Udland

Skibet drejede først til venstre, så til højre - og så gik hele verdens handelsvej i stå

Da et af verdens største skibe lukkede Suez-kanalen, startede et kapløb mod tiden. Her er historien om den opsigtsvækkende grundstødning.

Vinden rykkede hårdt i det enorme skib.

Med vindstød på op til 50 kilometer i timen var der hård til stiv kuling denne morgen, hvor skibet netop var sejlet ind i Suez-kanalen.

Det ser ud til, at vi kommer til at vente et stykke tid

Julienne Cona, besætningsmedlem, Maersk Denver

På begge sider af vandet blev det gule ørkensand blæst op, så sigtbarheden over den travle kanal var dårligere end normalt.

Vejrforholdene besværliggjorde selvsagt sejladsen, men ingen havde forsøgt at forsinke det 400 meter lange og 59 meter brede containerskib Ever Givens videre færd.

For tid er penge i shippingbranchen, og hvis skibet skulle være blevet ved havnen i Suez og afventet roligere vejr, ville det for hver time, der gik, have kostet skibets ejer i omegnen af 20.000-25.000 kroner, vurderer en international shippingekspert.

Derfor var Ever Given cirka klokken 07.15 lokal tid sejlet ind i Suez-kanalen som planlagt.

Cirka 22 minutter senere opstod problemerne.

Vinden pressede hårdt ind på det store skib, der havde tusindvis af containere lastet om bord. På de højeste steder var der stablet 11 containere i højden og 23 i bredden.

I blæsten virkede containernes samlede flade nu nærmest som et kæmpe sejl, der skubbede skibet.

Den tilladte fart i Suez-kanalen er højst 7,6 til 8,6 knob, men Ever Given sejlede ifølge flere medier med omkring 13,5 knob.

Omkring seks kilometer inde i kanalen begyndte Ever Given at dreje ud af sin kurs og ind mod den venstre sandbred, viser en simulering baseret på data fra VesselFinder, der tracker verdens skibe i realtid.

I løbet af få minutter lykkedes det at rette op og undgå påsejling, men kun for en kort stund.

Det omblæste kæmpeskib krængede nu i stedet kraftigt mod styrbord – højre – og denne gang var der ikke noget at stille op.

Klokken var knap 07.42 tirsdag 23. marts 2021, da Ever Given gik på grund.

Ventetiden begynder

Stævnen havde påsejlet den højre bred og havde sat sig fast.

Imens fortsatte skibets bagerste del med at sejle fremad, indtil den få minutter senere ramte sandbunden nær den modsatte flodbred.

Det 224.000 tons tunge containerskib lå nu skråt på tværs af Suez-kanalen og spærrede en af verdens vigtigste transportveje.

Ever Given havde været det femte skib i en nordgående konvoj, der denne morgen var sejlet ind i Suez-kanalen fra Det Røde Hav. Bagved lå yderligere 15 skibe.

Det næste i rækken var containerskibet Maersk Denver, hvorfra besætningsmedlemmet Julienne Cona havde frit udsyn til det grundstødte skib.

Hun lagde et billede på Instagram af sin udsigt, og skrev:

- Skibet foran os sejlede på grund, da det var på vej igennem kanalen, og nu sidder det fast. Det ser ud til, at vi kommer til at vente et stykke tid.

Hendes billede gik de efterfølgende timer og dage verden rundt.

For det skulle vise sig, at Julienne Cona fik ret. Maersk Denver og de andre skibe kom til at vente.

Meget længere, end hun sikkert havde forestillet sig.

"Det skib sidder superfast"

Det grundstødte containerskib Ever Given er et af verdens største og har en kapacitet på hele 20.124 containere.

Skibet er japansk-ejet, opereret af et selskab fra Taiwan, indregistreret under Panamas flag, mens et tysk firma er teknisk ansvarlig for sejladsen.

På denne tur var det enorme skib stævnet ud fra Yantian i Kina 7. marts, hvorefter det havde haft et stop i Tanjung Pelepas, Malaysia. Nu var det på vej mod sit mål i Rotterdam i Holland, hvor det efter planen skulle lægge til kaj 31. marts.

