiklen blev første gang udgivet 17. april.
Pistolen havde været skjult til sidste øjeblik.
Nu pegede løbet direkte på den langskæggede lærer, der stod helt stille foran de studerende.
Han så døden i øjnene.
Indtil for få øjeblikke siden havde dette været en helt almindelig dag på koranskolen i den pakistanske by Quetta, men det ændrede den skjulte pistol på i et splitsekund.
Den unge mand trykkede på aftrækkeren.
Skuddet udeblev.
Mens det gik op for attentatmanden, at pistolen var i uorden, blev læreren stående bomstille foran eleverne.
Det var ikke i dag, han skulle dø.
Pistolmanden blev hurtigt overmandet, så læreren Hibatullah Akhundzada kunne fortsætte sin undervisning.
Undervisning i sharialov og religiøse doktriner, der er så strenge, at det meste af verden fordømmer dem.
En stor chance
Attentatet på Hibatullah Akhundzada fandt sted omkring 2012, og vi kender til det, fordi en af de studerende, der overværede det, Mullah Ibrahim, fortalte om det til New York Times nogle år senere.
I dag er Hibatullah Akhundzada leder af Taliban i Afghanistan. Tidligere på ugen modtog han nogle af de mest opløftende nyheder i to årtier, nemlig at USA vil trække alle sine soldater ud af landet inden 11. september i år.
Altså på 20-årsdagen for terrorangrebene i 2001, der fik amerikanerne til at invadere Afghanistan i jagten på terrorlederen Osama bin Laden i oktober samme år.
Selvom amerikanerne fik ram på Osama bin Laden allerede i 2011, tog de ikke hjem.
Men det gør de så nu.
- Det var aldrig meningen, at krig i Afghanistan skulle være en opgave, der skulle stå på i flere generationer, sagde USA's præsident, Joe Biden, da han offentliggjorde planerne for tilbagetrækning onsdag 14. april.
Når den sidste amerikaner er fløjet hjem, vil den største forhindring, for at Taliban atter kan tage magten i Afghanistan, være væk.
Og hvis det sker, bliver det formentlig Hibatullah Akhundzada, der kommer til at bestemme, hvem der må danse, se tv og høre musik.
Den slags har han faktisk været med til at bestemme før.
Hibatullah Akhundzada er nemlig en af de få talibanere, der har været med helt fra starten, og han har set, hvordan Afghanistan udviklede sig fra et relativt velfungerende land til en af de hårdest plagede nationer på jordkloden i løbet af 40 år.
Koranens magt
Han voksede op som søn af en imam fra området vest for byen Kandahar og var blot en stor dreng, da Sovjetunionen invaderede Afghanistan i 1979.
Ifølge kilder i Kandahar-området, som New York Times har talt med, ejede faderen ingen jord og var afhængig af gaver fra menigheden. Derfor var der tilsyneladende også kun én vej frem i livet for unge Hibatullah Akhundzada, nemlig at gå i faderens fodspor og nærlæse Koranen så grundigt, at den også kunne blive en levevej for ham.
Sovjetunionens invasion tvang familien til at flygte til Pakistan, hvor de slog sig ned i byen Quetta.
Her blev Hibatullah Akhundzada uddannet til religiøs lærd på en af byens koranskoler.
I dag bærer han titlen mawlawi, der kan sammenlignes med mullah eller sheikh.
Krigen mod Sovjetunionen bragte ham tilbage til Afghanistan, men det vides ikke med sikkerhed, om han deltog i kampene eller spillede en mere tilbagetrukket rolle.
Det synes dog sikkert, at Hibatullah Akhundzada blev en del af Taliban, da Sovjetunionen trak sig ud af Afghanistan i 1989.
Han er selv medlem af den talrige og magtfulde Noorzai-stamme, der støttede Talibans kamp for at skabe et Afghanistan med strenge religiøse love.
Lovens lange skæg
De religiøse love skulle gøre op med den kriminalitet og korruption, som var blomstret op under ti år med krig og sovjetiske soldater i landet.
Og Hibatullah Akhundzada havde den helt rigtige uddannelse til at hjælpe med at indføre dem.
Blandt muslimske lærde er han kendt som 'sheikh-ul-hadith', der betyder noget i retning af, at han er ekspert i at fortolke profeten Muhammeds ord.
Sådan nogle fortolkninger blev der hurtigt brug for i Afghanistan.
Fra deres base i den sydvestlige del af landet erobrede Taliban i begyndelsen af 1990'erne størstedelen af landet, og i 1998 regerede de over 90 procent af Afghanistan.
