De tre Netanyahu-brødre: Benjamin, Jonathan og Iddo.
Udland

Drabet på broren indledte Netanyahus kurs mod magten – efter 15 år er det slut

Benjamin Netanyahu er den længst siddende premierminister i Israels historie. Nu har rivalerne vippet ham af pinden, og en mulig fængselsstraf truer.

Køreturen fra Boston til Ithaca, New York, havde taget seks timer.

Nu stod den unge Benjamin Netanyahu foran forældrenes hjem og samlede mod til at gå op og banke på døren.

Min brors død forandrede mit liv og styrede det mod dets nuværende kurs

Benjamin Netanyahu

Gennem det store vinduesparti kunne han se sin far gå frem og tilbage inde i stuen med hænderne på ryggen – langt væk i sine tanker, som han ofte var.

Pludseligt afbrød noget farens koncentration og fik ham til at kigge op. Gennem ruden fik han øje på sin mellemste søn.

Uden at sige et ord ændrede farens ansigtsudtryk sig med ét.

Benjamin Netanyahu gik op til døren og trådte ind i huset.

Få timer tidligere var han selv blevet ringet op af sin lillebror i Israel og informeret om deres ældste brors død. Det var Benjamin Netanyahus opgave at overbringe nyheden til forældrene.

De tre Netanyahu-brødre, Jonathan, Benjamin og Iddo, sammen med deres mor, Tzila Segal.

- Så længe jeg lever, vil jeg aldrig glemme min fars skrig eller min mors, har Netanyahu fortalt om sit livs værste øjeblik.

En ny kurs

I dag er 71-årige Benjamin Netanyahu den længst siddende premierminister i Israels historie.

Af sine tilhængere bliver han kaldt 'Kong Bibi'.

Blandt modstandere bruges tilnavnet 'kriminalitetsministeren' med henvisning til de alvorlige korruptionsanklager, der hænger over hovedet på ham.

Benjamin Netanyahu har siden 2009 været Israels premierminister. Han sad også i embedet fra 1996 til 1999.

Men Netanyahu har klynget sig til magten, og efter valget i marts – det fjerde i Israel på bare to år – erklærede han igen sig selv som sejrherre.

De politiske rivaler ville det dog anderledes, og efter to måneders forhandlinger har en række partier nu samlet sig i en koalition for at fravriste Netanyahu hans greb om magten.

En magt der engang slet ikke var hans plan at række ud efter.

For hvis ikke det havde været for den personlige tragedie med brorens død i 1976, var han måske aldrig gået ind i politik.

En ung Benjamin Netanyahu (til højre) sammen med sin storebror, Jonathan.

På det tidspunkt havde Benjamin Netanyahu netop færdiggjort sin uddannelse på Massachusetts Institute of Technology og forestillede sig en fremtid inden for den akademiske verden eller i forretningsverdenen, har han fortalt til Newsweek:

- Min brors død forandrede mit liv og styrede det mod dets nuværende kurs.

- Det forandrede ikke mit verdenssyn. Det bekræftede det.

Heltedød i Afrika

Benjamin Netanyahu er opvokset i både USA og Israel, og inden han i 1973 flyttede til Boston for at læse på universitetet, tjente han i en periode i det israelske forsvar under specialstyrken Sayeret Matkal.

Det gjorde hans storebror, Jonathan, fortsat i 1976.

Det sidst kendte billede af Jonathan 'Joni' Netanyahu taget kort inden hans død 4. juli 1976.

27. juni det år kaprede palæstinensiske og tyske terrorister et passagerfly på vej fra Tel Aviv til den franske hovedstad Paris med 248 passagerer ombord.

Fire år tidligere var Benjamin Netanyahu selv blevet såret, da han som soldat deltog i en befrielsesaktion af et kapret fly i Israel.

Ved gidselaktionen i 1972 deltog 16 medlemmer af Sayeret Matkal. Blandt dem de to senere premierministre Benjamin Netanyahu og Ehud Barak (i det hvide tøj til venstre med en pistol i hånden).

