Udland

Verden gik i stå, da Phoebe Bridgers skulle erobre den - Nu vil Elton John slå nogen, hvis hun ikke vinder søndag

Nedlukningen slukkede alt, men under den er hendes karriere eksploderet. TV 2 har interviewet Phoebe Bridgers, der søndag kan vinde fire Grammys.

På en fuldstændig mennesketom Times Square i New York City rager et kvindeansigt med platinblond hår op på en lystavle på en tårnhøj skyskraber.

Der står: ”Ny musik. Ny single. Kyoto”.

Det er taget for godt et år siden, hvor coronaens favntag om New York City havde lammet storbyens normalt altomfavnende og altædende puls. I medier kunne man læse om frontpersonale på hospitalerne, der var presset langt ud på et overdrev af en helt ny virus.

Da Phoebe Bridgers’ musikkarriere for alvor skulle til at lette fra jorden med singlen 'Kyoto', så var alt på jorden pludselig gået fuldstændig i stå.

For få uger siden kunne den 26-årige musiker dele et nærmest identisk foto fra Times Square. Her, omtrent et år senere, stod der ’Best new artist’ på den enorme lystavle. Nu er hun nomineret til fire Grammys.

- Det her har været en virkelig lang albumlancering, hvor jeg ikke har spillet et eneste show, siger Phoebe Bridgers grinende om det, der er sket, mellem de to billeder blev taget, til TV 2.

Historien om hende er på sin vis en helt skør fortælling om, hvordan en sangerinde og sangskriver med en engleblid stemme og melankolske tekster brager igennem på alle platforme i en tid, hvor alle de normale regler i musikbranchen er sat ud af spil.

Skriver historie søndag

Men det er også historien om en kvinde, der har ladet sig interviewe fra sit soveværelse af alle de store tv-stationer, har optrådt med sine numre i nedlukningsversioner fra et badekar, og i dag afspilles for næsten fem millioner mennesker hver måned på Spotify.

Det er vel at mærke i en industri, hvor et spritnyt studie viser, at kvinder kun står bag 20 procent af den mest spillede musik i USA. Året før var det 22 procent. Og endnu værre ser det ud, hvis man kigger på andelen af kvinder, der producerer og skriver musik selv. Herhjemme er det kun 10 procent af de såkaldte royalties, der udbetales til kvindelige artister.

Der er plader i mit liv, der er referencepunkter, og her synes jeg, at 'Punisher' er et af de referencepunkter. Jeg kan ikke give dig et større kompliment

Elton John til Phoebe Bridgers

Men søndag er Phoebe Bridgers blandt andet nomineret i kategorien 'bedste rock-optræden', hvor der for første gang i Grammyens historie kun er bands med kvinder i front blandt de nominerede: Big Thief, Fiona Apple, Grace Potter og Brittany Howard:

- Det betyder meget, men det har taget lang tid. Jeg synes, at det er forbavsende, hvor længe det har taget alle at følge med tiden. Mange mænd slipper afsted med total middelmådighed i musikken. Det ønsker jeg også for kvinder, siger hun.

Verden skal kunne rumme, at en kvinde udgiver "en kedelig plade, der lyder som noget, der kom ud for ti år siden, og at den alligevel klarer sig godt".

Selvfølgelig lavede kvinder den bedste rock

Det er dog ikke den plade, hun selv har udgivet. Albummet 'Punisher', hvor titlen er inspireret af hendes livslange kærlighed til musen og musikeren Elliott Smith, som døde under tragiske omstændigheder, da han stak en kniv i hjertet på sig selv, er blevet rost til skyerne af nærmest alle medier, der gider at bruge spalteplads på at vurdere musik.

Og når hun kommer med bemærkninger som ovenstående, så er hun hurtigere end de fleste.

De små hak mod den etablerede orden og tilværelsens ulidelige lethed kommer selvsikkert, smilende og humoristisk ud af hendes mund. Hun gider ikke beskæftige sig mange sekunder med tanken om, at det skulle være et udtryk for politisk korrekthed, at de nominerede har kvinder i front.

