Udland

Israelerne stemmer om Netanyahus overlevelse

Israels premierminister roses for sin coronaindsats, men en retssag om korruption kaster skygger over Benjamin Netanyahu.

Tirsdag skal israelerne til stemmeurnerne for fjerde gang pĂĄ blot to ĂĄr, nĂĄr der igen er parlamentsvalg i landet.

Premierminister Benjamin Netanyahu, som har siddet på magten siden 2009, har ført i meningsmålingerne frem mod valgdagen, men valget ser ud til at blive en tæt affære.

De mange valg skyldes, at 71-ĂĄrige Netanyahu i de seneste ĂĄr ikke har kunnet mobilisere et stabilt flertal.

Deler vandene

Problemet er, at Benjamin Netanyahu deler vandene, fortæller Jotam Confino, der er journalist på den israelske avis Haaretz.

- Det er meget, meget svært for Netanyahu at få de gyldne 61 mandater, fordi han har en masse koalitionspartnere, som gerne vil arbejde sammen med ham, men han har også nogle naturlige samarbejdspartnere, som også er højreorienterede partier, som ikke vil arbejde sammen med ham.

- En masse af dem, som han tidligere har siddet i regering med, har vendt ham ryggen. De kræver nu, at han skal gå af, siger Jotam Confino til TV 2.

Situationen har ført til et politisk dødvande i Israel, der blandt andet betyder, at landet ikke har haft et nationalt budget under coronapandemien.

- Det er pĂĄ tide med dramatiske forandringer her i Israel, siger Reuben Nevo, der stemmer pĂĄ Netanyahus modstander Yair Lapid og hans Yesh Atid-parti.

En anden kandidat er Gideon Saar, som tilhører den politiske højrefløj. Han har tidligere været indenrigsminister for Netanyahus parti, Likud.

Roses for coronaindsats

Ét af de helt store temaer under valgkampen har netop været landets coronaindsats.

51,4 procent af israelerne er nu fuldt vaccineret ifølge Johns Hopkins University. Dermed er Israel dét land i verden, hvor den største procentdel af befolkningen er vaccineret.

Og det er selvfølgelig en præstation, som premierminister Netanyahu har spillet meget på under valgkampen.

- Jeg er meget glad for Benjamin Netanyahu, for han gør alt for os. Han redder os. Han reddede os fra Iran, og nu gør han det med corona, siger Edna Borut, som stemmer på Netanyahu.

Anklager om korruption

Mens Netanyahu høster roser for sin håndtering af pandemien, er der en anden sag, der kaster skygger over premierministeren.

Benjamin Netanyahu stĂĄr anklaget i en verserende sag om korruption, svindel og bestikkelse - noget, han selv afviser.

Anklagerne har ført til ugentlige protester mod Netanyahu, hvor demonstranterne samles foran hans hjem for at kræve hans afgang.

Ifølge israelsk lov kan en premierminister godt blive siddende, selvom personen er anklaget i en straffesag. Først hvis Netanyahu kendes skyldig, vil han være tvunget til at trække sig.

Valgstederne ĂĄbner klokken 7 lokal tid og lukker klokken 22.