Sådan skulle det ikke gå.

Den 25 mand store besætning, der alle var fra Indien, var heldigvis uskadte. Og der var ingen tegn på læk af brændstof. Men grundstødningen i Suez-kanalen havde sat en effektiv stopper for sejladsen.

Ever Givens sort- og rødmalede skrog lå nu som en effektiv stopklods og spærrede den mest benyttede vandvej mellem Asien og Europa.

Imens hobede antallet af skibe sig op på begge sider.

Alle skibene i den sydgående konvoj var for længst sejlet ind i Suez-kanalen, men havde ingen mulighed for at vende om.

Ét efter ét måtte de kaste anker i Bittersøen omkring 40 kilometer nord for Ever Givens placering.

Syd for Ever Given kunne den nordgående konvoj heller ikke gøre andet end at vente tålmodigt på, at det grundstødte kæmpeskib ville blive hjulpet fri.

- Nu ligger vi bare for anker her. Forhåbentlig tager det ikke alt for længe, men at dømme ud fra, hvordan det ser ud, så sidder det skib "super-fast", skrev Julienne Cona i en opdatering fra Maersk-skibet.

Hun havde set, at myndighederne i Suez havde forsøgt at trække containerskibet fri, men det havde ikke flyttet sig ud af stedet. Nu var man gået over til en anden taktik.

- Der er en lille gravemaskine, som forsøger at grave boven fri, forklarede Julienne Cona.

Men lige lidt nyttede det.

Et af verdens største fragtskibe sad uhjælpeligt fast.

Krise for milliarder

I løbet af onsdagen begyndte alvoren at gå op for mange.

Det anslås, at omkring 12 procent af verdenshandlen sejler gennem Suez-kanalen, og at godt 50 fragtskibe hver dag passerer igennem med laster bestående af alt fra brændstof til diverse butiksvarer.

Derfor kunne det få omfattende konsekvenser, at et 400 meter langt containerskib spærrede sejlruten.

Både ved indsejlingen fra Middelhavet i nord og fra Det Røde Hav i syd voksede køen af skibe, og meldingen lød nu på, at omkring 100 fartøjer efterhånden ventede på at komme igennem den spærrede kanal.

Ifølge erhvervsmediet CNBC ville det forsinke varer for en værdi af 400 millioner dollars, hver time ruten var blokeret. Det svarer til over 2,5 milliarder kroner hver eneste time døgnet rundt.

Chefen for Suez-kanalen, Osama Rabie, forstod også vigtigheden af at få løst flaskehalsproblemet og udtrykte sig optimistisk til de lokale medier:

- Når vi får den her båd ud, så er det klaret, og tingene vil vende tilbage til det normale. Hvis Gud vil det, er vi færdige i dag, sagde han ifølge Reuters.

Det store dilemma

Andre eksperter var mere skeptiske, heriblandt direktøren for det hollandske bjærgningsselskab Boskalis, der var blevet hyret til at hjælpe med at få det enorme containerskib fri.

- Vi kan ikke udelukke, at det kan tage uger, alt afhængig af situationen, sagde direktøren Peter Berdowski ifølge Reuters.

Den internationale forsikringsgigant Allianz kom senere med en vurdering af, at blokaden potentielt ville skære mellem 0,2 og 0,4 procent af hele verdens bruttonationalprodukt, hver uge blokaden stod på.

Midt i uvisheden stod internationale shippingselskaber efterladt i et svært dilemma.

Skulle de lade deres skibe vente ved indsejlingen til Suez-kanalen og håbe på en hurtig løsning, eller var det bedre at sende de allerede forsinkede skibe på en stor omvej syd om Afrika, hvilket ville betyde 8-11 dages forsinkelse.

- Det betyder selvfølgelig forsinkelse af varerne. Det betyder, at der skal bruges langt mere brændstof. Så det er selvfølgelig meget dyrere, sagde Jacob Clasen, vicedirektør i Danske Rederier, til Ritzau.

Meldingen fra det internationale samfund til de ansvarlige i Suez-kanalen var derfor klar:

Der var ingen tid at spilde.

