Maskeskandale har lammet Merkels parti på det værst tænkelige tidspunkt

En kæmpeskandale har ramt tysk politik.

I centrum af det hele står to konservative politikere fra regeringspartierne CDU og CSU, der anklages for at have udnyttet coronakrisen til at berige sig selv gennem handel med mundbind.

For mens den tyske befolkning under første coronabølge desperat forsøgte at skaffe mundbind og ansigtsværn til at beskytte sig mod smitten, trillede millionerne ind hos de to politikere.

De efterforskes nu for korruption og embedsmisbrug.

Skandalen kommer på det værst tænkelige tidspunkt for Angela Merkels parti, CDU, som søndag står over for to afgørende valg, når det tyske 'supervalgår' skydes i gang.

- Mange tyskere er i forvejen meget frustrerede over regeringens coronakurs, og mundbindsagen risikerer at blive dråben for vælgerne, siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa og ekspert i tysk politik.

Tvunget til at trække sig

I den aktuelle sag har CDU-politikeren Nikolas Löbel erkendt, at han via sit private firma sidste år tjente 250.000 euro, cirka 1,86 millioner kroner, på at formidle indkøb af coronamasker til blandt andet sygehuse og plejehjem.

Georg Nüsslein fra det bayerske søsterparti CSU har ifølge anklagerne modtaget 660.000 euro, svarende til cirka 4,9 millioner kroner, for at promovere bestemte masker over for tyske ministerier. Selv afviser han beskyldningerne om korruption og bestikkelse.

Efter sagerne kom frem i lyset, blev begge politikere underlagt massivt pres fra partiledelserne til at trække sig.

CDU-partigeneralsekretær Paul Ziemiak kaldte det på Twitter "dybt uanstændigt", at parlamentsmedlemmer har beriget sig "under den mest alvorlige krise siden Anden Verdenskrig".

Armin Laschet, som i januar blev ny formand for Merkels parti, reagerede også i klare vendinger:

- Enhver repræsentant for folket, der forsøger at tjene penge til sig selv under denne krise, bør omgående forlade parlamentet, sagde han til avisen Südkurier.

Mandag oplyste Löbel så, at han forlader CDU og Forbundsdagen med øjeblikkelig virkning. Nüsslein meddelt samme dag, at han forlader CSU, men at han bliver i parlamentet frem til valget i september.

Skandalesager hober sig op

'Maskesagen', som den er blevet kaldt i Tyskland, er dog langt fra overstået.

I denne uge krævede partiledelserne, at alle medlemmer af CDU og CSU underskrev en erklæring, hvorved de tilkendegav, at de ikke har tjent penge på værnemidler under coronakrisen.

Frygten er, at skandalen kan skade partierne i et afgørende valgår, så der måtte ikke ligge flere ubehagelige overraskelser og vente.

- Det har potentiale til at påføre partiet langvarig skade, siger Olav Gutting, medlem af Forbundsdagen for CDU, til Financial Times.

Han sammenligner maskesagen med den værste krise i partiets historie, da Helmut Kohl indrømmede at have modtaget ulovlig partistøtte som kansler i 1990'erne.

- Partistøtteskandalen ødelagde næsten CDU. Og den nye sag kan få samme kaliber, hvis der bliver ved med at dukke nye historier op om masker hver uge, siger Gutting

Maskesagen er endda kun den seneste i en række af skandalesager, der har ramt partiet.

De tyske myndigheder efterforsker i øjeblikket også CDU-politikeren Axel Fischer for korruption. Han er anklaget for at have modtaget penge fra Aserbajdsjan i bytte for at føre en politik til fordel for landet i Kaukasus.

Fischer har afvist beskyldningerne som grundløse.

Et andet af partiets medlemmer af Forbundsdagen, Philipp Armthor, har også været i søgelyset, efter det kom frem, at han havde modtaget penge fra et amerikansk techfirma, som han havde lobbyet for.

Vælgerne flygter

Flere oppositionspartier i Tyskland har allerede forsøgt at bruge skandalerne til at angribe regeringen.