Men terroristerne havde lært af den episode, og i 1976 havde de derfor tvunget flyet så langt væk, at de formodede, at israelerne ikke kunne komme det til undsætning.

Flyet var landet i lufthavnen i Entebbe i Uganda, hvor diktatoren Idi Amin på dette tidspunkt sad brutalt på magten.

Selvom det virkede umuligt, søsatte israelerne en storstilet redningsplan for at befri gidslerne. Men israelerne blev opdaget, og aktionen endte i ildkamp mellem soldaterne og terroristerne.

De befriede gidsler jubler ved ankomsten til Tel Aviv 7. juli 1976.

Da røgen lettede, var 102 gidsler reddet væk i live, mens tre havde mistet livet.

Uden for lufthavnsbygningen i Entebbe lå også en af de israelske soldater livløs. Jonathan Netanyahu var blevet skudt i brystet.

Død i en alder af 30 år.

Billede fra Jonathan Netanyahus begravelse. Han er efter sin død blevet hyldet som en helt i Israel.

I dag er der stadig uenighed om, hvem der affyrede det dræbende skud: en tysker, en palæstinenser eller en ugandisk soldat?

Sexbånd i valgkampen

For Benjamin Netanyahu var brorens død en stor sorg, og i 1978 vendte han hjem til Israel.

Benjamin Netanyahu ved sin brors grav under en mindeceremoni i 2009.

Her drev han i to år en antiterror-tænketank opkaldt efter broren, og gennem sit arbejde blev Netanyahu dybt involveret i den internationale kamp mod terrorisme.

Det blev samtidig startskuddet til hans politiske karriere.

Vejen gik gennem en diplomatpost på ambassaden i USA og en periode som FN-ambassadør, inden han i 1988 blev valgt ind i det israelske parlament, Knesset, for det konservative parti Likud.

Her gjorde han lynkarriere, og fem år senere blev han overbevisende valgt som partiets nye leder.

Benjamin Netanyahu taler til Knesset som nyvalgt Likud-leder i 1993.

I forbindelse med valgkampen blev det afsløret, at Netanyahu havde haft en affære med en anden kvinde.

Han indrømmede affæren og undskyldte til sin kone, Sara. Samtidigt gik han i medierne og fortalte, at han var forsøgt afpresset i affære-sagen med en sexoptagelse.

- Vi ved, hvem der står bag dette forsøg. Enhver, som benytter metoder som udspionering, optagelser og indbrud, er ikke værdig til at være leder og burde ryge i fængsel, sagde Netanyahu ifølge Jerusalem Post.

Han nævnte ikke navnet på den formodede afpresser, men i offentligheden var mange enige om, at Netanyahu hentydede til David Levy, som stillede op mod ham.

Benjamin Netanyahu (med korslagte arme) og hans rival, David Levy (til højre).

En politiefterforskning fandt dog ingen beviser for, at der eksisterede et sexbånd, eller at Netanyahu var blevet afpresset.

I stedet opstod der blandt hans modstandere en mistanke om, at Benjamin Netanyahu selv havde plantet historien i medierne for at stille Levy i et dårligt lys og fremstille sig selv som et offer frem for en utro ægtemand.

Til magten efter attentat

Som nyvalgt partiformand markerede Netanyahu sig i 1993 ved at stemme imod Osloaftalen om oprettelsen af det palæstinensiske selvstyre.

En aftale, som Israels daværende premierminister, Yitzhak Rabin, og den palæstinensiske leder, Yasser Arafat, havde underskrevet tidligere samme år.

Der udviklede sig en ondsindet modstand mod aftalen og personligt mod Yitzhak Rabin, og oppositionspolitikeren Benjamin Netanyahu førte an i adskillige demonstrationer, hvor Rabin blev kaldt forræder og sammenlignet med Adolf Hitler.

Jødiske demonstranter udklædt som palæstensiske Yasser Arafat, der tæmmer den israelske premierminister, Yitzhak Rabin.
Unge jøder brænder en plakat med premierminister Yitzhak Rabin og udenrigsminister Shimon Peres.

