Udland

Svensk morfar hentede børnebørn hjem fra IS-fangelejr - sådan er det gået

Patricio Galvez’ datter og svigersøn blev dræbt efter at have tilsluttet sig Islamisk Stat. For to år siden hentede han sine børnebørn hjem.

Patricio Galvez’ taler med to af sine børnebørn over video. Det ene barn fortæller om en tabt tand.

- Børnene er i meget trygge miljøer, hvor de er elsket, kan udvikle sig og lege. De går i skole, får nye venner. De taler flydende svensk, siger Patricio Galvez, da TV 2 møder ham i Gøteborg.

Han blev kendt i hele Sverige som bedstefaren, der hentede sin syv børnebørn hjem fra al-Hol-lejren i Syrien. Den samme lejr, som stadig huser flere danske børn og deres mødre.

Patricio Galvez' børnebørn er anbragt hos plejefamilier. De har det overordnet godt og trygt, fortæller han. Han holder blandt andet kontakten med dem med videoopkald på telefonen.

- Et stærkt bevis

Børnenes historie er unik. De er de eneste svenske statsborgere, som den svenske stat aktivt har hjulpet med at få hjem fra fangelejrene.

I dag bor de ved en række forskellige plejefamilier. Ikke upåvirket af deres traumatiske historie - særligt de største børn kæmper stadig med at bearbejde oplevelserne, mens de mindste ser ud til at have glemt det. Men det går fremad, og Patricio tror på, at kærlighed og tillid kommer til at gøre udslaget.

- De er et stærkt bevis på, at det virkelig går at hente de her børn og give dem et nyt liv, siger han om børnebørnene, som i dag er mellem tre og ti år gamle.

Men vejen dertil var lang og dramatisk, og den begyndte tilbage i 2014, da Patricio modtog en mail fra sin datter, Amanda Gonzalez. Han troede, hun var rejst fra Sverige til Tyrkiet med sin mand, der ledte efter arbejde som kok. I stedet var datteren og manden – den svensk-norske konvertit, Michael Skråmo – rejst ind i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stats kalifat.

Amanda Gonzalez konverterede til Islam, giftede sig og rejste til Syrien.
Michael Skråmo med et af sine børn foran Islamisk Stats sorte banner.

Med sig havde de fire børn. Yderligere tre kom til verden, mens deres far kæmpede for terrororganisationens ekstreme fortolkning af Islam. I december 2018 blev Amanda Gonzalez dræbt i et bombeangreb, mens Michael Skråmo døde i de afsluttende kampe om enklaven Baghouz i marts 2019.

Børnene blev forældreløse og endte i Al-Hol-flygtningelejren i det nordøstlige Syrien.

- Min rejse humaniserede børnene

I Sverige sad en stadig mere desperat bedstefar. Til at starte med vidste han ikke engang, hvor børnene var. Han sad på sin computer og bladrede igennem tusindvis af billeder i håb om at kunne genkende børnene og på den måde lokalisere dem. Samtidig blev han ved med at løbe mod en mur i forsøget på at få hjælp til at få dem hjem.

Til sidst gik han til medierne, pakkede en kuffert og rejste ned for at hente dem.

- Jeg tror, at den svenske stat indså, at de måtte hjælpe. Min rejse humaniserede børnene. Gjorde dem konkrete, siger han i dag.

Patricio Galvez med sine syv børnebørn. Den yngste var 15 måneder, da han hentede dem, mens den ældste var otte år. Især de ældste er præget af opholdet i Syrien i dag.

Ingen svensk myndighed har lige nu overblik over, hvor mange svenske statsborgere, der befinder sig i lejrene. Men for et par år siden lød vurderingen på omkring 60 børn og 15 kvinder. Siden da er nogle kommet tilbage selv, andre er forsvundet, mens et antal stadig er indespærret.

Sveriges officielle holdning er, at de som udgangspunkt gerne vil modtage svenske børn – men ikke deres mødre. Ifølge avisen Dagens Nyheter har det svenske udenrigsministerium igennem det seneste år givet samme skriftlige svar, hvis man spørger til de svenske børn i lejrene.

