Udland

Iran lover hævn over Israel efter angreb på atomanlæg

Israel har været lidt mere åben end normalt om sin rolle i angrebet, der endnu engang skal forsinke det iranske atomprogram.

Den iranske regering lover hævn over Israel efter søndagens angreb på det iranske atomanlæg Natanz.

- Vi vil tage hævn over zionisterne, sagde den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, mandag på iransk tv.

Angrebet søndag ødelagde det lukkede elektricitetssystem på Natanz og afbrød dermed arbejdet med at berige uran.

Iran er ikke i tvivl om, at Israel står bag, og siger mandag, at man har identificeret ”den person, der står bag”. Der er dog ikke frigivet nærmere detaljer om, hvem vedkommende er.

- Et eksempel på atomterrorisme, kalder formanden for den iranske Atomenergikommission, Ali Akbar Salehi, det ifølge New York Times.

Israel venter angreb

I Israel tager man truslen om iransk hævn alvorligt, fortæller TV2’s mellemøstkorrespondent, Steffen Jensen.

Ikke mindst fordi Iran flere gange tidligere har svoret hævn over Israel.

Det gjorde Iran både efter drabet på lederen af Den Iranske Revolutionsgarde Qassem Soleimani og efter drabet på atomvidenskabsmanden Mohsen Fakhrizadeh sidste år.

- Men der er ikke sket noget. Derfor har Israel hele tiden ventet på et svar fra Iran. Ikke nødvendigvis et angreb på Israel, men måske nærmere et angreb på israelske interesser i et tredjeland, der er lettere at ramme, siger Steffen Jensen.

"En anden situation i morgen"

Israel er meget tæt på at bekræfte, at man stod bag.

En statsejet radiostation har endda direkte rapporteret, at den israelske efterretningstjeneste Mossad stod bag angrebet.

Premierminister Benjamin Netanyahu kom søndag selv tæt på at bekræfte Israels rolle i angrebet. I en tale beskrev han den ”enorme indsats”, som hans land gør for at forhindre den iranske oprustning.

Undervejs i talen sagde han kryptisk:

- Den situation vi har i dag, er ikke nødvendigvis den samme, som den vi har i morgen.

"En stor eksplosion"

Vesten betragter det topsikrede anlæg Natanz som afgørende for de iranske bestræbelser på at fremstille atomvåben.

Eksperter vurderer overfor New York Times, at der efter søndagens angreb kan gå mindst ni måneder, før anlægget igen kan køre på fuld kapacitet.

Præcis hvad der er sket på det underjordiske og stærkt bevogtede atomanlæg, er stadig ikke klart for offentligheden. I første omgang blev angrebet blot beskrevet som et cyberangeb, men siden har iranske sikkerhedskilder sagt, at der skete ”en stor eksplosion”, der fuldstændigt ødelagde det elektriske system.

- Det er svært at forestille sig, at det var et cyberangreb. Det mest sandsynlige er, at nogen har angrebet anlægget enten indirekte eller gennem fysisk indtrængen, vurderer Ali Vaez fra den uafhængige organisation International Crisis Group overfor avisen The Guardian.

Perspektiv

Konflikten mellem Israel og Iran

Den iranske atomvidenskabsmand Mohsen Fakhrizadeh sønderskudte bil efter drabet i november 2020

Israel betragter præstestyret I Iran som en hovedfjende. Dels på grund af frygten for, at Iran skal udvikle atomvåben, der kan true Israel.

Dels på grund af Irans til allierede i nabolandet Irak og for eksempel den libanesiske Hizbollah-bevægelse. Israel betragter Hizbollah som Irans forlængede arm i borgerkrigen i Syrien og som en konstant trussel mod Israel selv på grund af bevægelsens styrke i det sydlige Libanon på grænsen til Israel.

Det er et erklæret mål for israelsk militær og efterretningstjeneste at forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

Og det er en offentlig hemmelighed, at Israel har stået bag en serie af angreb på iranske atomanlæg og drab på iranske forskere indenfor atomenergi gennem årene – selv om Israel aldrig har taget direkte ansvar for disse angreb.

I november blev Irans førende atomvidenskabsmand Mohsen Fakhrizadeh dræbt af skud ved et avanceret angreb mod hans bil på en landevej udenfor Teheran. Ifølge iranske kilder blev hans bil beskudt af et automatisk, fjernstyret våben.

I juli blev bygninger i atomanlægget i Natanz ødelagt ved et luftangreb. Ifølge den israelske avis Jerusalem Post kan iranerne stadig mærke eftervirkningerne af det angreb.

Symbolsk tidspunkt for angreb

Søndagens angreb skete på et tidspunkt, der er ladet med symbolik.

For det første var atomcentrifugerne i Natanz netop sat i gang. Det skete lørdag på Irans årlige ”nationale atomdag” – men anlægget kom altså kun til at køre nogle få timer, før det blev saboteret.

Den iranske præsident, Hassan Rouhani, benyttede den "nationale atomdag” til at hylde anlægget i Natanz:

- Hvis Vesten ser nærmere på dette lands moral og tro, så vil de forstå, at de ikke behøver være bekymrede over vores atomprogram, sagde han lørdag ifølge det iranske nyhedsbureau Mehr.

Amerikansk besøg

For det andet er markeringen af Israels uafhængighedsdag i denne uge gået i gang – det var i den anledning, premierminister Benjamin Netanyahu holdt sin tale.

For det tredje ankom den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, netop søndag på officielt besøg i Israel.

Den amerikanske regering har skyndt sig at understrege, at man ikke har spillet nogen rolle i angrebet på Natanz.

- USA er ikke involveret, siger en talsmand for den amerikanske regering til Washington Post.

På vej ind i atomaftale

Og for det fjerde er det blot, en uge siden USA indledte arbejdet med - måske - at genindtræde i den internationale atomaftale med Iran.

Aftalen fra 2015 gjorde det muligt for Iran at udvikle et civilt atomenergiprogram til gengæld for international kontrol med, at landet ikke bruger sine anlæg til at udvikle atomvåben.

Under præsident Donald Trump forlod USA aftalen, men nu forsøger præsident Joe Biden at genoplive den amerikanske rolle i aftalen.

Israel har hele tiden været en stærk modstander af den internationale atomaftale, fordi landet ikke stoler på, at den vil forhindre udviklingen af iranske atomvåben.