Lippert

Hvis Kina truer Taiwan, skal vi være klar til krig, siger Anders Fogh

Anders Fogh Rasmussen er netop blevet ramt af sanktioner fra Kina og er forbudt indrejse og al samarbejde med landet i Østasien.

Siden afslutningen på den kinesiske borgerkrig i 1949 har Taiwan fungeret som et selvstændigt land.

Alligevel betragter Kina fortsat østaten som en kinesiske provins, der snart skal genforenes med fastlandet.

Der er kun én ting, der virker: en fast hånd

Anders Fogh Rasmussen, tidligere dansk statsminister (V)

Især i de senere år har det kinesiske militær krænket taiwansk luftrum med kampfly, mens regimets flådeskibe ofte sejler gennem strædet tæt ved Taiwan.

Og skulle Kina gøre alvor af truslerne, bør Danmark og resten af NATO være klar til at komme Taiwan til undsætning. Det mener Anders Fogh Rasmussen, tidligere dansk statsminister (V) og NATO-generalsekretær.

- Det skal ske militært. Der er allerede en militær forsvarsaftale mellem USA og Taiwan, hvor USA forsyner taiwanerne med våben. Derfor er der ingen tvivl om, at USA vil svare igen. Men jeg synes, at vi skal hjælpe amerikanerne. NATO og verdens demokratier må stå sammen og forsvare Taiwan, siger Anders Fogh Rasmussen i programmet 'Lippert' på TV 2 News.

Men taler vi så om en krig imellem NATO og Kina?

- Jeg tror ikke, at det sker. Men den bedste måde at forhindre det på er, at kineserne får en klar besked om, at hvis de så meget som tænker på at angribe, kommer der et meget kontant, militært svar, siger han.

Kinas præsident, Xi Jinping, kaldte i 2019 genforeningen for "uundgåelig". Og flere gange er året 2049, 100-året for oprettelsen af Folkerepublikken, blevet nævnt som en mulig skæringsdato.

Imens forsøger Taiwan helt at løsrive sig. Landet har både eget flag, forsvar, valuta og siden 1996 et demokratisk system, der beskytter de godt 24 millioner indbyggeres frihedsrettigheder.

Anders Fogh Rasmussen kalder konflikten mellem landene for "en grundlæggende kamp mellem demokrati og diktatur". Men det er ikke givet, at demokratiet vinder, siger han.

- Og det er netop det, der er bekymrende. I mange vestlige lande har vi været alt for tilbøjelige til at tro, at frihed og demokrati er så overlegne størrelser i forhold til diktatur, at vi altid vil vinde. Men jeg tror ikke på, at vi kan være sikre på, at vores værdier vinder, siger han og uddyber:

- Det er også grunden til, at jeg har skærpet min kritik over for Kina. Som statsminister og senere generalsekretær i NATO forsøgte jeg flere gange at række hånden ud til diktaturer og autokrater, men jeg må erkende, at det ikke virkede. Der er kun én ting, der virker: en fast hånd.

Den tidligere statsminister er sortlistet

Selv er Anders Fogh Rasmussen netop blevet ramt af sanktioner fra Kina.

Mandag indførte EU - med undtagelse af Ungarn - Canada og USA en række sanktioner mod Kina for "alvorlige brud på menneskerettighederne" over for det muslimske Uighur-folk i den nordvestlige Xinjiang-region.

På knap fire år er op mod en million uighurer blevet tilbageholdt af det kinesiske styre og installeret i såkaldte uddannelsescentre. Undslupne fra centrene sammenligner dem med koncentrationslejre og har fortalt om toturlignende forhold med tvangsarbejde, voldtægter og steriliseringer.

Selv siger det kinesiske kommunistparti, at uighurerne udgør en terrortrussel, og at centrene er oprettet i et forsøg på at afradikalisere dem.

Samme dag som EU's sanktioner blev offentliggjort, svarede Kina derfor hidsigt igen med sanktioner mod ti personer og fire organisationer i Europa, heriblandt den tidligere danske statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussens organisation 'Alliance of Democracies Foundation in Denmark'.

Samtidig truer regimet med yderligere tiltag, hvis ikke de vestlige lande stopper deres "dobbeltmoralske syn" på menneskerettighederne og Kinas tolkning af disse, lyder det i en erklæring fra det kinesiske udenrigsministerium.

- Jeg har en fond, der går ind for, at demokratier i verden skal samarbejde, og det kan kineserne ikke lide. Men der er én ting, jeg gerne vil gøre helt klart: Vi fortsætter vores arbejde, siger Anders Fogh Rasmussen.

Som leder af fonden inviterede han i sommer Taiwans præsident, Tsai Ingwen, samt Hongkong-aktivisten Joshua Wong til en konference, hvor begge kritiserede det kinesiske regime.

Allerede dengang kaldte den kinesiske ambassade i København konferencen for "en provokation", og derfor er det ikke overraskende for Anders Fogh Rasmussen, at også han er omfattet af de nuværende sanktioner.

- Men jeg havde troet, at kineserne ville forstå, at jeg ikke er antikinesisk. Som statsminister var det mig, der indgik en strategisk partnerskabsaftale i 2008. Jeg troede, at kineserne ville forstå, at det er rart at have venner i Vesten. Men jeg er blevet klogere.

Fogh var tidligere på kinesisk charmeoffensiv

Anders Fogh Rasmussens syn på Kina har ændret sig radikalt i de senere år.

Som dansk statsminister indgik han i 2008 et strategisk partnerskab med regimet i et forsøg på at styrke Danmarks politiske, kulturelle og kommercielle forbindelser til landet i Østasien. Her havde han med egne øjne set en rivende, økonomisk udvikling, og han håbede, at Kina med sin vækst samtidig ville bevæge sig i en mere demokratisk retning.

- Jeg troede, at en økonomisk liberalisering også ville føre til politisk liberalisering. Og jeg troede på, at den voksende middelklasse i landet ville føre til et krav om mere politisk frihed, siger Anders Fogh Rasmussen.

Men nu ser han ganske anderledes på landet. Især efter 2012, hvor Kinas nuværende præsident, Xi Jinping, kom til magten. Den 67-årige præsident er samtidig generalsekretær for Kinas kommunistiske parti og formand for landets centrale militære komité. Derudover er det lykkedes ham at få fjernet grænsen for, hvor længe en præsident kan bestride embedet.

Med Xi Jinping ved magten er det for alvor gået op for den vestlige verden, at Kinas økonomiske vækst og diktatur hænger uløseligt sammen, mener den tidligere statsminister.

Det er over 30 år siden, EU sidst indførte sanktioner mod Kina. Det skete som reaktion på massemassakren på Den Himmelske Freds Plads Beijing i 1989, hvor op mod en million demonstranter i ugevis krævede mere politisk åbenhed, ytringsfrihed og mindre censur. Det kinesiske militær svarede igen med våben, og op mod 10.000 mennesker døde. Det fik efterfølgende EU til at forbyde handel med våben til Kina - en embargo, der stadig er gældende i dag.

Se hele interviewet med Anders Fogh Ramussen i 'Lippert' på TV 2 Play.