- Det er ikke så politisk for mig, for selvfølgelig lavede kvinder den fedeste rockmusik sidste år. Og det er mega fedt for mig, at det er første gang, at det sker, siger hun, og tilføjer at hun er fan af alle dem, hun er nomineret sammen med.

Under interviewet med TV 2 havde Phoebe Bridgers sin nye hund Maxine ved sin side. Selvfølgelig. Hunden var også med senere på aftenen, da Phoebe Bridgers blev interviewet til Late Night with Seth Meyers.

Det er nogle af de bands, der fik hende igennem pandemien, siger hun med tydelig beundring i stemmen. Man kan høre, at hun ud over at være musiker også bare er en helt almindelig fan, der slider den ene plade efter den anden op med en grammofonnål.

- Det er min favoritting ved årets Grammys, at de er så repræsentative for min egen smag. Jeg kommer til at være totalt starstruck, fordi jeg elsker alle de albums, jeg er nomineret ved siden af, siger hun.

Direkte fra badekarret

Nærmest loyalt over for pandemien og hendes seneste år taler vi sammen over en af de mange tjenester, der trods nedlukninger har forbundet folk på tværs af landegrænser med computermikrofoner og computerkameraer.

Under interviewet sidder Bridgers foran en stjernehimmel på et lærred. Hun har sin nye hund Maxine i armene under hele interviewet.

Mange har set hendes hjem i løbet af pandemien. I et stort tv-program spillede hun i sit badekar med en shampooflaske som eneste tilskuer, i et andet havde hun sat et diskoteksagtigt bagtæppe op i stuen.

Men senere i epidemien har hun også været på scenen i tv-programmet Saturday Night Live, hvor hun til sidst i nummeret 'I Know The End' smadrede en guitar ned i en falsk monitor.

Nogle kritiserede det på sociale medier. Blandt andet sangeren David Crosby, der på Twitter skrev: "Ynkeligt".

Til det svarede Phoebe Bridgers blot: ”Little bitch”.

Vendingen er typisk Phoebe Bridgers.

Hendes underfundige humor er sylespids og sort. Som når hun i sin tekst til sangen 'Garden Song' skriver:

- Doktoren placerer sine hænder over min lever. Hun siger, at min foragt er blevet mindre.

Hendes linjer er som skabt til at agere hjemmevant på den del af de sociale medier, hvor sprogets indbyggede koder kræver det store kørekort til internettet.

Ingen unikke oplevelser længere

Fællesmusiker og veninde Julien Baker har efterfølgende i et interview i Variety sagt, at handlingen med at smadre guitaren ned i gulvet også udfordrede selve ideen om, hvad det vil sige at være en kvindelig musiker.

- Det er så fedt, og jeg elsker, at mine venner ser det sådan. Men jeg tænkte slet ikke over det. Det var min favoritting ved at pisse så mange af, at det var en beslutning, der blev truffet på ti sekunder. Og hvis det ikke havde pisset nogen af, så ville jeg være bekymret for, om jeg var spild af tid, siger Phoebe Bridgers.

Det sidste siger hun med et smil, men lige nu er den største bekymring for hende, at tiden spilder sig selv. Hun vil helst bare ud på turné, så hun kan spille sine sange.

- Jeg har ikke unikke oplevelser mere. Jeg oplever bare det, som alle andre her i Los Angeles også oplever, siger hun, da vi spørger, hvordan hun bliver inspireret under lockdown.

Man får fornemmelsen af, at hun underspiller det med unikke oplevelser lidt trods alt.

Toneangivende medier som New York Times, Variety, Esquire, New Yorker, Rolling Stone og mange flere har skrevet lange artikler om hende det seneste år. De umættelige tv-shows i USA har stået i kø for at få hende med.

Hvordan Phoebe Bridgers blev en rockstjerne under karantænen, lyder overskriften på det seneste nummer af Variety, hvor Phoebe Bridgers er på forsiden.

