Udland

Analyse: Den mest utrolige bøde til Norges statsminister

Moralen fra Norge: Du skal ikke bryde corona-reglerne, hvis du er statsminister. Men er du gift med statsministeren, går det fint.

Det er en af den slags sager, der får politiske rådgivere til at gå ind i et lukket rum og skrige højt. En solo-skade af landets mest magtfulde lovgiver, som aldrig burde være sket.

Erna Solberg er kendt for at have en hukommelse som en elefant. Alligevel måtte hun indrømme, at hun ikke havde styr på reglerne, da hun i vinterferien bød storfamilien til sin 60-års fødselsdag.

Der endte med at være 13 personer til middag i et aflukket rum på en restaurant. Forsamlingsloftet lød på 10 personer.

Det var NRK, som afslørede familiemiddagen. Politiet gik ind i sagen. Og nu har den norske statsminister fået en bøde på 20.000 norske kroner for at bryde landets corona-restriktioner.

De restriktioner, hun selv har stået i timevis og prædiket nødvendigheden af overfor nordmændene.

”Helt utroligt!” lød overskriften i den første af mange politiske analyser af dagens afgørelse fra politimesteren i Sørøst politidistrikt, som på et pressemøde klokken 10 fredag formiddag offentliggjorde beslutningen om at stange landets statsminister en bøde i den højere ende af den mulige skala.

Uklare regler redder hende for større bøde

Hendes mand, Sindre Finnes, slipper med en påtale. Selvom de var sammen om at planlægge middagen, og selvom Erna Solberg faktisk endte med ikke være til stede på restauranten i Geilo. Hun måtte til behandling på sygehuset i Oslo for øjeproblemer og kom først tilbage aftenen efter til en sushi-middag i en lejet ferielejlighed, som i sig selv var et brud på de norske corona-anbefalinger – og nøgternt set nok udgjorde en større smittefare - men som politiet vurderede ikke kunne straffes.

Ikke fordi det ikke åbenlyst var et brud på reglerne, men fordi lovgivningen er uforståelig.

- Det er ikke tilstrækkelig klart, at reglerne kan omfatte middagen om lørdagen, sagde politiet på pressemødet.

Solberg slipper for yderligere straf, fordi hendes egne regler ikke er til at forstå. Ja, du læste det rigtigt.

En anden familie var nok sluppet

Men statsministeren får altså bøden på de 20.000 norske kroner for sin rolle i planlægningen af middagen på restauranten aftenen inden. Hun var med til at beslutte, at de skulle spise ude, hun var med til at vælge restauranten, og hun vidste, hvor mange de inviterede.

Det samme var hendes mand, men han slipper.

Det indikerer, at hvis de havde været et hvilket som helst andet norsk par, ville de formentlig helt have sluppet for en bøde og i stedet fået en påtale; en konstatering af skyld uden at få en straf.

Men Erna Solberg må betale. Fordi Erna er Erna, og statsministeren kan ikke bryde de regler, hun har pålagt alle andre i Norge.

”Alle er ikke lige”

På pressemødet fredag formiddag brugte politimester, Ole B. Sæverud, tid på at forklare, hvordan politiet forholder sig til de corona-regler, der er indført. Han gjorde det klart, at målet ikke er at straffe flest muligt, men at vejlede og støtte sundhedsmyndighedernes arbejde mod pandemien.

Det betyder blandt andet, at politiets beslutninger skal ses i lyset af, hvordan de påvirker sundhedsmyndighedernes troværdighed, og her ville det skade troværdigheden, hvis statsministeren slap ustraffet for et så tydeligt brud. Også selvom det såkaldte opportunitetsprincip i norsk lovgivning giver anklagemyndigheden muligheden for at lade sagen passere, som de i det her tilfælde gjorde for Solbergs mand – og i øvrigt også for restauranten, som middagen blev afholdt på.

- Selvom loven er lige for alle, så er alle ikke lige, sagde politimesteren og påpegede, hvordan Solberg er landets mest magtfulde lovgiver.

- Det vurderes derfor som rigtigt at reagere med straf for at opretholde befolkningens tillid til reglerne for at mindske smittespredning.

Bøden ser ud til at lukke sagen for nu.

Allerede da det blev klart, at hun havde brudt landets restriktioner, lagde Erna Solberg sig fladt ned og beklagede. Og i dag accepterede hun bøden og sagde, at hun naturligvis ville betale de 20.000 kroner.

Politisk set var det måske også den bedst mulige afslutning for hende. Ideen om, at statsministeren brød reglerne, men alligevel gik fri, havde været en kommunikativ dødssejler. Så hellere betale ved kasse 1 og håbe, at vælgerne hurtigt tænker på noget andet.