Udland

Kina dyrker 'rum-ris' i håb om at udvikle muterede planter

Dansk ekspert tvivler på, at eksperimentet vil have en effekt, og sandsynligheden for en gavnlig mutation er endnu mindre.

16. december sidste år landede det kinesiske rumfartøj Chang'e 5 succesfuldt på Jorden efter en rejse til Månen.

Missionen var den første til at returnere til Jorden med måneprøver siden russerne i 1976 og amerikanerne før dem.

Men det kinesiske fartøj havde også en anden vigtig ting med hjem: 40 gram ris.

Risene spiller en afgørende rolle i et storstilet eksperiment med såkaldt "rum-induceret mutationsavl".

Her vil kinesiske forskere forsøge at finde svar på, om kosmisk stråling kan medvirke til udvikling af nye plantearter på Jorden.

I første omgang ved hjælp af de hjembragte ris.

Det ekstreme miljø i rummet er en unik faktor

Gua Tao, viceafdelingsleder på det sydkinesiske landbrugsuniversitet

De cirka 1600 riskorn blev efter hjemkomsten plantet i et drivhus i Guangdong-provinsen i det sydlige Kina, hvor de siden har spiret.

Mandag i denne uge blev kimplanterne plantet ud på åbne marker, viser billeder ifølge nyhedsbureauet Xinhua, og hvis alt går vel, kan resultatet høstes til juni.

Jagten på nyttig mutation

Forskernes håb er, at risene efter 23 dages strålepåvirkning i verdensrummet og godt 760.000 kilometers rumrejse vil danne en ny art inden for risplanter.

- Mutation er grundlaget for artsudvikling og for udvælgelse af nye arter. Det ekstreme miljø i rummet er en unik faktor, der fremkalder mutation, siger Gua Tao til det statsstøttede medie Science and Technology Daily.

Han er vicedirektør for det forskningsafsnit på det sydkinesiske landsbrugsuniversitet, der står for projektet.

Inden for forskningsverdenen er det udbredt at benytte stråling herunder nogle typer, der findes i det ydre rum til at fremkalde mutationer i planter.

Det komplekse udenjordiske miljø kan potentielt fremkalde unikke ændringer i planternes gener, som ellers ikke ville være opstået på Jorden. Det fortæller Lu Baorong, leder af afdelingen for økologi og evolutionær biologi på Fudan-universitet i Shanghai, til det statsejede magasin Sixth Tone.

- Nogle mutationer vil kunne føre til nyttige egenskaber for mennesket, såsom større frugter eller højere tolerance over for tørke, siger Lu, der ikke er en del af det konkrete eksperiment.

USA plantede månetræer

Eksperimenter med "rum-afgrøder" er langt fra nyt.

Andre rumfartsnationer har gennem historien også undersøgt mulighederne for at dyrke afgrøder i det ydre rum og mulige påvirkninger af den kosmiske stråling.

For den amerikanske rumfartsadministration, NASA, har det for eksempel været et fokus at finde alternative måder at udvikle føde til astronauter.

I 1970'erne havde NASA træfrø med om bord på Apollo 14-missionen til Månen. Efter hjemkomst blev frøene plantet rundt om i USA, men tre årtier senere udviste 'månetræerne' ifølge NASA "ingen mærkbar forskel" i forhold til almindelige jordtræer.

Dette 'månetrø' blev plantet ved Mississippi State University i 1975.

Fik planter til at spire på månen

I Kina har man gennemført eksperimenter med "rum-induceret mutationsavl" siden 1980'erne. Ved hjælp af satellitter og rumfartøjer har kineserne sendt en række forskellige planter ud i rummet, herunder ris, hvede og tomater.

I 2018 blev mere end 2,4 millioner hektar land i Kina brugt til rum-afgrøder, skriver det statskontrollerede China Daily.

I 2019 skabte det overskrifter, da kineserne på en månemission med fartøjet Chang'e 4 fik raps, kartofler og bomuldsplanter til at spire på Månens bagside.

Glæden varede dog kun en dag, for da det blev nat, og lyset forsvandt, døde planterne.

Dansk skepsis

Ved det aktuelle eksperiment i Kina har risene rejst længere tid i rummet end nogen af landets tidligere forsøg med rumafgrøder, oplyser kinesiske medier.

Men det er tvivlsomt, om eksperimentet lykkes, vurderer Just Jensen, der er professor ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet.

- Man har både med strålinger og kemikalier forsøgt at danne mutationer, som kunne være gavnlige, men jeg har ikke set nogen rapporter, hvor det er lykkedes, siger han.

For mig er det mere en gimmick

Lu Baorong, afdelingsleder på Fudan-universitet

Den danske forsker fortæller, at vi i Danmark for år tilbage lavede forsøg på det daværende forskningscenter på Risø, hvor man skød en strålingskanon mod en mark i forsøget på at fremavle muterede planter. Men uden succes.

- Sandsynligheden for, at kineserne får noget ud af det, er meget lille. Risene vil sikkert spire og overleve, men chancen for en mutation er meget lille og endnu mindre for en gavnlig mutation, siger Just Jensen.

Mange ubekendte

Den kinesiske ekspert Lu Baorong advarer i interviewet med Sixth Tone om, at der fortsat er mange ubekendte ved at ændre i genetikken i planter, såsom effekten på miljøet og fødevaresikkerhed.

- For mig er det mere en gimmick. De får det til at lyde, som om at alt fra rummet er bedre. Men mennesket ved meget lidt om mutationer fra det ydre rum.

Han mener, at der er brug for meget mere forskning på området.

- Jeg tror ikke, at denne tilgang bliver mainstream inden for avl af afgrøder, for der er bare så mange variabler, vi ikke kan kontrollere. Hvorfor stoler vi ikke på de bioteknologier, vi allerede har på Jorden? spørger Lu.