Og dele af historierne handler om, at Phoebe Bridgers måtte sælge lidt af sin kunstneriske sjæl ved at være med i to reklamer for Apple, og derved tjente penge nok ind til at købe sig tid til at lave pladen 'Punisher', som nu er grunden til, at hun er nomineret på søndag.

Forleden var hun også i et radioprogram med selveste Sir Elton John, der roste albummet til toppen af en skyskraber:

- Der er plader i mit liv, der er referencepunkter, og her synes jeg, at''Punisher' er et af de referencepunkter. Jeg kan ikke give dig et større kompliment, siger Elton John til hende og sammenligner pladen med 'Tapestry' fra legenden Carole King.

- Held og lykke ved Grammy-uddelingen. Hvis du ikke vinder mindst en, så slår jeg en eller anden, okay?, afsluttede Elton John.

I løbet af det sidste år er hun også blevet direktør for sit eget pladeselskab, der, som et dystert ordspil på det engelske udtryk for tilfredsstillende, hedder Saddest Factory, hvor hun netop har udgivet den første plade med kunstneren Claud.

Branchen er ulige

Med et lidt træt udtryk har hun gjort det hele selv. Hun giver ikke meget for den etablerede musikbranche, der blandt andet er med til at holde kvinder væk fra rampelyset, mener hun. Også herhjemme i Danmark viser kønsstatistikken, at ud af de 118 medlemmer, som modtog mere end 400.000 kroner i 2019 fra KODA, var blot ni kvinder.

- Musikbranchen er ikke repræsentativ for verden, siger Phoebe Bridgers resolut.

Selv begyndte hun i en meget tidlig alder at gå efter en karriere i musik. Hun ville gå selv.

- Da jeg var yngre, sagde jeg, at fordi jeg ikke var højt oppe i systemet, så ville ingen tager mig alvorligt. Så måtte jeg deltage i det her system, og så efterfølgende bryde det ned. Det er farligt at tænke sådan, men det virkede, og jeg har mit eget pladeselskab nu. Men jeg hader det. Jeg var først vred over det, der skete for mig som barn, senere i livet. Jeg vidste ikke, hvor ødelagt det hele var, siger hun.

Musikeren Phoebe Bridgers taler med TV 2 om uligheden i musikbranchen. Søndag kan hun vinde fire grammys. Video: Sebastian Goos

Vejen dertil har været præget af en musikindustri, der ifølge Bridgers ikke varetager de unge kunstneres interesser. Eller kvindernes.

- Det helt grundlæggende er, når man går ind i et rum, og ingen ligner en selv. Det er foruroligende. Det tager man nok for givet som kvinde. Men hvide mænd kan føle sig som ligeberettigede i alle rum, siger hun om ulighederne i systemet.

På den vej har hun også selv oplevet episoder, der trækker tråde til det helt store samtaleemne de seneste tre år: Om seksuel chikane og nedladenhed.

- På det klamme niveau er der mange producenter og pladeselskabsmænd, som er kommet med vittigheder om, at hvis vi var for meget sammen, så ville man tro, at vi gik i seng sammen. Selv før jeg blev 18, fik jeg den slags kommentarer. Uanset hvor henkastet det er, så er det simpelthen så klamt. Forestil dig at sige det til et barn.

Det kan man næppe forestille sig, hvis man ikke har prøvet det.

Nu handler det for Phoebe Bridgers om at komme ud igen, så hun kan savne at komme hjem. Som hun skriver i sangen 'I know the end':

- Et sted i Tyskland, men jeg ved ikke hvor. Kors, hvor jeg hader denne del af Texas. Lukker mine øjne, og fantaserer: Tre klik, og jeg er hjemme igen.

Og nu kender alle hendes fans allerede pladen, når hun skal på turné:

- Jeg glæder mig til at spille koncerter og være ude i verden igen og savne at komme hjem igen.