Coronavirus

Vaccine-sammenhold i EU slår revner før topmøde

EU's ledere skal torsdag forsøge at finde fælles fodslag, når det gælder coronavaccine. Der er tre store uenigheder.

Der venter et indædt opgør i EU, når stats- og regeringschefer fra de 27 medlemslande torsdag skal mødes for at diskutere EU’s vaccinestrategi.

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, havde planlagt den samlede vaccinering af alle EU’s næsten 450 millioner indbyggere som en demonstration af, at sammenhold og koordinering blandt alle medlemslandene ville give det bedste resultat.

Men sådan er det ikke gået.

Det er kun lykkedes EU at få givet 12 vacciner per 100 indbyggere. Det er tal, der halter langt bagefter Storbritannien og USA, hvor man allerede er oppe på henholdsvis 40 og 34 vaccine-indsprøjtninger per 100 indbyggere.

Det har fået selv en overbevist EU-tilhænger som den tidligere belgiske statsminister Guy Verhofstadt til at kalde unionens vaccineindsats for ”en fiasko”, skriver Financial Times.

Tre store uenigheder

Når medlemslandene mødes torsdag, er der flere presserende vaccine-spørgsmål på dagsordenen.

For det første EU-Kommissionens forslag om at indføre regler, der kan begrænse vaccineeksport ud af EU.

For det andet at nogle medlemslande, anført af Østrig, føler, at de får tildelt for få vacciner fra EU.

Og for det tredje, at holdningen til den omdiskuterede vaccine fra AstraZeneca har splittet medlemslandene på kryds og tværs.

- Samlet set er det en dum situation EU står i, siger TV 2’s EU-korrespondent Lotte Mejlhede.

- Der er både intern ballade, ballade med at få AstraZeneca til at levere, hvad de har lovet, og en situation, hvor man synes, det er lige lovlig flot at eksportere vacciner ud af EU, samtidig med at man har en vaccinehungrende befolkning i mange lande, siger hun.

Problem nummer et: Eksport af vacciner

EU-Kommissionen har lagt op til torsdagens topmøde med et forslag, der skal gøre det muligt at forhindre eksport af vacciner ud af EU.

Der er allerede eksporteret millioner af vaccinedoser til lande uden for unionen – vacciner, der i de fleste tilfælde er produceret på Pfizers fabrik i Belgien eller AstraZenecas fabrik i Holland.

Storbritannien har modtaget næsten ni millioner doser, Canada næsten fire millioner og Japan næsten tre.

Det er først og fremmest Storbritannien, der målet for EU’s vrede. Storbritannien har modtaget millioner af AstraZeneca-vacciner produceret i EU siden februar, mens der ikke er gået nogle af de mange AstraZeneca-vacciner produceret i Storbritannien den anden vej.

- Det er en løftet pegefinger til tredjelande om, at hvis ikke I viser velvillighed over for EU, så behøver vi heller ikke gøre det over for jer. Men det er betændt, for EU står normalt for frihandel, for at varer kan flyde frit mellem grænserne, også til tredjelande, siger Lotte Mejlhede.

Samtidig har et land som Tyskland udtrykt frygt for, at eksportbegrænsninger skal sabotere hele vaccineproduktionen i EU. Råvarer og halvfabrikata til vaccinefremstillingen sendes frem og tilbage over grænserne, og begynder man først at begrænse den frie strøm af de varer, kan let ende med at forsinke produktionen, lyder argumentet.

Problem nummer to: Fordeling af vacciner

Flere EU-lande er utilfredse med den måde, som EU fordeler vaccinerne til medlemslandene. Østrigs kansler, Sebastian Kurz, er trådt frem som talsmand for en gruppe af fem mindre EU-lande, der føler sig uretfærdigt behandlet af EU.

- De seneste uger har vist, at leverancerne ikke bliver fordelt retfærdigt i forhold til befolkningerne, har Sebastian Kurz meddelt EU.

I resten af EU er der imidlertid ikke megen forståelse for de fem utilfredse medlemslandes ønske om flere vacciner. Her er holdningen, at de fem lande selv er skyld i deres problemer, fordi de tøvede for længe med at bestille vaccinerne.

- De øvrige EU-landes holdning er, at de gerne vil hjælpe, hvis et andet medlemsland ligefrem er i nød. Men det er Østrig ikke. De har bare ikke været tilstrækkeligt årvågne, forklarer Lotte Mejlhede.

Flere EU-lande har samtidigt mistet tålmodigheden med EU’s langsomme og forsigtige godkendelse af nye vacciner.

Ungarn og Slovakiet har allerede besluttet at købe den russiske Sputnik-vaccine på egen hånd, selv om den endnu ikke er godkendt af EU.

Nu overvejer både Tyskland og Italien at gøre det samme.

- Jeg er absolut fortaler for at gøre det på nationalt plan, hvis ikke EU handler, sagde den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, lørdag.

Problem nummer tre: AstraZeneca

Når EU-lederne mødes torsdag, kan de samtidig konstatere, at enhver enighed om sikkerheden ved brug af vaccinen fra AstraZeneca er væk.

Landene har reageret vidt forskelligt på historierne om, at AstraZeneca måske – måske ikke – har en bivirkning, der kan resultere i alvorlige blodpropper.

En række EU-lande suspenderede brugen af vaccinen midlertidigt, mens EU har fastholdt, at den er sikker. Senere valgte flere store EU-lande som Frankrig, Spanien, Tyskland og Italien at genoptage brugen af AstraZenecas vaccine, mens eksempelvis Danmark, Norge og Danmark stadig siger nej.

Men skaden er sket, og tiltroen til AstraZenecas vaccine er rystet, mener kritikere – også selv om sammenhængen mellem vaccine og blodpropper aldrig skulle blive bevist.

- Den skade, der er sket ved at suspendere vaccinerne, også selv om det kun er for kort tid, er langt større end den mulige skade, hvis disse sjældne bivirkninger skulle vise sig, har eksempelvis det tyske socialdemokratis sundhedsekspert, Karl Lauterbach, sagt til Financial Times.

Og et enkelt lyspunkt

Der er problemer og uenigheder nok at tage fat på torsdag.

Men onsdag viste der sig også et enkelt lyspunkt.

EU’s sundhedskommissær, Stella Kyriakides, kunne på et pressemøde fortælle, at EU nu forventer at få mindst 360 millioner vaccinedoser mellem april og juni – også selv om AstraZeneca skulle levere færre end aftalt.

Det er samlet set fire gange så mange vacciner, som EU hidtil har modtaget.

Og det er tilstrækkeligt til, at EU kan have vaccineret 70 procent af befolkningen inden september.