Netanyahu mente, at kritikken af aftalen var berettiget og ville ikke tage afstand fra den hadefulde retorik mod premierministeren.

4. november 1995 skød og dræbte en jødisk ekstremist Rabin for at have forrådt deres land, og ved valget et halvt år senere vandt Benjamin Netanyahu regeringsmagten.

Det blev hans fordel, at Israel stod i en kaotisk situation, hvor også en bølge af selvmordsangreb havde rystet landet.

- Israelerne holdt op med at tro på, at der var en partner for fred, og Netanyahu brugte deres utryghed til at mobilisere sin egen kampagne. En taktik, som han har holdt ved lige siden, siger professor og ekspert i Mellemøsten ved Roskilde Universitet Jakob Egholm Feldt.

Benjamin Netanyahu vandt valget i 1996 foran den fungerende premierminister Shimon Peres. Her ses han sammen med sin tredje kone, Sara.

Arven fra far

Da Netanyahu kom til magten, lagde han en meget kontant og nationalistisk linje, som af mange blev tillagt arven fra hans far.

Faderen, Benzion Netanyahu, var gennem mange år professor i jødisk historie i både USA og Israel og en stolt zionist. Han fastholdt frem til sin død i 2012 et synspunkt om, at det aldrig ville være muligt at indgå en aftale mellem jøder og arabere.

- Benzion grundlagde et hus med ren politisk zionisme uden plads til kompromiser, og hans børn har absorberet hans tanker og verdenssyn, har Israels nuværende præsident, Reuven Rivlin, tidligere udtalt ifølge The Independent.

Benzion Netanyahu fotograferet i 2009.

Selvom far og søn var tætte, mente Benzion Netanyahu dog ikke, at sønnen gjorde det særligt godt i hans første periode som premierminister, og under tiden kritiserede han nogle af sønnens politiske beslutninger.

Samtidigt kæmpede Benjamin Netanyahu for at bevæge sig ud af sin afdøde storebrors skygge.

Op gennem barndommen var Jonathan med kælenavnet 'Joni' blevet forgudet af forældrene, og i et interview kort før sin død fortalte Benzion ifølge Kristeligt Dagblad, at han altid havde forestillet sig, at 'Joni' – og ikke Benjamin – en dag ville blive Israels forsvarschef eller premierminister.

Derfor var det blevet Benjamin Netanyahus livsopgave at leve op til den forgudede storebror.

Hele familien Netanyahu. Fra venstre er det Jonathan, far Benzion, mor Tzila med Iddo på skødet og Benjamin.

Vraget efter én periode

Som premierminister måtte Netanyahu fortsætte den aftalte fredsproces, han som oppositionspolitiker ellers havde fordømt.

Da han senere gik imod aftalen, udløste det nye uroligheder i regionen, og efter mere end et års krise i fredsprocessen besluttede USA's daværende præsident, Bill Clinton, at tvinge parterne til forhandlingsbordet.

Det resulterede i 1998 i Wye River-aftalen, hvor Netanyahu og den palæstinensiske leder, Yasser Arafat, gav hinanden hånden.

Benjamin Netanyahu (til højre) trykker hånd med Yasser Arafat i 1998. I midten ses den jordanske kong Hussein og USA's daværende præsident, Bill Clinton.

Men efter pres fra højreorienterede og religiøse partier, der var imod enhver israelsk indrømmelse, valgte Netanyahu igen at gå imod aftalen.

Uroen førte ved valget i 1999 til, at han tabte magten til Ehud Barak fra Arbejderpartiet, hvorefter han forlod den politiske scene.

Men kun for en periode.

Comeback og korruption

Da Benjamin Netanyahu i 2006 vendte tilbage i israelsk politik, gik der kun tre år, før han igen blev premierminister, og han har siddet på magten lige siden.

Hans politik er med årene rykket stadigt længere mod højre, og de seneste regeringer har været de mest højrenationale nogensinde.

Netanyahus fokus er i dag mindre på fredsproces og palæstinensisk stat og mere på mulig anneksion af besatte områder.