For eksempel har partileder for De Grønne Annalena Baerbock udtalt til Deutschlandfunk, at sagerne vidner om et "strukturelt og systematisk problem" med moralen i CDU og CSU.

Maskesagen gør da også kun ondt værre, mener Jürgen Falter, der er professor i statskundskab ved universitetet i Mainz.

- Folk bebrejdede allerede CDU for den langsomme start på vaccinationsprogrammet og for brudte løfter om massetest, og så sker det her. Tilliden til partiet daler, og det her vil kun sætte fart på processen, siger han til Financial Times.

Meningsmålinger frem mod forbundsdagsvalget i september peger allerede på, at det nu går den forkerte vej for CDU og CSU.

Samtidig viser en ny måling, at omkring 60 procent af de tyske vælgere mener, at 'maskesagen' har haft en negativ indflydelse på tilliden til CDU og CSU, mens 75 procent tror, at skandalen vil skade partierne ved valget i september.

Den første indikator får vi søndag.

Pres på ny formand

Søndagens to delstatsvalg i Rheinland-Pfalz og Baden-Württemberg markerer starten på det tyske supervalgår.

De kan samtidig blive en strømpil for forbundsdagsvalget, forklarer Lykke Friis.

- Delstatsvalgene fungerer som en slags barometer på tysk politik, og de kan give medvind eller modvind på vej mod Berlin. Der vil blive tolket meget på resultaterne, siger hun.

Særligt én mand har brug for at komme godt ud af søndagens to delstatsvalg: den nyvalgte CDU-formand, Armin Laschet.

CDU mangler fortsat at blive enig med CSU om én fælles kanslerkandidat, og hos CSU har formand Markus Söder også kanslerambitioner.

Kun to gange før i historien har partierne enedes om en CSU-kandidat, men Söder klarer sig bedre i popularitetsmålingerne end Laschet, og skuffer CDU ved begge søndagens delstatsvalg, vil presset øges.

- Det vil være at servere det på et sølvfad for dem, der bakker Söder op. Så vil de for alvor kunne gå ud og sige, at deres kandidat er bedre, og at Laschet ikke kan trække stemmer nok - også selvom Laschet ikke selv er på valg søndag, siger Lykke Friis.

Laschet og Söder skal mødes efter påske for at blive enige om, hvem der skal op imod den socialdemokratiske kanslerkandidat Olaf Scholz.

Her tror Lykke Friis mest på, at valget trods alt lander på Armin Laschet.

- Efter at CDU har brugt så lang tid på at afgøre det magtpolitiske spørgsmål om, hvem der skulle være afløser for Merkel, duer det ikke, hvis man allerede efter to måneder siger, at man hellere vil have en anden som kansler, siger hun.

Et første fingerpeg

I delstaten Rheinland-Pfalz sidder socialdemokratiske SPD på magten i en koalitionsregering med De Grønne og liberale FDP.

Efter at have ført i meningsmålingerne, går det nu tilbage for CDU, der står til et dårligere resultat end ved seneste delstatsvalg i 2016.

I Baden-Württemberg har De Grønne ministerpræsidentposten i en koalition med CDU.

Også her står CDU i målingerne til et dårligere resultat end for fem år siden, mens De Grønne ser ud til at forstærke deres greb om magten.

Spørgsmålet er så, om De Grønne igen går i koalition med CDU, eller om de for eksempel finder sammen med SDP og FDP.

- Det bliver interessant at se. For hvis partier finder ud af at arbejde sammen i to delstater, så kan de nok også gøre det på forbundsplan i september. Det kan give os det første fingerpeg, siger Lykke Friis.

Når valgstederne søndag åbner i de to tyske delstater, og supervalgåret skydes i gang, er der derfor nok at holde øje med.

For CDU hjælper det formentlig ikke ligefrem, at den ene hovedperson i mundbindsskandalen, Nikolas Löbel, har hjemme i netop Baden-Württemberg, hvor han tjente sine penge på maskesalget.

- Måske de bare skal håbe på, at mange har nået at brevstemme, inden skandalen begyndte at rulle, sige Lykke Friis med henvisning til, at et rekordstort antal tyskere ventes at brevstemme i år på grund af coronapandemien.