- Målet er, at de børn, som er i lejrene, skal komme tilbage til Sverige om og når, det er muligt. Det lokale selvstyre modsætter sig dog repatriering af kun børn, men undtagelse kan gøres, hvis forældrene samtykker. Ingen mor har ind til videre vist interesse for dette. Det er ikke aktuelt for Sverige at repatriere kvinder ud af lejren.

Den mindste ville nok være død

Da Patrizio Galvez blev forenet med sine børnebørn, var de traumatiserede og syge. Alle havde maveproblemer. Den yngste, som på det tidspunkt var 15 måneder gammel, var den svageste. Han vejede langt mindre end et normalt barn på hans alder.

- Hvad var der sket, hvis de stadig var der? Jeg tror, den mindste ville være død, desværre, siger Patricio Galvez.

- De ældre, jeg ved det ikke, det er svært at sige…, siger han og trækker ordene ud.

Patricio Galvez giver sit yngste barnebarn et kys.
Børnene blev undersøgt på et hospital i Irak efter opholdet i al-Hol-lejren.

Men han mener, at risikoen for, at de ville være blevet radikaliseret, er uendeligt meget større, hvis de var blevet i lejrene, end nu hvor de er i stabile rammer i Sverige.

- Jeg synes, argumentet om, at de kan udgøre en trussel her, er helt absurd. Børn, der er under ti år, kan aldrig udgøre en trussel mod et land, så længe vi sikrer os, at de vokser op i et trygt miljø.

- På den anden side mener jeg ikke, man kan generalisere og med sikkerhed sige, at de børn, der fortsat er dernede, bliver næste generations værste jihadister. Nogle børn vil måske dø. Nogle vil vokse op i familier. Men når det gælder de børn, der vokser op med jihadister, der er jeg bekymret – frem for alt når de bliver ældre og forstår, at de blev svigtet af vores lande, siger Patricio Galvez.

Han har startet en organisation – ”Repatriate the Children” - der arbejder for at få børn af IS-familier tilbage til deres hjemlande. Organisation er også aktiv i Danmark.

Børnene lever et anonymt liv

Da Patricio Galvez 15. maj 2019 landede i Sverige med sine syv børnebørn, stod de svenske socialmyndigheder klar til at tage over.

Af hensyn til børnenes sikkerhed og integritet giver myndighederne i dag ingen konkrete oplysninger om dem. Hverken hvor de bor, hvordan de har det eller anden information. Det er ikke muligt at filme dem eller tale med deres plejefamilier.

Socialforvaltningen kan kun udtale sig i generelle vendinger.

- Jeg kan sige, at Sverige og i særdeleshed Gøteborg er vel rustede til at tage imod udsatte børn, uanset om man findes i landet eller kommer hjem fra udlandet, siger Ing-Marie Larsson, sektorchef ved socialforvaltningen i Gøteborg.

Børnene fik legetøj, mad og narresutter, da de forlod al-Hol-lejren og ankom til et hospital i Irak, hvor de blev undersøgt før hjemrejsen til Sverige.

Historien om de syv børn af IS-terroristen Michael Skråmo og Patricios datter, Amanda Gonzalez, er unik. De kom tilbage, fordi de var forældreløse.

Patricio Galvez mener, at børnene skal tages hjem – også hvis det betyder, at mødrene kommer med. Men han mener også, det vil være naivt at påstå, at de svenske mødre, som fortsat er i lejrene, er uskyldige.

- Allerede i det de tager derned, gør de sig skyldige, siger han.

Gælder det også din datter?

- Ja, absolut.

- Men vi ved alle, at børnene er uskyldige, og de skal ikke betale for forældrenes fejl. Og både Sverige og Danmark har et velfungerende retssystem, som kan dømme de her kvinder for det, de har gjort.

Der er lavet en dokumentarfilm - 'Children of the Enemy' - om Patricio Galvez’ rejse med at få sine børnebørn hjem fra Syrien. Den har verdenspremiere på CPH:DOX i april måned.