Xi Jinping i 1979.
Udland

Drengen blev slået, hånet og forvist til en klippehule, men han endte som verdens mægtigste mand

Xi Jinping blev denne uge hyldet som kommunistpartiets ubestridte leder på Kinas Nationale Folkekongres. Men engang var partiet ved at slå ham ihjel.

Den 14-årige dreng var i knibe.

Bøllerne var ikke meget ældre end ham selv, men der var rigtig mange af dem.

For få år siden ville han knap have ænset dem, hvis han havde passeret dem på gaden bag de tonede ruder i sin fars bil.

Men nu var det dem, der havde uniformerne på.

Nu skal du få folkets demokratiske diktatur at føle

Rødgardist i Beijing, 1966

Nogle uniformer var grønne, andre var blå, men de havde alle rødt bind om venstre overarm med skrifttegnene 紅衛兵.

Den Røde Garde.

Få måneder forinden havde dette været en gruppe helt almindelige skolelever og studerende.

Nu var de forvandlet til rødgardister - et tankepoliti, der skulle sørge for, at der kun blev tænkt rigtige tanker.

Forkerte tanker kunne betyde døden, og på Skole nummer 25 i Beijing, hvor den 14-årige var elev, blev der ifølge rødgardisterne tænkt mange forkerte tanker.

- Hvor store synes du selv, dine forbrydelser er?, lød det fra én af fangevogterne.

Maos straf

Den 14-årige drengs forbrydelse bestod i, at han var sin fars søn.

- I kan selv regne på det. Er det nok til at henrette mig?, lød hans svar.

- Vi kan henrette dig hundrede gange, blev der sagt.

Så fik drengen fem minutter til at tage afsked med verden.

- Nu skal du få folkets demokratiske diktatur at føle, lød det fra en af rødgardisterne.

Da de fem minutter var gået, blev straffen reduceret til tvangslæsning af citater fra kommunistlederen Mao Zedong hver eneste aften.

Men drengens vanskeligheder var kun lige begyndt.

I dag er han præsident i Kina.

Han hedder Xi Jinping og tidligere på ugen lod han sig hylde under den årlige samling af Kinas Nationale Folkekongres, der groft sagt kan kaldes det kommunistiske Kinas svar på vores folketing.

Men medlemmerne i folkekongressen er ikke demokratisk valgt, og Xi Jinping er præsident uden udløbsdato.

I 2017 gjorde folkekongressen ham til den mest magtfulde kineser siden det moderne Kinas landsfader, Mao Zedong.

Året efter fjernede folkekongressen tidsrammen for, hvor længe en kinesisk præsident kan sidde med 2958 stemmer for og to imod.

Så nu er det op til Xi Jinping selv, hvor længe han vil fortsætte, og det kunne godt se ud som om, han er kommet for at blive.

Han er nummer ét på magasinet Forbes' liste over verdens mest magtfulde mænd, og dyrkelsen af hans person hjemme i Kina er ikke set magen til siden Maos dage.

Xi Jinpings landsmænd kalder ham "Store Onkel Xi", kinesiske børn ser tegnefilm om hans fortræffeligheder, og unge hører popmusik om samme emne.

Alligevel er det svært at finde ud af, hvilket menneske der gemmer sig bag personkulten.

Kinas præsident giver nemlig aldrig interviews, og han svarer ikke på spørgsmål fra journalister.

Sådan har det dog ikke altid været.

Den røde prins

I år 2000, da han var guvernør i Fujian-provinsen, fortalte han for eksempel om episoden med rødgardisterne til det kinesiske tidsskrift Zhonghua Ernü.

Interviewet, der er oversat til dansk af Nordic Institute of Asian Studies, findes her, og detaljerne ovenfor stammer derfra.

I Xi Jinpings version af historien lod den 14-årige dreng sig ikke kue af rødgardisterne.

- Jeg ville ikke kostes rundt med og gav ikke efter, fortalte han til Zhonghua Ernü.

At trodse en rødgardist i Beijing i 1966 kunne være livsfarligt, men Xi Jinping havde formentlig svært ved at acceptere den retning, hans liv havde taget.

Nogle få år tidligere havde han levet som en kommunistisk prins, mens hans far, Xi Zhongxun, var propagandaminister og vicepremierminister under Kinas ubestridte leder Mao Zedong.

Xi Zhongxun var kommunist af den gamle skole og gik ikke af vejen for at rydde revolutionens fjender af vejen med vold.

Som 14-årig var han selv blevet sendt i fængsel for a have forgiftet en skolelærer, der tænkte forkerte tanker, og da han voksede op, deltog han i krigen mod de kinesiske nationalister.