Benjamin Netanyahu står ved et udkig over en israelsk bosættelse på den besatte Vestbred.

- Netanyahus politik gennem årene har betydet, at Israel er en meget velintegreret del af Vesten rent politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt, og han har fået placeret spørgsmålet om palæstinenserne fuldstændigt på sidelinjen, siger Jakob Egholm Feldt.

Samtidig har Israel indgået aftaler med en række arabiske lande – De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Marokko og Sudan – om at normalisere deres indbyrdes forhold.

Indtil da var Egypten og Jordan de eneste arabiske lande, der havde diplomatiske relationer med Israel.

Senest har Israel præsteret en vaccineudrulning, der placerer dem helt i top på verdensplan og har muliggjort en hurtig genåbning af landet.

Netanyahu har også slået sig op på at have tætte forhold til udenlandske statsledere, som det var tilfældet med den amerikanske præsident Donald Trump. Som gestus flyttede USA i 2018 sin ambassade til Jerusalem og anerkendte byen som Israels hovedstad.

Benjamin Netanyahu sammen med Trump efter at have skrevet en samarbejdsaftale med nogle af de andre lande i Mellemøsten.

Resultaterne har gjort Netanyahu elsket blandt sine egne, der ser ham som en stærk og succesrig politiker.

Men sager om korruption, bestikkelse og mandatsvig har øget presset på ham fra modstanderne.

Netanyahu skal ifølge anklagerne have tilbudt politiske tjenester til gengæld for positiv pressedækning, og han beskyldes også for at have hjulpet rige forretningsforbindelser til gengæld for at modtage gaver.

- Han er en splittende figur, og han har formået at gøre den politiske opinion til et spørgsmål for eller imod ham selv, siger Jakob Egholm Feldt.

Fængsel truer

På grund af den voksende modstand fra både opposition og flere højrefløjspartier har Benjamin Netanyahu de seneste år ikke kunnet mobilisere et stabilt flertal, og derfor måtte Israel i marts ud i sit fjerde valg på bare to år.

Valget blev af mange anset som en folkeafstemning om Netanyahus evne til fortsat at lede landet, og selvom hans Likud-parti igen blev det klart største, gik partiet markant tilbage.

Derfor lykkedes det denne gang ikke at samle flertal bag en regering.

Benjamin Netanyahu afgiver sin stemme ved valget 23. marts.

Til gengæld er en utraditionel koalition nu gået sammen på tværs af politiske skel med det eneste fælles mål at vippe Netanyahu af pinden – og at undgå det femte valg på to år.

Efter sammenlagt mere end 15 år ser Benjamin Netanyahu tid ved magten i Israel derfor ud til at være forbi.

- Netanyahu har været en del af det politiske landskab så længe, at det for nogle vil tage tid at vænne sig til det faktum, at han ikke længere træffer beslutningerne, at hans baryton-stemme ikke længere holder taler, og at han ikke længere styrer politikken, skriver Jerusalem-Post i en analyse.

Fra flere sider er det blevet spekuleret i, at Netanyahu har forsøgt at blive siddende som premierminister så længe som muligt, da en lovændring har kunnet give ham immunitet, så længe han sad på posten.

- Hans håb har været, at han kunne få korruptionsanklagerne til at gå væk. Ellers risikerer han fængselsstraf, siger Jakob Egholm Feldt.

Netanyahu er en virkelig presset mand lige nu

Jotam Confino, journalist, Haaretz

Af samme grund er det tvivlsomt, at Netanyahu fortsætter i israelsk politik, når ikke han kan blive ved magten. Det eneste, der har været interessant for ham, har været premierministerposten.

- Han har nægtet at gå af, selvom han har tre korruptionsanklager imod sig. Det er første gang i Israels historie, at en siddende premierminister går ind og ud af retssalene på den her måde, siger Jotam Confino, som er journalist på den israelske avis Haaretz.

- Netanyahu er en virkelig presset mand lige nu.

Benjamin Netanyahu nåede at være premierminister i sammenlagt 15 år.