Landets befolkning, der var trætte af krig og kriminalitet, tog i begyndelsen godt imod de nye magthavere, der hurtigt fik bugt med lovløsheden ved hjælp af korporlige straffe.
På det tidspunkt kendte folk formentlig ikke hele Talibans lovkatalog.
Fjernsyn, musik og biografer blev hurtigt forbudt, alle kvinder skulle bære burka, mænd skulle lade skægget gro, og piger over ti år måtte ikke gå i skole.
Steninger og amputationer
Offentlige henrettelser for mord og utroskab blev en del af dagens orden, og tyveknægte mistede en hånd hver gang, de blev pågrebet.
Og det var blandt andet op til Hibatullah Akhundzada at håndhæve reglerne.
Ifølge New York Times og BBC News blev han chef for Talibans berygtede religiøse politi i Farah-provinsen i 1996.
Her sørgede han for, at der blev slået hårdt ned på lovovertrædelser.
For eksempel da Taliban skulle beslaglægge skydevåben fra de lokale indbyggere.
- Alle, der var mistænkt for at have våben blev slået hårdt med elkabler, stokke eller riffelkolber. Alene i januar 1996 blev mindst 50 til 60 personer slået i Herat og Farah-provinserne ved sådanne ransagninger. Folk blev også nogle gange gennet sammen og slået som straf for ægte eller fiktiv ulydighed mod Taliban, skrev Amnesty International i en rapport i 1997.
Ifølge en rapport, som den danske udlændingestyrelse udgav i 1997, blev der også slået ned på hjemmeundervisning af piger, selvom Taliban så gennem fingre med det andre steder i Afghanistan.
Og så noterer den danske rapport, at der med sikkerhed var mindst én henrettelse ved stening og to ved hængning i Farah-provinsen omkring det tidspunkt, hvor Hibatullah Akhundzada var chef.
Stenaldermullahen
I hvor høj grad han var indblandet i de enkelte sager ved vi ikke, men han må have gjort et eller andet rigtigt i forhold til sine overordnede, for Hibatullah Akhundzada steg i graderne.
Han blev udnævnt som lærer på Jihadi-koranskolen i Kandahar, der havde 10.000 elever, og som var et personligt projekt for Talibans daværende leder, Mullah Omar.
- Mullah Omar omtalte ham som sin lærer, fortalte Al Jazeeras korrespondent, Qais Azimy, i 2016.
En anden journalist, Sami Yousafzai, der har mødt Hibatullah Akhundzada i virkeligheden, fortæller til tv-stationen, at han var en yderst konservativ mand, der hurtigt steg i graderne i Kandahar.
- Han er kendt for at være en 'stenaldermullah', fortalte Sami Yousafzai til Al Jazeera i 2016.
Frygtet af Taliban
Hibatullah Akhundzada arbejdede også som dommer og blev leder af Talibans militærdomstol i Kandahar samt medlem af Afghanistans højesteret.
- De fleste talibanfolk er stadig bange for ham på grund af hans rolle som dommer, fortalte Sami Yousafzai til Al Jazeera i 2016.
Den tidligere Taliban-kommandør Akbar Agha kunne fortælle noget lignende til tv-stationen.
- Han er kendt for sin hensynsløse rolle under talibanstyret, hvor han tjente som dommer i Kandahar, sagde Akbar Agha til Al Jazeera i 2016.
Hvad Hibatullah Akhundzada helt konkret foretog sig, mens Taliban havde magten i Afghanistan, ved vi ikke ret meget om, men ifølge organisationen Afghanistan Analysts Network fik han ansvar for at holde øje med, at Taliban-krigerne selv overholdt sharialovene.
- Ifølge en båndoptagelse med Hibatullah selv, betroede Mullah Omar ham opgaven at holde strengt øje med overtrædelse af sharialovene i Talibans egne rækker, uden at skele til, hvilken rang dem, der var anklaget for overtrædelser, havde, skriver organisationen i en rapport.
Kampen mod USA
Mens Hibatullah Akhundzada var i Kandahar kom han endnu tættere på Talibans leder Mullah Omar, der sidst i 1990'erne bød terroristen Osama bin Laden velkommen til landet.
Mullah Omar giftede sig med en af Osama bin Ladens døtre, men om Hibatullah Akhundzada også mødtes med terrorlederen vides ikke.
Efter terrorangrebene 11. september 2001 og USA's efterfølgende invasion af Afghanistan flygtede en del af Talibans ledelse til Pakistan, hvor Hibatullah Akhundzada slog sig ned i byen Quetta.
Han underviste på en lokal koranskole og tjente som religiøs rådgiver for Mullah Omar, der nu stod i spidsen for en guerillakrig mod amerikanerne og deres allierede.