Kommunisme i blodet

Den interne rivalisering i kommunistpartiet havde nær kostet ham livet i 1935, hvor han blev anklaget for illoyalitet og dømt til at blive begravet levende.

Ifølge Xi Zhongxuns egen fortælling på en ældre version af kommunistpartiets hjemmeside blev han først reddet, da Mao Zedong personligt mødte op fire dage inden henrettelsen og beordrede hans løsladelse.

Sådan blev Xi Zhongxun urokkeligt loyal mod Mao, og efter kommunisternes magtovertagelse i 1950 blev han en af Kinas mægtigste mænd.

Landet var fattigt, men familien Xi havde råd til barnepiger, egen kok og en chauffør, der kunne køre familien rundt i en russisk fremstillet bil.

Ifølge en officiel biografi om Xi Zhongxun var faderen dog meget opmærksom på ikke at forkæle børnene.

De måtte bade i det samme badevand, og Xi Jinping måtte gå rundt i sin storesøsters aflagte blomstrede tøj, og sko der blev farvet sorte, så de passede til en dreng.

I unåde

Sammen med sine søskende kunne Xi Jinping tage bussen til Beijings prestigefyldte skole "Første August".

Her gik Xi-børnene sammen med de andre partispidsers børn. Ifølge familiemedlemmer, som New York Times har talt med, var Xi Jinping lidt af en bogorm, der nærede kærlighed til klassisk kinesisk poesi.

Allerede som niårig oplevede han dog tilværelsen forandre sig til det værre, da hans far trådte forkert i kommunistpartiets politiske minefelt.

Det skyldtes en bog - eller det er i hvert fald den officielle forklaring.

Xi Zhongxun kom til at sige noget positivt om en biografi, der handlede om en af hans gamle krigskammerater - en krigskammerat, som var faldet i unåde hos Mao Zedong.

Så nu blev der sat spørgsmålstegn ved Xi Zhongxuns urokkelige loyalitet mod Mao.

Anklagerne tog meget hårdt på ham.

Han blev depressiv og selvmordstruet, og familien fandt ham på et tidspunkt siddende alene i et værelse med alt lyset slukket, fortæller ekspert i Kina, Joseph Torigian, til podcasten "The Little Red Podcast".

Sagen endte med, at Xi Zhongxun blev degraderet og sendt på landet for at arbejde på en traktorfabrik i 1965.

Helvede bryder løs

Familien fik i første omgang lov at blive i Beijing.

Det slap de ikke alle sammen fra i live.

I 1966 besluttede kommunistpartiets formand Mao Zedong nemlig at give kineserne et ordentligt spark bagi.

Sparket hed officielt Den Store Proletariske Kulturrevolution, og målet var at udrydde enhver form for borgerlig tankegang i Kina.

I praksis handlede det formentlig også om at give Mao Zedong mere magt ved at få vrede folkemængder til at angribe de dele af det etablerede partiapparat, han ikke brød sig om.

Det endte med en katastrofe, som kostede mellem en halv og en hel million menneskeliv.

Mao Zedong allierede sig med landets studerende og ældste skolelever, der fra sommeren 1966 begyndte at terrorisere de medborgere, som havde forkerte tanker.

De viftede med køller, råbte og slog dem, de kunne komme i nærheden af

Nie Weiping, klassekammerat på Skole Nummer 25

Elever tævede deres lærere ihjel, byboere blev sendt på genopdragelse i landdistrikterne, og i nogle områder gik vanviddet endda så langt, at fanatiske rødgardister slagtede, tilberedte og spiste hundredevis af mistænkte antikommunister.

I partiets propaganda så det dog helt anderledes ud.

Men virkeligheden var meget langt fra glansbillederne, og nu kom den tidligere kommunistiske prins Xi Jinping for alvor i vanskeligheder.

Vanskelighederne var også større, end han selv har fortalt.

Moderen blev tvunget til at løfte hånden og råbe slagord

Yang Ping, ven af Xi Zhongxun

Først blev hans far anholdt af rødgardisterne på traktorfabrikken i det nordvestlige Kina.

De sorte børn i klassen

Han blev beskyldt for at have set mod Vestberlin gennem en kikkert under et besøg i Østtyskland nogle år forinden og anklaget for at have en skjult radio, så han kunne spionere mod kommunisterne.

Mistanken var nok.

Xi Zhongxun blev tævet og kørt rundt på en lastbil med et skilt om halsen. Det er ham, du kan se på billedet herunder.

Billederne af ydmygelserne fik også konsekvenser i Beijing, hvor Xi Zhongxuns familie nu blev mål for rødgardisterne.

