Udland

Finske IS-børn hentes hjem: - Det er farligere at lade dem blive

Finland arbejder aktivt på at hente finske IS-børn – og om nødvendigt deres mødre – hjem fra syriske fangelejre.

Flyet landede i Finland en kold decembermorgen i 2020. Ud steg otte finske statsborgere. To mødre og seks børn.

De var hentet ud af fra Al-hol-lejren i Syrien, som huser familier mistænkt for at have tilknytning til terrorgruppen Islamisk Stat.

Vil vi vente 15 år til de kommer tilbage på egen hånd, radikaliserede og vrede?

Jussi Tanner

Ombord på flyet var også den finske regerings særlige udsending, diplomaten Jussi Tanner.

Det var ham, der havde stået i spidsen for operationen med at hente de finske statsborgere hjem. Det var også ham, der havde besluttet, at det var sikkert for den finske stat at repatriere familierne.

- Den løsning, der indebærer den største risiko, er at efterlade børnene i lejrene år ud og år ind, skrev Jussi Tanner i december på Twitter.

Hårde beslutninger

Jussi Tanner er udsendt af den finske regering og forhandler på egen hånd med det kurdiske selvstyre. Han kan egenrådigt tage beslutninger om, hvilke finske statsborgere – eller børn af finske statsborgere – som kan få hjælp til at komme hjem fra fangelejrene i Syrien.

- Jeg har i mit arbejdsliv aldrig nogensinde været i nærheden af noget, som er så svært, som det her, har den finske diplomat forklaret i et interview med den svenske avis Dagens Nyheter.

Baggrunden for hans opgave er at agere ud fra den finske grundlovs paragraf 22. I efteråret 2019 var den sat under lup, da det blev klart, at der fandtes finske børn i de syriske lejre.

Og 9. oktober konkluderede den finske pendant til Folketingets Ombudsmand, at loven understøtter repatriering af finske børn og, hvis det er nødvendigt, også af deres mødre.

Bagved ligger et længere og ganske kompliceret juridisk ræsonnement, men bundlinjen er klar: Den finske stat har pligt til at sikre børnenes tryghed, og på den baggrund var der intet andet valg end at arbejde for at få dem ud af lejrene.

Opgaven faldt til den erfarne diplomat Jussi Tanner. På det tidspunkt var han udstationeret i New York.

15 børn i lejrene

Finland regner med, at lidt under hundrede finske statsborgere rejste til Syrien i løbet af borgerkrigen. Det kan sammenlignes med Danmarks mindst 158 (ifølge PET's vurdering, red.) og Sveriges omkring 300.

Men Finland har altid haft en meget mindre muslimsk andel af befolkningen, og Jussi Tanner har i interviews beskrevet det som en ”relativt set ret stor gruppe.”

Mange af mændene er døde i kamp, mens en del er vendt tilbage på egen hånd. Det finske udenrigsministerium vurderer, at der fortsat er omkring 15 børn og omkring fem mødre med finsk statsborgerskab i lejrene i det nordlige Syrien.

"Vi har ikke glemt jer"

Jussi Tanners arbejde er ikke politisk. Han er civil embedsmand. Det er grundloven, der styrer hans mandat.

Lidt forsimplet kan hans funktion sammenlignes med en socialarbejder, der med udgangspunkt i loven kan beslutte, om et barn skal fjernes fra en dysfunktionel familie.

På samme måde kan han alene beslutte, om en finsk statsborger skal have hjælp til at komme hjem fra lejrene.

- Hjemtagelsen af de børn, som nu er kommet tilbage, har taget alt for lang tid. Og til de børn, som stadig findes i lejrene, vil jeg sige: "vi har ikke glemt jer", sagde Jussi Tanner på pressemødet i slutningen af december og understregede, at børnene er hjælpeløse.

- De kan ikke selv komme ud af lejren, omgivelserne er farlige, og de kan ikke hjælpe sig selv, forklarede han.

Passivitet er farligst

I et interview med Politiken forklarede han i slutningen af sidste år, at det er en naiv antagelse, at det skulle være mere sikkert for den finske stat at lade være med at hente finske børn hjem fra syriske fangelejre, end rent faktisk at gøre det.

Sandheden er derimod, at det er langt farligere at forholde sig passivt og vente på, at de finske børn i syriske fangelejre vokser op i en fangelejr og vender tilbage til Finland som radikaliserede voksne.

Der er dog en ting, som kan påvirke selv de finske børns muligheder for at komme tilbage til Finland.

Jussi Tanner har også til opgave at forsikre – i samarbejde med de finske efterretningstjenester – at ingen, som kommer tilbage til Finland, udgør en sikkerhedspolitisk trussel mod landet. Det betyder blandt andet flere interviews med børnenes mødre.

Børnenes rettighed til beskyttelse vægter højst, siger Jussi Tanner.

Fare overtrumfer ikke børnenes sikkerhed

- Hvis børnenes mødre udgør en sikkerhedsrisiko, må jeg tage det med i min vurdering. Det er noget, jeg ser på med stor alvor. Men indtil videre har jeg ikke fundet oplysninger, som på nogen måde kommer i nærheden af at overtrumfe barnets rettighed til beskyttelse, sagde han.

Og når det gælder landets sikkerhed, ser Jussi Tanner altså en større fare i at lade børnene blive end at lade kvinderne komme hjem.

- Lejren kommer ikke til at være der for evigt, så de her børn kommer til at vende tilbage. Det eneste, vi kan påvirke, er timingen, og hvordan de kommer tilbage. Kommer de tilbage under kontrollerede forhold med kriminelle undersøgelser af de voksne og skole for børnene, spurgte Jussi Tanner i et interview med den svenske avis Dagens Nyheter.

- Eller vil vi vente 15 år til de kommer tilbage på egen hånd, radikaliserede og vrede? Jeg tror, at det bedste for alle er, at de kommer hjem så hurtigt som muligt, konkluderede han.