Udland

Mødre kan afradikaliseres i Danmark, siger eksperter

Danmark har meget erfaring indenfor netop dette område - og erfaring med, at det lykkes at reintegrere borgerne.

Danske børn og deres mødre, som sidder i de syriske fangelejre al-Hol og al-Roj skaber i disse dage drama på Christiansborg.

For skal børnene hentes til Danmark - og hvis ja, skal mødrene så med? Regeringen og støttepartierne er uenige, og statsminister Mette Frederiksens (S) seneste udmelding har været, at regeringen vil hjælpe børnene, bare ikke hvis mødrene skal med.

For mødrene har vendt Danmark ryggen, og regeringen mener, at de vil udgøre en sikkerhedstrussel mod det danske samfund, hvis de kommer her.

Men faktisk er det muligt at afradikalisere mødrene, hvis man henter dem til Danmark. Og det er noget, Danmark er rigtig gode til.

Det fortæller tidligere operativ chef hos PET Hans Jørgen Bonnichsen samt radikaliseringsekspert og kriminolog Kasper Fisker.

Handler ikke om at fjerne ekstreme holdninger

De peger begge to på, at Danmark har meget erfaring indenfor netop dette område, hvor velfærdssektorer som sundhed, psykiatri, beskæftigelse og så videre er koblet sammen.

- Lad os nu antage, at man bragte en kvinde og hendes to børn til Danmark. Hun ville formentlig blive varetægtsfængslet relativt hurtigt, og børnene ville indgå i en form for omsorg og lære at være børn igen, fortæller Kasper Fisker.

Afradikaliseringen starter allerede i fængslet, men stik imod hvad mange nok tror, handler det ikke nødvendigvis om at få kvinderne til at tro på noget andet end deres ekstreme holdninger.

Det, man arbejder med, er voldsparathed, hvor kvinderne bliver trænet i almindelige "tilværelseskompetencer".

Skal kobles på samfundet igen

Det vil sige, at de skal lære at fungere i en hverdag uden kognitivt at være indstillet på, at nogle mennesker er fjender, der skal slås ihjel. Under det forløb vil kvinderne have mentorer i blandt andet kriminalforsorgen, kommunerne og hos politiet, som kan arbejde med dem.

Derudover bliver der lagt vægt på at hjælpe kvinderne ind på arbejdsmarkedet.

- For vi har erfaring med, at ideologien mindskes, når kvinderne bliver koblet på samfundet igen, siger Kasper Fisker.

Han fortæller også, at der vil være brug for terapi til at bearbejde problemer og andre traumer, kvinderne måtte have - og det kan både være problemer fra barndommen og fra deres tid i de syriske lejre.

- For det kan jo være problemer fra barndommen, som fik kvinderne til at tage afsted til at starte med, og derfor er det en vigtig pointe.

Selv krigere kan reintegreres

Desuden har PET en afgørende funktion, siger Hans Jørgen Bonnichsen og beskriver efterretningstjenesten som "en meget, meget stærk styrke ressourcemæssigt."

- Når man kigger på kvinderne, kigger man på, om de har motivationen (til at begå et terrorangreb, red), og det har de formentlig. Men har de evnerne? Har de virkelig viljen? Og har de mulighederne?

- Og netop i forhold til mulighederne har PET nogle fantastiske redskaber, som gør, at man er i stand til at udelukke, at kvinderne kan udføre deres handlinger, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Kasper Fisker fortæller, at afradikalisering foregår hele tiden i det danske samfund.

- Og vi har erfaring med, at det lykkes at reintegrere borgere i Danmark - selv krigerne.