- Hvis faderen er en helt, er sønnen en helt, men hvis faderen er reaktionær, er sønnen en slyngel, lød et af rødgardisternes slagord.

Xi Jinping blev flyttet til Skole Nummer 25, der var helt anderledes end den fine skole, han kom fra.

Vi var de sorteste børn i klassen

Nie Weiping, klassekammerat på Skole Nummer 25

Lærerne sagde, han var "sort", altså en fjende af systemet.

- Vi var de sorteste børn i klassen, og alle de andre afskyede os. De ville ikke komme i nærheden af os, og vi afskyede også dem, skriver en af Xi Jinpings gamle klassekammerater, Nie Weiping, i en erindringsskrivelse.

Han husker, hvordan rødgardisterne overfaldt dem uden for skolens store hal.

- Hundredevis af dem kom ud, mens de viftede med køller, råbte og slog dem de kunne komme i nærheden af, skriver Nie Weiping.

Nie Weiping og Xi jinping slap væk, men en af deres venner fik et voldsomt slag i hovedet.

Ydmyget foran mor

Men heldet slap op, og Xi Jinping blev også udsat for ydmygelse og vold fra rødgardisterne.

Det fremgår af et indlæg, som en af Xi Zhongxuns bekendte, Yang Ping, har skrevet på det nu lukkede medie 21ccom.net, der var dedikeret til diskussion af samfundsforhold i Kina.

- Han blev slået, fordi han blev set som en aktiv kontrarevolutionær, og fordi han havde sagt nogle få ord imod kulturrevolutionen, skriver Yang Ping.

Han fortæller, hvordan Xi Jinping blev centrum for et af rødgardisternes kritikmøder.

Sammen med seks andre "sorte" blev han vist frem på Partiskolen for det Kinesiske Kommunistpartis Centralkomité i Beijing, hvor tilskuerne kom med ydmygende tilråb.

- De seks bar høje jernhatte. Hattene var så tunge, at den 13-årige Xi Jinping ikke kunne holde til det, skriver Yang Ping.

Drengen var nødt til at holde jernhatten oppe med hænderne.

- Ansigtsudtrykkene kunne ikke være mere fyldt af smerte, skriver Yang Ping.

Nede blandt tilskuerne sad Xi Jinpings mor Qi Xin - ifølge Yang Ping.

- Moderen blev tvunget til at løfte hånden og råbe slagord sammen med alle de andre. De råbte 'ned med Xi Jinping', skriver Yang Ping og tilføjer:

- Hun turde ikke at græde.

Forrådt for partiets skyld

Mor og søn fik ikke lov til at tale sammen efter kritikmødet, for Xi Jinping blev holdt fanget af rødgardisterne.

Mor, jeg er sulten

Xi Jinping, teenager

Men en nat, hvor regnen faldt tungt, udnyttede Xi Jinping vagternes uopmærksomhed og flygtede hjem til sin mor.

Hun blev bange, da hun så ham og spurgte, hvorfor han var kommet hjem.

- Mor, jeg er sulten, sagde Xi Jinping og skælvede. Jeg vil gerne have, at min mor giver mig noget at spise, lød det fra ham, ifølge Yang Ping.

Så gik han ind for at skifte tøj.

Men i stedet for at lave mad, gik moderen ifølge Yang Ping ud i regnen og slog alarm til rødgardisterne.

- Xi Jinping vidste, at hans mor ikke var ond af hjertet, men at han tvang hende til det. Hvis hun skjulte en kontrarevolutionær, ville hun helt sikkert blive anholdt, skriver Yang Ping.

Den unge Xi Jinping måtte flygte ud i regnen og tilbragte natten på en byggeplads, inden han blev anholdt og sat til strafarbejde.

Drømmen om et liv på landet

Ifølge Yang Ping blev Kinas fremtidige præsident tvunget til at grave kloakledninger ned i Beijings Xicheng-distrikt, mens vagterne slog tvangsarbejderne med stokke.

Men Xi Jinping var ikke det barn i familien Xi, der led den værste skæbne.

Hans storesøster Xi Heping overlevede ikke.

Ifølge Xi Zhongxuns biografi blev hun tortureret ihjel af rødgardisterne, men ifølge den australske journalist John Garnaut, der har undersøgt sagen, var der tale om selvmord.

- Efter et årti med forfølgelser hængte hun sig fra stangen til et badeforhæng, siger han til magsinet New Yorker.

Men skammen bed ikke lige så hårdt på Xi Jinping, og pludselig udsendte Mao Zedong en ny instruks, der gav den unge mand håb.

Formanden ville sende unge studerende på landet, så de kunne lære af bønderne.

