Udland

Lørdag var den blodigste dag i Myanmar, og det er der en grund til

Søndag demonstreres der i Danmark i solidaritet med Myanmars befolkning.

USA, FN og hærchefer fra en række lande fordømmer nu lørdagens hændelser i Myanmar, hvor over 100 personer ifølge lokale medier blev dræbt af sikkerhedsstyrker.

Der blev skudt med skarpt mod demonstranter i omkring 40 byer i det urohærgede land – herunder landets største by Yangon.

Iagttagere kalder lørdagen for den blodigste dag i konflikten. Det skriver BBC.

Myanmar har været præget af massive folkelige protester, siden militæret tog magten i landet ved et kup i februar.

International fordømmelse

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, fordømmer på Twitter militærstyrets handlinger.

- Vi er forfærdede over blodsudgydelserne begået af burmesiske sikkerhedsstyrker. Det viser, at juntaen vil ofre befolkningens liv for at tjene de få. Jeg sender mine dybeste kondolencer til ofrenes familier. Myanmars modige befolkning afviser militærets rædselsregime.

FN’s generalsekretær Antonio Guterres siger efter gårsdagens blodsudgydelser, at han er ”dybt chokeret”.

Hyldest til hæren

Ifølge Helene Maria Kyed, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er der en særlig årsag til, hvorfor volden netop eskalerede lørdag.

- Lige præcis i går, som var den blodigste dag indtil videre, da var det det, man kalder De Væbnede Styrkers dag. En dag, hvor man hylder hæren i Myanmar. Så folk havde frygtet, at det ville ende i det blodbad, det så også gjorde.

Volden i Myanmar er eskaleret i takt med, at folket har udvist massiv modstand, siger Helene Maria Kyed:

- Modstanden er blevet større og større – både i form af gadeprotester, men også folk fra den offentlige og private sektor, som strejker. De vil ikke arbejde for et militært diktatur.

Amnesty: Folk bliver henrettet

Amnesty International konkluderede i en rapport tidligere på måneden, at drabene i Myanmar kan sidestilles med henrettelser, fordi militæret anvender taktikker og våben, der normalt hører til på en slagmark.

Ifølge rapporten har militæret blandt andet brugt snigskytter og maskingevær for at nedkæmpe oprørerne.

Rapporten er baseret på en gennemgang af alt tilgængeligt videomateriale af militærets brutale behandling af demonstranterne.

Aung San Suu Kyi anholdt

Ved militærkuppet 1. februar blev landets demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi, anholdt og sat i husarrest.

Myanmars stærke kvinde

Den 75-årige Aung San Suu Kyi er personificeringen af Myanmars kamp for demokrati. Efter militærstyre siden 60’erne blev der i 1990 udskrevet et demokratisk valg, som Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD vandt med 80 procent af stemmerne.

På det tidspunkt var hun dog allerede selv sat i husarrest, og militæret nægtede at godkende valgresultatet. Frem til 2010 sad hun med nogle korte afbrydelser i husarrest, mens hendes ry som demokratisymbol både i Myanmar og i udlandet voksede og førte i 1991 til, at hun fik Nobels fredspris.

I 2011 blev den styrende militærjunta opløst, og de første skridt mod demokrati begyndte – dog stadig med en stærk militær kontrol.

Det første frie valg i 2015 blev til en stor sejr for NLD.

Aung San Suu Kyi blev dog ikke valgt til præsident, da hun ikke var valgbar ifølge landets forfatning, fordi hun har børn, der er udenlandske statsborgere – hun har nemlig to børn med sin nu afdøde britiske mand.

Ikke desto mindre har hun hele tiden været regeringens mest indflydelsesrige medlem.

Flere medlemmer af hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), blev ligeledes anholdt.

Ifølge militærstyret var kuppet en direkte konsekvens af efterårets parlamentsvalg, hvor NLD vandt en jordskredssejr og fik 83 procent af stemmerne.

Valget var til gengæld en ydmygelse for militærets parti USDP, der kun fik en tiendedel af de stemmer, NLD fik.

Militærkuppet i Myanmar

Militæret i Myanmar (det tidligere Burma) har siddet på magten det mest af tiden siden landets uafhængighed. 

Ved et demokratisk valg i 2015 vandt landets vigtigste oppositionsfigur Aung San Suu Kyi og partiet NLD en overbevisende sejr og dannede regering.

Valgsejren blev gentaget i efteråret 2020, hvor militærets politiske parti samtidigt led et stort nederlag. Militæret brugte påstande om valgsvindel til at tage magten 1. februar 2021 og internerede Aung San Suu Kyi og andre NLD-ledere.

Militæret har indført undtagelsestilstand i et år og lovet nyvalg om et år, når påstandene om "valgsvindel" er blevet undersøgt.

Siden november har militæret påstået, at valget var plaget af valgsvindel og burde annulleres. Både internationale observatører og Myanmars valgkommission har imidlertid afvist militærets påstand om valgsvindel.

Støttedemonstration i København

Mindst 440 civile er siden kuppet i februar blevet dræbt af sikkerhedsstyrker – heriblandt flere børn.

Søndag demonstreres der i Danmark i solidaritet med Myanmars befolkning. En fredsmarch vil gå fra Kinas ambassade i Hellerup til Rådhuspladsen i København.

- Vi vil gerne sende det signal, at vi støtter Myanmars befolkning i den måde, de møder militærkuppet på. De møder det med civil ulydighed og bekæmper vold med ikkevold, siger Ulrik Johnsen, der har arrangeret fredsmarchen til støtte for Myanmar, til TV 2.