Udland

Børnebander bag uroligheder, men hvem styrer dem?

Opfordringer til uroligheder deles på sociale medier, men det er uklart, hvem der står bag.

Politiet i Nordirland søger desperat på sociale medier for at finde dem, der har styret voldelige optøjer i Belfast og andre nordirske byer i den seneste uge.

Det fremgår blandt andet af The Observer, det irske RTE og britiske Sky News.

Sky News bringer klip fra WhatsApp med enslydende budskaber, der kalder til opstande både i de pro-britiske East Belfast, hvor 90 procent af befolkningen er protestanter og tilhængere af unionen med Storbritannien, og i Bangor øst for Belfast, hvor trefjerdedele af befolkningen er briter.

Budskabet er hver gang, at drenge og helt unge teenagere skal gå i aktion for at "beskytte" områder som East Belfast og North Down. Desuden er budskabet: "Vi er seriøse og vil ikke acceptere den Irske Protokol."

Det fremgår, at disse opfordringer henvender sig til alle "uanset hvilken organisation, du støtter".

Det er ifølge Sky News en særlig kode, som henviser til de paramilitære bander, der udkæmpede borgerkrigen frem til fredsaftalen i 1998, den såkaldte Langfredagsaftale.

Freden kom i stand, efter at USA's præsident Bill Clinton fik Storbritannien og Irland til at samarbejde om at lægge pres på militserne både på katolsk-irsk side og på den protestantiske pro-britiske side.

Advarer mod teenagebander

Så spørgsmålet i Belfast er, om det i virkeligheden er de paramilitære ledere, der styrer nye teenagebander?

Eller om det er drenge, der er født ti år efter fredsaftalen, der samler sig på eget initiativ i protest mod en aftale, der aldrig er blevet til rigtig fred, men symboliserede af den lange, fire meter høje "fredsmur", der fortsat holder katolikker og protestanter adskilt?

Belfast og flere andre nordirske byer er fortsat delte af fredsmure mellem protestantisk-dominerede og katolsk-dominerede kvarterer. Murene skal forhindre sammenstød mellem voldelige grupper.

På den pro-irske side er advarslerne indtrængende. Viceførsteminister Michelle O’Neill fra det stærkt nationalistisk Sinn Fein advarer mod at misbruge de unge til børnekrigen.

Advarslen kommer blandet andet i en video på Twitter.

Til gengæld afviser to af de vigtigste pro-britiske "unionist"-grupper at have noget som helst at gøre med disse teenageopråb.

ACT Initiative, som forsøger at integrere tidligere bandemedlemmer, sagde forleden, at man intet har med disse trusler at gøre. De skriver ifølge Belfast Telegraph, at det hele kommer fra anonyme agitatorer, der vil trække børnene ind i voldelige optøjer.

Protestantiske militser

Og det såkaldte Loyalist Communities Council, LLC, der ifølge Irish Times samler en stribe af de mest rabiate protestantiske militser, er lige så afvisende. Rådet advarer mod "faren fra falske og anonyme grupper på de sociale medier", skriver Belfast Telegraph.

Der er dog ifølge irske aviser langt fra enighed blandt LLC-grupperne, som har fundet sammen i protest mod den Irske Protokol; traktaten, som EU og Storbritannien indgik som en del af Brexit-aftalen.

Protokollen har skabt en toldgrænse, hvor alle varer mellem Storbritannien og provinsen skal fortoldes og underkastes fødevarekontrol. Det har skabt store problemer for handelen. Men det har også skabt intens frygt blandt unionisterne for, at briterne i virkeligheden vil opgive unionen og lade provinsen blive en del af Irland.

De er også vrede over, at politiet forsømte at retsforfølge de pro-irske Sinn Fein-medlemmer, som sidste år trodsede corona-reglerne for at deltage i begravelsen af den tidligere leder fra den Irske Republikanske Hær, IRA, Bobby Storey. Så vreden er også blusset op hos de gamle militante kræfter fra borgerkrigen.

Freden i fare

Konklusionen er klar hos de mest indsigtsfulde diplomater: Freden er i fare! Det fastslår Jonathan Powell, som forhandlede selve fredsaftalen for den britiske premierminister Tony Blair og gennem ti år stod for sikring af freden, i avisen The Guardian. Han anklager også de pro-britiske politikere i provinsen for ikke at støtte politiet under den nye voldelige opstand. Så nu står man 23 år efter fredsslutningen med unge fra begge sider, der angriber hinanden.

På den diplomatiske front har Irlands premierminister Micheál Martin forlangt et topmøde med Storbritannien for at sætte en stopper for volden. Samtidig har USA's præsident Joe Biden, hvis familie kommer fra Irland, advaret de to lande om, at de ikke må risikere, at Langfredagsaftalen bryder sammen.

Irritation i Downing Street

Men i London er irritationen stor. Premierminister Boris Johnson vil ikke have Irland med på banen. Han siger nej til et topmøde, skrev The Observer søndag.

Til gengæld er der kommet tilsyneladende seriøse forhandlinger i gang mellem EU og Storbritannien – forhandlinger, der sigter efter at gøre Brexit-aftalen mere acceptabel for de pro-britiske kræfter i Nordirland. Forhandlingerne har stået i stampe indtil nu. Men der ventes et afgørende møde i denne uge mellem den britiske chefforhandler David Frost og EU-kommissær Maroš Šefčovič.

Det afgørende bliver, om briterne vil gå med til fælles fødevareregler, så grænsekontrollen kan lempes. Det har Boris Johnson foreløbigt sagt nej til. Men hvis det kan sikre freden, er der måske håb. Det er i hvert fald noget, man overvejer, siger en kilde i Downing Street til Financial Times.