Undskyld fra skibsejeren

Da bjærgningen af Ever Given torsdag endnu ikke havde båret frugt, voksede presset også på skibets ejer, det japanske firma Shoei Kisen Kaisha.

Fra flere sider lød vurderingen, at både ejeren og dets forsikringsselskaber risikerede at blive mødt af kompensationskrav fra alle dem, der stod til at tabe penge på grundstødningen.

Samme dag udsendte Shoei Kisen Kaisha en skriftlig beklagelse, hvor virksomheden understregede, at man arbejdede tæt sammen med de lokale myndigheder, men at situationen var "ekstremt vanskelig".

For hver dag kom flere slæbebåde til og bidrog til forsøget på at hive skibet fri, mens gravkøer inde fra bredden forsøgte at grave skibet fri.

Resultatet var det samme. Det enorme skib rykkede sig ikke ud af stedet.

Et kig i historiebøgerne havde måske været et varsel om, hvor stor en opgave der var i vente. Da et lignende skib, CSCL Indian Ocean, i 2016 gik på grund nær havnen i Hamborg, krævede det 12 slæbebåde, og det tog næsten en uge at få skibet fri.

Hvad angik Ever Given spekulerede flere i, at skibet simpelthen var for tungt, og at man kunne blive nødt til at fjerne nogle af de 18.300 containere, der var om bord.

Men det ville ikke være en nem opgave. Udover de åbenlyse udfordringer i at få de nødvendige kraner tæt nok på det strandede skib, kunne man undervejs også risikere at skade skibet eller at skabe en ubalance i vægten.

- Worst-case-scenariet er, at det brækker midt over, forklarede den maritime ekspert Sal Mercogliano fra Campbell University til BBC News.

Omfattende udgravning

En status fredag morgen viste, at der nu lå 237 skibe og afventede transit gennem Suez-kanalen:

89 skibe ved den nordlige indsejling, 107 ved den sydlige og 41 fanget i Bittersøen langt inde på den 195 kilometer lange kanal.

Blandt de ventende skibe var ti fartøjer med omkring ti millioner tønder olie om bord. Frygten for, at bjærgningsarbejdet kunne trække ud, betød, at olieprisen steg med 4 procent.

Imens kæmpede myndighederne i Suez-kanalen videre. Foruden slæbebåde og gravkøer besluttede de også at indsætte en specialiseret sandsuger, som er i stand til at flytte omkring 2000 kubikmeter sand i timen.

Forinden havde myndighederne meddelt, at det kunne blive nødvendigt at flytte op mod 20.000 kubikmeter sand for at få Ever Given til at flyde igen.

Bjærgningsprocessen ved det efterhånden berømte containerskib blev fulgt med stor interesse verden over, og i USA fulgte Det Hvide Hus også situationen nøje, lød det fra Biden-regeringens pressechef, Jen Psaki.

- Vi ser potentielle påvirkninger af markederne, og vi er i tæt dialog med de egyptiske myndigheder, sagde hun ifølge CNN.

USA var klar til træde til med både maskiner og andet udstyr, men aftalte i første omgang at sende et hold eksperter til Suez-kanalen for at bidrage med viden om såkaldt opmudring – udgravning af materialer under vand.

Egypterne var dog ved at være desperate.

Fire dages arbejde med at få skibet fri havde ikke haft nogen effekt.

Den nye teori

Indtil nu havde det været småt med forklaringer på Ever Givens grundstødning.

Både de egyptiske myndigheder og skibets operatører havde entydigt peget på vejr- og vindforholdene som den åbenlyse årsag til, at containerskibet tirsdag var kommet ud af kurs.

Men på et pressemøde lørdag åbnede chefen for Suez-kanalen for, at det ikke nødvendigvis var hovedårsagen.

- Der er måske tale om en teknisk eller menneskelig fejl, sagde Osama Rabie uden at uddybe.

Det fremgik således ikke, hvem der kan have lavet en fejl, hvis det forholder sig sådan.

Om en forhøjet hastighed kan have spillet en rolle i grundstødningen er også endnu uvist.