Alle familier levede et halvt år kun af bark og urter

Xi Jinping

Xi Jinping har selv fortalt, at han øjeblikkeligt meldte sig frivilligt for at komme væk.

Kort efter befandt han sig på togstationen.

- Jeg husker det tydeligt. Det var januar 1969. Alle græd. Der var ingen på toget, der ikke græd. Jeg lo som den eneste, fortalte Xi Jinping i et interview i 2004.

- På det tidspunkt var der et familiemedlem ved siden af toget, som spurgte mig: 'Hvorfor smiler du?'

- Jeg fortalte dem, at jeg ville græde, hvis jeg skulle blive, for så vidste jeg ikke, om jeg ville overleve, fortalte Xi Jinping.

En klippehule med lopper

Rejsen endte i den lille landsby Liangjiahe, hvor livet ikke var lykken.

Xi Jinping skulle bo i en hule i de gule klipper og arbejde hårdt i marken, ligesom så mange andre indbyggere i Liangjiahe.

- Der var ingen elektricitet, dårlig transport og ekstremt svære forhold. Det var vanskeligt for Xi Jinping, fordi der var koldt, og han havde svært ved at sove, skriver Yang Ping.

Søvnproblemerne skyldtes lopper, som Xi Jinping ikke havde været vant til i byen.

Men det blev hurtigt værre.

- I januar er der stadig mad nok, i februar sulter man, i marts og april er man halvt levende, halvt død, fortalte Xi Jinping selv om situationen i Liangjiahe under sit interview i 2000.

Herunder ses han på et af de få billeder fra hans tid i byen - han er nummer to fra venstre.

Ifølge en lokal historiker, Tan Huwa, fortæller folk i Liangjiahe stadig en historie om den dag, hvor Xi Jinping var med til at spise et usædvanligt godt måltid, men ikke kunne forstå, hvor den gode mad kom fra.

- Næste dag fandt de ud af, at der havde været en frø og en slange i vandspanden, da den blev trukket op fra brønden, fortalte Tan Huwa radiostationen NPR i 2012.

Sulten melder sig

De nyankomne byboere blev også hjemsøgt af tiggere, som i første omgang blev jaget på flugt.

Men ifølge Xi Jinping selv, gik det langsomt op for de tidligere studerende fra Beijing, hvor slemt det stod til for folk på landet.

- Alle familier levede et halvt år kun af bark og urter. Koner og børn blev sendt ud for at tigge, så maden kunne gå til dem, der arbejdede i marken med forårspløjningen. Man skulle leve i en landsby for at forstå det, fortalte Xi Jinping i år 2000.

Han kom til at blive i landsbyen i seks år, mens kulturrevolutionen langsomt klingede af.

Jeg tænkte kun på, at der var flere gode end dårlige mennesker i partiet

Xi Jinping

I den historie, Xi Jinping fortæller om sig selv, var det i landsbyen, han blev klædt på til sin livsopgave.

- Når jeg senere i livet er stødt på udfordringer, har jeg tænkt på landsbyen, og at jeg dengang også kunne udrette noget trods modgang. Når jeg sidenhen har mødt problemer, har jeg aldrig oplevet dem så store som dengang, fortale Xi Jinping i år 2000.

Kærligheden til partiet

Et af de problemer, han stødte på, var kommunistpartiet.

Partiet elskede ham tilsyneladende ikke, men hvis han ville frem i verden, måtte han elske partiet.

Så Xi Jinping forsøgte at komme ind i partiets ungdomsforbund på trods af sine voldsomme oplevelser og sit problematiske navn.

- Jeg tænkte kun på, at der var flere gode end dårlige mennesker i partiet og ungdomsforbundet, fortalte han i år 2000.

Han måtte efter eget udsagn sende otte ansøgninger inden sekretæren for folkekommunens ungdomsforbund personligt mødte op i landsbyen for at mødes med den ihærdige unge mand.

Omgivelserne kan let føre dig i en forkert retning

Xi Jinping

Ifølge Xi Jinping tog det fem dage at overbevise sekretæren, som derefter foretog sig noget højst ureglementeret.

Partisekretæren inviterede ham op til en lille kløft i bjergene og viste ham en stak papir.

- Jeg har alt det 'sorte materiale' om dig lige her, sagde sekretæren.

- Hvad vil du gøre med det?, spurgte Xi Jinping.

- Jeg brænder det, lød det fra sekretæren.

Papirerne var fra Xi Jinpings skole i Beijing, og nu blev livet lettere for den unge mand, der steg i graderne og i 1974 selv blev en af lederne i landsbyen.

