Udland

Myanmars ambassadør låst ude af sin ambassade i London

Ambassadøren er kommet på kant med militærstyret i Myanmar, efter han har krævet, at landets leder bliver løsladt.

Myanmars ambassadør i Storbritannien er blevet låst ude af landets ambassade i London.

Ambassadøren Kyaw Zwar Minn siger ifølge BBC, at Myanmars militærattaché i London har låst ham ude og fortalt ham, at han ikke længere repræsenterer landet.

Myanmars ambassadør Kyaw Zwar Minn er låst ude af landets ambassade i London.

I stedet skal viceambassadøren have taget kontrol over ambassaden på vegne af landets militær.

- Det er en form for kup, og den form for kup vil ikke komme til at ske i London, lød det sent onsdag aften fra ambassadøren, da han blev interviewet foran ambassaden.

- I kan se, de har besat min bygning, men jeg er stadig Myanmars ambassadør her.

Ambassadøren blev nægtet adgang til sin ambassade

På kant med militærstyret

Episoden onsdag sker, efter ambassadøren Kyaw Zwar Minn har opfordret til, at Myanmars militær løslader de politiske fanger, der blev anholdt under militærkuppet i februar.

I marts krævede ambassadøren, at landets demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi, blev løsladt.

Han sagde desuden til BBC, at Myanmar var ”et delt land, der risikerede at ende i borgerkrig”.

Kyaw Zwar Minn fastholdt i interviewet med BBC, at hans udtalelse ikke handlede om at forråde sit land, og at han ønskede at forholde sig neutral.

Ambassadøren står ved en bil med en plakat af Myanmars demokratiske leder Aung San Suu Kyi foran den aflåste ambassade.

Ambassadøren blev rost af Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, der roste hans mod og patriotisme.

Flere end 500 er dræbt i Myanmar

Myanmar har været præget af massive folkelige protester, siden militæret tog magten i landet ved et kup i februar.

Flere end 500 personer – heriblandt adskillige børn - er blevet dræbt under urolighederne.

Perspektiv

Myanmars stærke kvinde

Aung San Suu Kyi er placeret i husarrest.

Den 75-årige Aung San Suu Kyi er personificeringen af Myanmars kamp for demokrati. Efter militærstyre siden 60’erne blev der i 1990 udskrevet et demokratisk valg, som Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD vandt med 80 procent af stemmerne.

På det tidspunkt var hun dog allerede selv sat i husarrest, og militæret nægtede at godkende valgresultatet. Frem til 2010 sad hun med nogle korte afbrydelser i husarrest, mens hendes ry som demokratisymbol både i Myanmar og i udlandet voksede og førte i 1991 til, at hun fik Nobels fredspris.

I 2011 blev den styrende militærjunta opløst, og de første skridt mod demokrati begyndte – dog stadig med en stærk militær kontrol.

Det første frie valg i 2015 blev til en stor sejr for NLD.

Aung San Suu Kyi blev dog ikke valgt til præsident, da hun ikke var valgbar ifølge landets forfatning, fordi hun har børn, der er udenlandske statsborgere – hun har nemlig to børn med sin nu afdøde britiske mand.

Ikke desto mindre har hun hele tiden været regeringens mest indflydelsesrige medlem.

Ved militærkuppet 1. februar blev landets leder Aung San Suu Kyi og flere medlemmer af hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), anholdt og sat i husarrest.

Anklager om valgsvindel

Ifølge militærstyret var kuppet i februar en direkte konsekvens af efterårets parlamentsvalg, hvor NLD vandt en jordskredssejr og fik 83 procent af stemmerne.

Valget var til gengæld en ydmygelse for militærets parti USDP, der kun fik en tiendedel af de stemmer, NLD fik.

Siden november har militæret påstået, at valget var plaget af valgsvindel og burde annulleres.

Både internationale observatører og Myanmars valgkommission har imidlertid afvist militærets påstand om valgsvindel.