Eksperter fortæller til Bloomberg, at det kan være effektivt at øge farten i kraftig vind for bedre at kunne manøvrere skibet, men kun op til et vist punkt.

- Kommer man over det punkt, har det den modsatte effekt, fordi boven vil blive suget ned i vandet. Så vil det kun forværre problemet at tilføre for meget kraft, siger tidligere kaptajn Chris Gillard, som i over et årti sejlede i Suez-kanalen.

For at mindske risikoen for fejl i sejladsen skal skibe have egyptiske lodser om bord, når de sejler gennem kanalen. Lodserne kender farvandet og kan hjælpe skibsføreren med at få skibet sikkert igennem.

Det var også tilfældet med Ever Given.

Ifølge det tyske selskab Bernhard Schulte Shipmanagement, der er teknisk ansvarlig for skibet, var der to lodser om bord på skibet, da det gik på grund.

De første bevægelser

Da bjærgningsarbejdet blev genoptaget lørdag, var antallet af slæbebåde omkring det grundstødte kæmpeskib nået op på 14.

Håbet fra både skibets ejere og myndighederne i Suez-kanalen var, at tidevandet i weekenden kunne spille en afgørende rolle.

Derudover havde man formået at fjerne 9000 ton ballastvand fra containerskibets tanke, hvilket øgede optimismen.

Sent lørdag aften var der for første gang gode nyheder.

Slæbebådene omkring Ever Given truttede i deres horn og fejrede, at skibet havde rykket sig en lille smule.

- Skibets stævn begyndte at flytte sig i retning af Suez, og det var et positivt tegn, men tidevandet faldt betydeligt, og vi måtte stoppe ved 23-tiden, fortalte Osama Rabie til de fremmødte journalister.

Derudover var skibets ror og propel igen begyndt at virke.

Chefen for Suez-kanalen havde derfor store forhåbninger om, at søndag kunne blive dagen, der ville løse den gordiske knude.

- Vi forventer, at skibet til enhver tid kan skride og bevæge sig ud af den position, det er i. Søndag ser lovende ud, for tidevandet kommer til at være lidt højere, hvilket vil hæve skibet og forhåbentlig få det fri, lød det fra Osama Rabie.

Antallet af ventende skibe ved den spærrede Suez-kanal var nu oppe på 321.

Befrielsen

Trods de lovende takter, var der stadig et stort arbejde i vente.

Hele 27.000 kubikmeter sand blev fjernet fra flodbredden, og der blev gravet ned til 18 meters dybde ved det sted, hvor skibet sad fast.

Det gjorde det i løbet af søndagen muligt at rokke lidt med skibet, når slæbebådene trak til, og i sidste ende blev stævnen trukket fri.

Efter næsten seks dage på grund var Ever Given næsten flydende, og skibet bevægede sig langsomt i den rigtige retning.

Men på grund af tidevandet, måtte man vente lidt endnu på forløsningen.

Timerne gik. Dag blev til nat. Søndag blev til mandag. Og morgen blev til dag.

Klokken 15.05 lokal tid skete det så.

Ever Given var fri og flydende.

Efter 151 timer og 23 minutter var det enorme containerskib – omgivet af adskillige slæbebåde – igen på vej mod nord og Bittersøen.

Trafikken i Suez-kanalen kunne genoptages, meddelte Osama Rabie kort derefter.

Langt efterspil venter

Der går dog længe, inden trafikken er normaliseret.

Myndighederne i Suez-kanalen vurderer over for egyptisk tv, at det vil tage omkring tre dage at få de skibe igennem, der lige nu ligger i kø ved kanalen.

Seneste melding lød på 369 ventende skibe.

Herefter venter nye flaskehalsproblemer i havne rundt om i Europa og Asien, når skibene ankommer med deres last efter næsten en uges forsinkelse, og i transportnettet videre ud af havnene.

Mange havne har nemlig langt fra kapacitet til at håndtere så mange store skibe på én gang.

Ifølge Danske Rederier vil der gå uger, før hele transportkæden er tilbage til normalen. Hos den danske shippinggigant Mærsk er forventningen også, at der vil gå uger eller måneder.