EU forstår ikke dansk vaccinesamarbejde med Israel
Østrig og Israel glæder sig til samarbejdet, men EU forventer snart at kunne levere alle de vacciner, der er behov for til medlemslandene.
I Israel er der stor tilfredshed med, at Danmark, Østrig og Israel nu tilsyneladende er på vej til et samarbejde om coronavacciner.
Ikke mindst hos premierminister Benjamin Netanyahu, der netop nu fører valgkamp på sin evne til at sikre den israelske befolkning adgang til vaccinationer.
- Hernede er holdningen, at Danmark, Østrig og resten af Europa bør sige tak til Israel. Danmark og Østrig går udenom EU og tror mere på Israel. Det kan man godt lide hernede, siger Kristeligt Dagblads korrespondent i Israel, Allan Sørensen, til TV 2.
I EU er begejstringen over medlemslandenes enegang til gengæld mere behersket.
EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton sagde i går, at der ikke er nogen grund til, at medlemslandene forsøger at skaffe sig vacciner udenom EU.
Han nævnte ikke Danmark og Østrig specifikt.
Også andre EU-lande har været på markedet for vacciner på egen hånd - for eksempel har Ungarn indkøbt den russiske Sputnik-vaccine.
Den franske EU-kommissær leder en særlig task-force, der netop skal sikre EU tilstrækkeligt med vacciner.
- Vi skal sørge for, at alle europæiske borgere får de doser, de har brug for, så hurtigt som muligt. Produktionskapaciteten i Europa vil nå to-tre milliarder doser om året. Det er det mål, vi har sat for slutningen af året, siger Thierry Breton i et interview med den italienske avis Corriere Della Sera.
Han peger på, at produktionen allerede nu er stor nok til, at det kniber for nogle medlemslande med at følge med og få givet alle de vaccinationer, der bliver distribueret.
Faktisk kan det være helt op til hver tredje vaccinedosis, der ender med ikke at blive brugt, fortæller EU-kommissæren.
- Medlemsstaterne er nødt til hurtigt at stramme deres vaccinationspolitik op, fordi produktionskapaciteten på antallet af doser stiger uge for uge, siger han.
På fælles besøg
Samarbejdet mellem de tre lande kommer til udtryk torsdag, når statsminister Mette Frederiksen og den østrigske forbundskansler Sebastian Kurz sammen besøger Israels premierminister Benjamin Netanyahu i Jerusalem.
- Vi skal nå til enighed om det tættest mulige samarbejde med Netanyahu om forskning, udvikling og produktion af vacciner. Det handler om at samle vores kræfter på dette område så godt som muligt, siger Sebastian Kurz til den østrigske avis Kronen Zeitung.
Det er et samarbejde, der allerede blev indledt sidste forår af en række lande, der anså sig selv for ”first movers” i kampen mod coronasmitten.
Det var dengang Danmark, Østrig og Israel sammen med Tjekkiet, Australien, New Zealand, Grækenland og Norge, der sonderede mulighederne for fælles vaccineindkøb.
Senere besluttede EU-medlemslandene i gruppen sig imidlertid for en anden strategi, nemlig at satse på fælles EU-indkøb af vacciner.
Israel er nået langt
Nu har det imidlertid vakt opsigt blandt europæiske politikere, at Israel er langt foran EU med sit vaccine program.
Mens Israel har distribueret 95 vaccinedoser per 100 indbyggere, så er de tilsvarende tal 11 for Danmark og otte for EU.
38 procent af den israelske befolkning har fået to stik og er fuldt vaccinerede.
De tilsvarende tal for Danmark er tre procent, viser TV 2s daglige oversigt over vaccinefremskridt i Danmark og resten af verden.
Det får nu Danmark og Østrig til at se sig om efter supplerende vaccine-leverandører. Med Mette Frederiksens ord sker det, ”uden det på nogen måde kan ses som et mistillidsvotum til EU”.
- Men jeg mener ikke, at det kan stå alene, for vi har behov for at få sat kapaciteten op. Derfor indleder vi nu et samarbejde med Israel, heldigvis, siger hun.
På vej mod overproduktion
EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton afviser, at EU skulle være permanent bagud i kapløbet om vaccinerne.
Efter hans mening handler det alene om, at det europæiske lægemiddel agentur EMA ikke har ladet sig presse til at haste godkendelsen af de nye vacciner igennem.
- Doserne i USA blev leveret omkring fem uger tidligere end i Europa. Vi har denne forsinkelse, fordi vi ønskede at være hundrede procent sikre på, at vacciner ikke havde nogen risiko for EU-borgere, siger han.
Til gengæld regner han med, EU hurtigt kan komme til at producere tilstrækkeligt med vaccine - ikke bare til eget forbrug, men også til at sende ud i verden.
- Vi kender fabrikkerne, forsyningskæden, vaccinerne under EU-kontrakten og producenterne. Vores mål er, at produktionskapaciteten i Europa vil nå to-tre milliarder doser om året i slutningen af året. Når vi har vaccineret europæiske borgere, så kan vi hjælpe vores naboer og Afrika, siger han.