Udland

Eskalering kan markere "begyndelsen på enden" for Ukraine, advarer Rusland

USA udtrykker bekymring for konflikten, mens Merkel i en telefonsamtale beder Putin om at nedtrappe situationen.

Konflikten mellem Rusland og Ukraine optrappes nu yderligere.

Det sker efter flere ugers kampe mellem Ukraines regeringshær og prorussiske separatister.

Den højtstående russiske embedsmand Dmitrij Kozak siger ifølge BBC, at eskaleringen kan markere "begyndelsen på enden" for Ukraine, og "at der ikke blot vil være tale om et skud i benet, men i ansigtet".

Ifølge embedsmanden handler det om at "forsvare" russiske borgere. Dmitrij Kozak advarer derfor om, at Rusland kan finde på at gribe ind for at forsvare russisktalende indbyggere i det østlige Ukraine, hvis Ukraine indleder et større angreb på de prorussiske separatister.

Biden støtter Ukraine i telefonsamtale

Imens udtrykker både USA og Tyskland bekymring for den tiltagende uro i området.

Rusland har nu flere tropper ved Ukraines østlige grænse end på noget andet tidspunkt siden 2014, lød det torsdag fra Det Hvide Hus' talskvinde, Jen Psaki, ifølge Reuters.

USA er derfor i stigende grad bekymret for, hvad landet anser som "russiske aggressioner", lyder det videre.

I en telefonsamtale lørdag udtrykte USA's præsident, Joe Biden, opbakning til den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij.

- Præsident Biden forsikrede mig om, at Ukraine aldrig ville blive ladt alene over for russisk aggression, siger Volodimir Zelenskij.

Rusland sammenligner med Srebrenica-massakren

Torsdag talte den tyske kansler Angela Merkel i telefon med den russiske præsident Putin, hvor hun ifølge BBC bad præsidenten om at "neddrosle spændingerne" ved at reducere antallet af tropper i området.

Til gengæld argumenterede Putin for, at Ukraine optrappede situationen.

Lyn-analyse

Rasler Rusland med sablen, eller er der risiko for krig med Ukraine? Den seneste udmelding fra Kozak skal tages alvorligt. Det handler nemlig om russiske pas. Siden 2019 har Rusland udstedt pas til ukrainske borgere i Donbas. 200.000 af de over to millioner borgere i udbryderrepublikkerne har sagt ja. Ruslands årsag til at gå i krig med Ukraine kunne være at beskytte de borgere med russisk pas. Putin understreger tit vigtigheden i at beskytte sine russiske landsmænd. Så hvis Ukraine helt uventet indleder en offensiv, har han – ifølge russisk tankesæt – en grund til at angribe.

Det fremgår ikke, hvorfor Putin mener dette. Men han har tidligere sammenlignet situationen for de prorussiske separatister med folkedrabet Srebrenica-massakren, hvor 8000 muslimske mænd og drenge blev myrdet under den jugoslaviske borgerkrig i 1995.

Den holdning gentager Dmitrij Kozak nu.

- Hvis der, som vores præsident siger, er et Srebrenica, vil vi sikkert komme dem til undsætning, siger han ifølge BBC.

Der har i mellemtiden ikke været indberetninger eller konkrete beviser på den russiske frygt.

Præsident besøgte soldater i konfliktområde

Det er uvist præcis hvor mange russiske tropper, der nu befinder sig i området. Men i slutningen af marts anslog Ukraines militær, at omkring 20.000 russiske soldater var blevet flyttet til grænsen.

Spændingerne mellem de ukrainske tropper og de prorussiske oprørere er tiltaget de seneste måneder.

En ukrainsk soldats død torsdag bringer det samlede ukrainske dødstal i forbindelse med konflikten op op på 25 alene i år, mens 50 mistede livet sidste år, skriver BBC.

Ifølge de prorussiske enheder mistede en af deres soldater også livet torsdag, da ukrainske tropper affyrede 14 mortergranater mod en by i udkanten af byen Donetsk.

Torsdag var også dagen, hvor Ukraines præsident besøgte området for at udtrykke støtte til sine soldater.

Perspektiv

Konflikten om Krim-halvøen

Det nedstyrtede MH17 i 2014, hvor 298 personer blev dræbt.

Den nuværende situation minder om 2014, hvor Krim-halvøen blev annekteret af netop Rusland i forbindelse med en militærkonflikt, der eskalerede på sammen måde som vi ser i dag.

En fredsaftale fra juli sidste år skulle have sikret fred langs frontlinjen mellem de stridende parter. Aftalen så længe ud til at virke med kun en håndfuld skudepisoder om dagen. Men nu er billedet anderledes.

I juli 2014 blev det malaysiske passagerfly MH17 skudt ned af russiske separatister. Alle 298 ombord omkom.

I alt anslås omkring 14.000 mennesker at have mistet livet i konflikten i det østlige Ukraine siden 2014.

Krim-halvøen er fortsat en del af Rusland, selvom det ikke er anerkendt af det internationale samfund.