Retfærdig, men streng
Hibatullah Akhundzada arbejdede bag kulissen, hvor han forsøgte at sætte sit præg på oprørskrigen mod den nye afghanske regering ved at give gode råd til lokale høvdinge.
Råd, der skulle vinde civilbefolkningen over på Talibans side.
Det fortæller Hajji Saifidad Aka, der er opvokset i samme landsby som Hibatullah Akhundzada til New York Times.
- Jeg husker ham tale til et dusin af Talibans skyggeguvernører. Han spurgte dem: "Ved I, hvor mange mennesker, der støtter regeringens soldater?", fortæller Hajji Saifidad Aka.
Hibatullah Akhundzada ville tilsyneladende have guvernørerne til at tænke sig om, inden de straffede folk.
- Han pegede på guvernørerne og sagde: "Det er fordi, I skærer deres hoveder af, bare fordi de modtager lidt hjælp fra en nødhjælpsorganisation", fortæller Hajji Saifidad Aka.
Episoden står ikke alene.
Ifølge en rapport fra organisationen Afghan Analysts Network har Hibatullah Akhundzada også arbejdet for at reducere civile tab i Afghanistan ved at indføre regler for, hvordan vejsidebomber må placeres og indføre dødsstraf for at bryde dem.
Og han skal have indført regler, der forbyder talibanere at tæve fanger helt ihjel.
På vej mod magten
Hvor mange venner den slags tiltag har skaffet Hibatullah Akhundzada vides ikke med sikkerhed, men Hajji Saifidad Aka, der er vokset op sammen med Hibatullah Akhundzada og nu er en af lederne i sin landsby, siger, at han selv har et positivt billede af talibanlederen.
- Mawlawi Haibatullah er rolig og forstående, et symbol på høflighed, der altid har ført en ydmyg livsstil, siger Hajji Saifidad Aka til New York Times.
Men høflig, rolig og ydmyg er ikke de eneste ord, der kan sættes på ham.
Journalisten Sami Yousafzai, der har mødt Hibatullah Akhundzada, tilføjer for eksempel 'primitiv' over for Al Jazeera.
- Han ved ikke engang, hvordan man bruger en mobiltelefon. Han er meget snæversynet og har en fremtoning som en typisk mand fra et stammesamfund, siger Sami Yousafzai
Trods sine magtfulde rødder i Noorzai-stammen og den nære forbindelse til Mullah Omar, stod Hibatullah Akhundzada imidlertid ikke først for til at lede Taliban, da Mullah Omar døde af sygdom i 2013.
Valget faldt i stedet på Talibans pengemand.
Den nye leder, Mullah Akhtar Mansour, var blevet stenrig af at handle med narkotika, og han havde stærke bånd til Pakistan.
Opbakningen til Mullah Akhtar Mansour var dog ikke ret stærk, og det kom til interne opgør i Taliban.
Hibatullah Akhundzada forblev en loyal støtte, selvom en del af mændene fra hans stamme dannede deres egen selvstændige fraktion, som gav sig til at slås med Mullah Akhtar Mansours tilhængere.
Tilbage til kerneværdierne
Det hele endte dog brat i maj 2016, da Mullah Akhtar Mansour sad i en hvid Toyota Corolla på hovedvej N40 gennem det vestlige Pakistan.
Han havde besøgt sin familie i Iran og troede formentlig ikke, at amerikanerne ville angribe ham, mens han befandt sig inde i Pakistan, hvis de da overhovedet anede, hvor han var.
Men det gjorde de.
Droner fra amerikanske baser inde i Afghanistan fandt den hvide Toyota på hovedvejen, og så skulle Taliban igen have en ny leder.
Denne gang faldt valget på Hibatullah Akhundzada.
- Han vil køre Taliban fuldstændigt, som Mullah Omar gjorde det, fordi han tænker fuldstændigt som en mujahhideen-kriger, forudså en af hans gamle kampfæller, den tidligere Taliban-kommandør Akbar Agha over for Al Jazeera efter udnævnelsen.
Den nye mand i spidsen for Taliban viste hurtigt, hvor meget han var villig til at ofre for Afghanistans fremtid.
Et stort offer
Kampene i landet tog til, og i sommeren 2017 fyldte en gruppe Talibankrigere to militærkøretøjer med sprængstof.
De amerikanskproducerede Humvee's var stjålet fra de afghanske regeringsstyrker, og nu blev de brugt som kørende selvmordsbomber.
Bilerne blev brugt til at angribe afghanske kontrolposter, og angrebene gik i første omgang næsten ubemærket hen uden for Helmand-provinsen.
