Udland

Skibet sejler igen, men hvad kommer der til at ske med selve Suez-kanalen?

Eksperter har svært ved at forestille sig, at egypterne vil foretage ændringer af Suez-kanalen. Det er for besværligt og koster for meget, mener de.

153 meter på hver side.

Det var alt, hvad containerskibet Ever Given havde at gøre godt med, da det tirsdag sejlede ind i Suez-kanalen – og det var endda på det bredeste sted.

Kort tid efter gik skibet på grund og spærrede for en stor del af verdenshandelen.

Mandag – seks dage senere – lykkedes det at få skibet frit igen, men spørgsmålet er, om det her kommer til at få nogle konsekvenser for Suez-kanalen, som årligt passeres af op imod 25.000 skibe.

TV 2 har talt med tre eksperter om, hvad fremtiden bør byde på for den 152 år gamle skibskanal.

Udvid kanalen

Henrik Uth, der er CEO i virksomheden Survey Association, slår ned på tre ændringer, der kan være værd at overveje i kølvandet på, at Ever Given stødte på grund.

Det drejer sig om en udvidelse af kanalen, muligheden for at have en slæbebåd med som standby og en revurdering af fartbegrænsningen.

Når det kommer til første punkt, er Peter Sand, chefanalytiker i shippingorganisationen Bimco, enig. Man kan med fordel kigge på at lave en udvidelse på det sted, hvor containerskibet satte sig fast, mener han.

- Kigger man på undervandssøkortet, ser kanalen fin ud, men kigger man nøjere efter, ser det ud til, at der ikke er lige så meget passage til højre, fortæller han.

For at undgå en lignende lukning, som den Even Given har forårsaget, mener chefanalytikeren dog, at det er nødvendigt at have to parallelle kanaler.

I 2015 lavede egypterne en udvidelse af kanalen og gjorde 35 kilometer af den 195 kilometer lange kanal tosporet. Det kostede omkring 64 milliarder kroner, og derfor forventer Peter Sand heller ikke, at en lignende udvidelse kommer på tale lige foreløbig.

Hav en slæbebåd standby

Fordi Suez-kanalen er så trang, er det kun de allerdygtigste kaptajner, som får lov til at sejle igennem. Og det er da også første gang, at et skib støder på grund i den kunstige kanals levetid.

Det betyder dog ikke, at man skal undlade at sikre sig mod fremtidige uheld, siger Henrik Uth. Derfor mener han, at det bør overvejes, om der altid skal være en slæbebåd standby, når skibene sejler igennem, til eventuelt at kunne bugsere dem fri.

I dag er det Suez Canal Authoritiy, som bestemmer, hvorvidt et skib skal have en slæbebåd med.

- Men det kan være, man skal diskutere, om det skal være et krav, siger CEO'en.

Peter Sand ser også slæbebådskravet som en mulighed. Især i forhold til særligt sårbare skibe såsom råolietankere og store containerskibe.

- Men det vil være dyrere og mere besværligt, understreger han og har derfor svært ved at forestille sig, at et decideret krav vil blive indført.

Fartbegrænsningen

Ifølge flere medier sejlede Ever Given med omkring 13,5 knob, da det satte sig fast. Den tilladte fart i Suez-kanalen er højst 7,6 til 8,6 knob.

Og selvom det ikke tidligere har forårsaget problemer, kan det være, at uheldet giver anledning til en revurdering af fartbegrænsningen, mener Henrik Uth.

Peter Sand understreger dog, at skibene nogle gange er mere manøvredygtige, hvis de sejler hurtigt.

Et langsomt skib kan derimod være sværere at styre, og derfor kan det have været et bevidst valg fra Ever Givens side, da der på dagen for uheldet var vindstød på op til 50 kilometer i timen.

Chefanalytikeren er derfor heller ikke enig i, at det er farten, man skal sætte ind på.

Forventer ingen ændringer

Både Henrik Uth og Peter Sand understreger, at der først er mange ting omkring ulykken, der skal undersøges, før man endelig kan slå sig fast på Suez-kanalens fremtid.

De finder det dog svært at tro på, at egypterne vil hive flere penge op af lommen for at skabe mere plads til de store skibe, som hver dag passerer igennem.

Direktør i Seaintelligence Consulting Lars Jensen mener til gengæld, at kanalen fungerer fint, som den er.

- Olietankskibe har i årevis passeret uden problemer, og kanalen er udmærket designet til det, siger han.

Hvis man endelig skal foretage nogle ændringer, mener han, at man bør kigge på, om beredskabet var godt nok. Havde man for eksempel det rette udstyr til skibet?

Allerførst skal skibet dog vurderes for eventuelle skader. Mens venter mindst 369 andre skibe på at kunne sejle gennem Suez-kanalen.