Tilbage i varmen

I 1975 forsøgte han at komme på universitetet i Tsinghua.

Ifølge Xi Jinping selv, var der tre ansøgere til én studieplads i hans amt, og det lykkedes ham at blive optaget på et arbejder-bonde-soldat-stipendiat.

Herunder ses han kort før afrejsen fra landsbyen.

De heldige studerende blev udpeget af kommunistpartiet, hvor gamle venner ikke helt havde glemt Xi Jinpings far Xi Zhongxun på traktorfabrikken.

Efter mere end et årti blev Xi Zhongxun taget til nåde af partiet, og nu blev det noget nemmere at hedde Xi.

Da Xi Zhongxun genså sin familie, kunne han ikke kende sine egne børn, men hans tro på kommunistpartiets fortræffeligheder så ikke ud til at være falmet.

Efter Mao Zedongs død i 1976 skrev han til den nye partiformand, Hua Guofeng, og meldte sig klar til tjeneste.

- Jeg ønsker at dedikere resten af mit liv til partiet og stræbe efter at gøre mere for folket, skrev han.

Han blev udnævnt til guvernør i Guangdong-provinsen, og Xi Jinpings fremtid så lige pludseligt voldsomt meget lysere ud.

Kærlighed og partiarbejde

Efter endt uddannelse fik Xi Jinping job hos en af sin fars gamle venner ved forsvarsministeriet i Beijing og steg langsomt i graderne i kommunistpartiet.

Det gode liv vendte tilbage.

Han mødte sin første hustru Ke Xiaoming, der var datter af Kinas ambassadør i London, men ægteskabet gik i stykker efter kort tid, og Ke Xiaoming immigrerede til Storbritannien.

Xi Jinping selv fik også lov til at se, hvordan verden så ud uden for Kina og besøgte USA i 1985.

Som 33-årig mødte Xi Jinping så endelig en kvinde, der passede til ham.

Hun hedder Peng Liyuan, er sangerinde og var allerede dengang en stjerne i Kina.

De to blev introduceret af en fælles bekendt, og i et interview i 2007 fortalte hun, at han ikke rigtig vidste, hvem hun var, fordi han ikke så tv.

Xi Jinping selv har fortalt, at han besluttede sig for at gifte sig med hende efter 40 minutter i hendes selskab.

Rigtigt og forkert

Brylluppet stod i 1987, og parrets bånd til kommunistpartiet blev bare stærkere og stærkere.

I 1989 var de faktisk så stærke, at Peng Liyuan optrådte for styrets soldater under opstanden på Den Himmelske Freds Plads, hvor et ukendt antal mennesker mistede livet og demonstranternes ønske om demokrati, personlig frihed og ytringsfrihed blev knust.

På det tidspunkt var Xi Jinping selv embedsmand i Fujian-provinsen, og da han senere som guvernør i samme provins blev spurgt om, hvordan han traf sine egne valg her i livet, svarede han:

- Du kan kun vælge rigtigt, hvis du er tro mod dine idealer og din overbevisning. Hvis du ikke er det, kan omgivelserne let føre dig i en forkert retning.

Hvis Xi Jinpings idealer og overbevisning var anderledes end partilinjen, formåede han at skjule det godt.

Efter 17 år i Fujian og en række stadigt mere magtfulde embeder, blev han præsident i 2012.

I løbet af de seneste ni år har han bragt yderligere velstand til sit land, og 25. februar 2021 kunne Xi Jinping endda erklære, at der ikke længere eksisterer ekstrem fattigdom i Kina.

Ingen er perfekt

Men som præsident er det også Xi Jinping, der bestemmer over uniformerne.

Og de foretager sig stadig ting, der vækker mindelser om 1966.

For eksempel i Xinjiang-provinsen, hvor det er strafbart at tænke forbudte tanker eller være barn af de forkerte forældre.

Den muslimske befolkningsgruppe i provinsen må ikke praktisere deres religion, og den uafhængige tænketank Newline Institute har netop slået fast, at Xi Jinpings styre er i fuld gang med et folkedrab i området.

Det fortæller de kinesiske statsmedier intet om.

Til gengæld findes der tv-quizzer, dokumentarfilm og selvfølgelig også en app til telefonen om Xi Jinpings liv og tanker.

Vi giver ham selv det sidste ord.

Det er fra dengang han stadig kun var en grå provinsguvernør og bedst kendt for at være gift med en popstjerne.

- Der er en tendens til at skrive, at en ledende embedsmand er så og så perfekt, og er så og så fremragende, men i virkelighedens verden er ingen perfekt og fuldkommen. Tag en person og beskriv ham som fremragende. Der er ingen, der vil tro på det.