- Provinsregeringen bekræftede angrebet og sagde, at to pansrede Humvee-køretøjer fyldt med sprængstof detonerede, da oprørerne iværksatte deres angreb, skrev det lokale nyhedsmedie Khamaa om sagen og tilføjede, at der ikke havde været nogen større tab ved angrebet.
Sikkerhedsstyrkerne havde ifølge de lokale myndigheder været godt forberedte.
- Mindst to soldater og tre politifolk blev såret under angrebet, og bilbomberne blev ødelagt, inden de nåede kontrolposterne, hed det videre i meddelelsen.
Altså et angreb som så mange andre under krigen i Afghanistan, hvis det ikke lige havde været for den meddelelse, som Taliban udsendte to dage efter det nytteløse angreb.
Manden bag rattet i den ene bil, der nu var sprængt i småstykker, hed Hafiz Abdul Rahman Khalid.
Han havde kun været 23 år gammel, og så var han i øvrigt søn af Talibans leder, Hibatullah Akhundzada.
Ønsket om at blive martyr
Kilder i Taliban fortalte efterfølgende til New York Times og Reuters, at den unge mand havde ønsket at blive selvmordsbomber i et stykke tid, og at faderen godt var klar over sønnens ønske.
En rapport fra Afghan Analysts Network, der blev skrevet inden selvmordsangrebet, tyder på det samme.
- Ifølge en velunderrettet kilde i Taliban, har Hibatullah en søn, der er registreret som selvmordsbomber, og som bor væk fra familien i en træningslejr for selvmordsbombere, står der i rapporten fra maj 2016 – altså inden selvmordsangrebet.
Ifølge de amerikanskstøttede myndigheder i Afghanistan var det hele dog et propagandanummer.
- De løj. Taliban-lederne og deres familier lever i luksus i Pakistan og Qatar, og de opildner andre til at dræbe afghanere, sagde chefen for Afghanistans informationscenter, Sediq Sediqqi, efterfølgende til New York Times.
Siden 2017 har der dog været fuldstændigt stille om Hafiz Abdul Rahman Khalid, og uanset om sønnen er død eller ej, gav episoden Taliban-lederen en propagandasejr.
Ingen andre topfolk i Taliban har nemlig nogensinde kunnet gøre krav på et offer af samme størrelse.
- En sand leder er som Mullah Hibatullah. Han bekymrer sig ikke om sin søn og lader ham blive ofret som hundreder og tusinder af andre talibanere, sagde en af organisationens kommandører, Mullah Khaksar, til New York Times efter at have hørt rygtet om selvmordsangrebet.
- Dette vil have en effekt på Talibans moral, tilføjede han.
Fred i sigte
Der gik ikke længe inden Hibatullah Akhundzada og hans folk fik endnu en melding, der kunne højne moralen.
I februar 2018 tilbød Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, at anerkende Taliban som en legitim politisk bevægelse i Afghanistan og indbød dem til fredsforhandlinger.
Det førte blandt andet til en fredsaftale mellem Taliban og USA, der dog ikke forhindrede folk i at blive slået ihjel i Afghanistan dagligt.
På trods af aftalen gennemførte Hibatullah Akhundzadas folk mere end 4500 angreb i de første 45 dage efter, at den blev indgået.
Men fredsforhandlingerne mellem Taliban og Afghanistans regering er ikke slut, og parterne har aftalt at mødes i Tyrkiet 24. april 2021 til endnu en runde forhandlinger.
Hibatullah Akhundzada har ikke personligt deltaget i nogen af møderne – måske fordi han frygter at få en pistol for panden eller måske blive ramt af en bombe under stolen.
En usikker tilværelse
Det med stolen kostede i øvrigt Hibatullah Akhundzadas bror livet i 2019, hvor han sammen med Taliban-lederens søn deltog i fredagsbønnen i familiens foretrukne moské i Quetta i Pakistan.
Hibatullah Akhundzadas søn blev kvæstet, men slap med livet i behold.
- Det var en tidsindstillet anordning under bønnelederens træstol, fortalte politichefen i Quetta, Abdul Razzaq Cheema, til Reuters efter bombeangrebet.
På det seneste har det heller ikke skortet på rygter om Taliban-lederens død.
Først i foråret 2020 hvor han angiveligt skulle være død af coronavirus og så igen i februar 2021, hvor der var forlydender om, at amerikanerne skulle have fået ram på ham.
Begge historier er dog blevet afkræftet.
Om han kommer til at leve længe nok til at opleve fred i Afghanistan, har vi endnu til gode at se.