OVERBLIK: Flere lande har hentet børn og deres mødre hjem fra Syrien

Den danske regering vil se på muligheden for at hjælpe de danske børn, som sidder i syriske fangelejre.

Sådan lød det tirsdag fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Se også

OVERBLIK: Hvad er op og ned i sagen om Syrien-børnene?

Enhedslisten, SF og Radikale Venstre var tirsdag til krisemøder i Statsministeriet om sagen med de 19 børn med dansk tilknytning, som befinder sig i syriske fangelejre - og her åbnede regeringen op for, at det kan blive en mulighed at hente flere af børnene til Danmark.

Andre europæiske lande er allerede i gang med at hente børn og deres mødre hjem fra fangelejrene i Syrien.

Hjemhentning skabte regeringskrise i Norge

De norske myndigheder hentede i januar i fjor en nu 30-årig norsk kvinde og hendes to børn hjem fra al-Hol lejren i Syrien.

Ifølge den norske avis VG var det sønnens alvorlige sygdom, der var grundlag for beslutningen om at hente kvinden og hendes to børn hjem til Norge.

Beslutningen førte til en regeringskrise i Norge og endte med, at det indvandrerkritiske Fremskridtspartiet trak sig ud af regeringssamarbejdet.

Den 30-årige kvinde, som er født i Pakistan og opvokset i Oslo, rejste i 2013 til Syrien, hvor hun giftede sig med en fremmedkriger.

Kvinden er nu terrortiltalt, og retssagen mod hende har kørt hele marts måned. Der ventes dom i sagen i maj. Kvinden nægter sig skyldig i anklager om at have støttet Islamisk Stat.

Sverige ville hente børn, men kunne ikke finde dem

Kort før jul 2020 besluttede den svenske regering at repatriere to forældreløse børn hjem fra al-Hol lejren i Syrien.

Men de kurdiske myndigheder, der har ansvaret for at finde de to børn og få dem ud af fangelejren, har endnu ikke kunnet finde børnene.

- Vi forsøger stadig at finde de to børn. Da de er forældreløse og i princippet uskyldige mennesker, skal de hentes hjem til trygge omgivelser, sagde det kurdiske selvstyres repræsentant i Sverige, Shiyar Ali, i januar til Sveriges Radio Ekot.

Børnenes forældre var svenske statsborgere, der rejste til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Det svenske udenrigsministerium leder nu efter børnene.

- Da vi skulle have dem overleveret, havde familiemedlemmer flyttet børnene, og vi ved ikke, hvor de har gemt børnene henne, siger den svenske udenrigsminister, Ann Linde.

IS-sympatisører kontrollerer store dele af al-Hol fangelejren, der anslås at huse flere end 70.000 mennesker. 90 procent er kvinder og børn. Mange af dem kommer fra Islamisk Stats sidste bastion, byen Baghouz i Syrien.

Finland henter både børn og mødre hjem

I december 2020 hentede den finske regering seks børn og to mødre hjem fra al-Hol lejren i Syrien.

Ifølge finsk lov er myndighederne forpligtet til at sikre finske børns basale menneskerettigheder, og det kan kun ske ved at hente børnene hjem, vurderede det finske udenrigsministerium i december i en pressemeddelelse.

Heraf fremgår det også, at mødrene er hentet hjem til Finland med børnene, da det ikke vil være i børnenes ”bedste interesse”, hvis de var blevet skilt fra deres mødre.

De finske børn og deres mødre blev hentet ud af al-Hol lejren i et samarbejde med de tyske myndigheder, fremgår det af pressemeddelelsen.

De finske myndigheder vurderer, at der stadig sidder cirka 15 finske børn i fangelejre i det nordøstlige Syrien.

Tyskland: "Presserende og nødvendigt" at repatriere

I december i fjor hentede Tyskland 12 børn og 3 mødre hjem fra fangelejre i det nordøstlige Syrien. Det skriver BBC.

Ifølge udenrigsminister Heiko Maas skete repatrieringen primært af humanitære årsager, da flere af børnene var forældreløse og syge.

Ifølge ministeren anså de tyske myndigheder børnenes tilstand for at være ”særligt nødvendige og presserende”.

Heiko Maas sagde i samme ombæring, at der ikke er hjemmel i den tyske lovgivning til kun at hente børnene hjem. Derfor blev de tre mødre også repatrieret.

En af de tre kvinder blev anholdt ved ankomsten til lufthavnen i Frankfurt, mens de tyske myndigheder er ved at undersøge de to andre kvinders forbindelse til Islamisk Stat.

Belgien vil følge domstols afgørelse

En domstol pålagde i 2019 den belgiske regering at hjemtage ti børn fra fangelejrene i Syrien.

Ifølge rettens afgørelse skal enkelte kvinder også hentes hjem, men det skal først ske efter en retslig vurdering af de enkelte kvinders tilhørsforhold til Islamisk Stat.

I marts i år sagde Belgiens premierminister, Alexander de Croo, at hans regering ville imødekomme domstolens afgørelse, men indtil videre har landet ikke repatrieret nogle børn fra lejrene i det nordøstlige Syrien.

- Realiteten er, at situationen i lejrene er forværret. Derfor har vores nationale sikkerhedsråd bekræftet, at vi kan begynde processen med at repatriere børn op til 12 år, sagde Alexander de Croo i begyndelsen af marts.

Frygten, for at børnene vil blive radikaliseret og hvervet af Islamisk Stat til at begå terror i deres hjemlande, er ifølge premierministeren en reel trussel, der skal tages meget alvorligt.