Udland

Danmark sender igen soldater til Islamisk Stats nye kampplads i Mali

Danske specialstyrker skal hjælpe med at holde islamistiske grupper stangen i det fattige land, der har et utal af problemer at forholde sig til.

Torsdag meddelte regeringen, at Danmark fortsætter sit militære engagement i den afrikanske stat Mali.

Og landet, der rangerer blandt verdens ti fattigste lande, har god brug for støtte udefra.

Landet er plaget af et voldeligt islamistisk oprør, interne stammekonflikter og politisk uro, der i efteråret førte til et militærkup.

Senest gennemførte Islamisk Stat i marts et blodigt angreb på en militærforlægning, hvor 33 soldater blev dræbt.

Angrebet var blot den seneste understregning af, at den tørre, ufrugtbare region lige syd for Sahara, Sahel, nu er blevet Islamisk Stats vigtigste kampområde, efter at organisationen blev nedkæmpet i Syrien og Irak.

Det nye tyngdepunkt

Ifølge den seneste udgave af Global Terrorism Index, der blev offentliggjort i november, er Islamisk Stats ”tyngdepunkt” nu flyttet fra Mellemøsten til Afrika syd for Sahara.

- 41 procent af alle de drab, som Islamisk Stat har taget ansvaret for i 2019, fandt sted i Afrika syd for Sahara, skriver Global Terrorism Index.

Og de tre lande, som forsvarsminister Trine Bramsen taler om – Mali, Niger og Burkina Faso – er alle på topti-listen over de lande, der har oplevet den største stigning i terrorangreb.

De danske specielstyrker skal træne lokale soldater i et område i det østlige Mali tæt på grænsen til Burkina Faso og Niger

Franskledet operation

Danmark har bidraget til kampen mod de islamistiske oprørere i Sahel-regionen på forskellig vis gennem flere år.

Den nye beslutning betyder, at et hold danske specialstyrker i 2022 bliver indsat for at uddanne og rådgive landets egne specialstyrker i kampen mod islamistiske oprørere med tilknytning til Islamisk Stat og Al Qaeda.

- De danske specialoperationsstyrker skal rådgive, støtte og ledsage maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker og gøre dem i stand til selv at kunne håndtere truslen fra terrorgrupperne i grænseområdet mellem Mali, Niger og Burkina Faso, udtalte forsvarsminister Trine Bramsen torsdag.

Indsatsen, der kaldes Operation Barkhane, omfatter soldater fra flere vestlige lande og ledes af den tidligere kolonimagt Frankrig.

Men den nye udsendelse er en anelse mere offensiv end de tidligere, vurderer Troels Burchall Henningsen, der er adjunkt ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

Forskellen denne gang er, at de danske specialstyrker skal træne de lokale specialstyrker helt oppe ved grænsen mellem de tre lande Mali, Niger og Burkina Faso.

Soldater fra Malis væbnede styrker ved en militærparade i 2020

- Det er, første gang man flytter træningen derop. Meget af volden i området sker, når medlemmer af Islamisk Stat trænger ind over grænsen fra et land til et andet og gennemfører et angreb. Ved at operere bedre i grænseområdet og ved at operere sammen kan landenes væbnede styrker bedre svare igen, forklarer Troels Burchall Henningsen.

Oprør og stammekonflikter

Den væbnede konflikt i Mali begyndte i 2012 med nomadefolket tuaregernes oprør mod centralregeringen. Tuaregerne fik støtte fra Islamisk Stat og erobrede i 2013 kontrollen over en stor del af Mali, indtil Frankrig hjalp centralregeringen med at slå oprøret ned.

Konflikten er aldrig blevet afsluttet, også fordi den er vævet sammen med lokale stammekonflikter.

- I Vesten fremstilles konflikten som en krig mod terror, men lokalt er det et meget mere mudret billede. Der er også selvforsvarsmilitser og lokale konflikter og regeringsstyrker, der begår overgreb på civile. Siden Frankrig gik ind i 2013 er volden bare eskaleret, så den nu ikke bare rammer den nordlige del af landet, men også det centrale Mali, fortæller Signe Marie Cold-Ravnkilde, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Den tidligere kolonimagt Frankrig har siden 2013 ledet Operation Barkhane i Mali. Her besøger præsident Macron de franske styrker i 2017

Den brutale borgerkrig har stået på i årevis, uden der er nogen udsigt til en snarlig afslutning. En afslutning kræver meget mere end en militær indsats:

- Den militære indsats kan højst trænge oprørerne tilbage, så der kan skabes plads til andre løsninger. Det er vigtigt med andre tiltag. Landets konflikter har sociale og historiske rødder, som der ikke findes en ren militær løsning på, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.

Holder islamisterne stangen

Hverken de vestlige styrker eller de islamistiske grupper har da heller ikke noget realistisk håb om at få et afgørende overtag i konflikten, vurderer Troels Burchall Henningsen fra Forsvarsakademiet.

Islamisk Stats officielle mål om at erobre land og omdanne Sahel-regionen til et kalifat kalder han ”utopisk”, så længe de vestlige styrker er i området.

Omvendt har regeringstropperne og de vestlige styrker heller ikke udsigt til at kunne afslutte konflikten.

- Man skal huske på, at Operation Barkhane er nogle få tusinde mand på et område på størrelse med Vesteuropa. Deres mål kan ikke være at nedkæmpe fjenden, men at holde dem stangen, så de ikke bliver i stand til at kontrollere landområder, ligesom de gjorde det i 2013, siger Troels Burchall Henningsen.

Og det mål vil Danmark gerne fortsætte med at forfølge, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod torsdag.

- Truslen fra Islamisk Stats og Al-Qaedas terrorvælde er fortsat alvorlig. De ønsker at skabe en oase i Vestafrika for deres ekstremistiske volds- og dødsregime. Det ville være en akut sikkerhedstrussel. Det må ikke ske, lød det efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.