Bortførte skolepiger fri i Nigeria – kriminelle har lært af islamister
Nigeria har oplevet en bølge af massebortførelser fra kostskoler. For kriminelle bander er det blevet en god indtægtskilde.
279 bortførte skolepiger i Nigeria blev tirsdag frigivet og overleveret i regeringens varetægt.
Pigerne blev bortført fredag fra deres kostskole i det nordvestlige Nigeria og har siden været tilbageholdt i et skovområde.
Tirsdag bar forhandlinger mellem bortførerne og lokalregeringen i delstaten Zamfara imidlertid frugt, og pigerne blev sat fri, skriver BBC.
Det er uklart, om der er betalt løsepenge for pigernes frigivelse.
- Det fryder mit hjerte at kunne meddelelse, at de bortførte studerende er blevet frigivet fra deres fangenskab, skrev den lokale guvernør Bello Matawalle tidligt tirsdag på Twitter.
Bølge af bortførelser
Massebortførelsen er den tredje fra kostskoler i landets tyndt befolkede landområder i løbet af få måneder.
For to uger siden blev 42 elever og lærere bortført i delstaten Niger, og blev først frigivet igen lørdag. Under bortførelsen blev en elev dræbt af skud.
Og i december blev 344 skoledrenge bortført fra en skole i Katsina-provinsen. De blev løsladt igen efter seks dage.
Bølgen af skolebortførelser sker i et land, der tilbage i 2014 kom på forsiden af alverdens aviser, da den islamistiske oprørsgruppe Boko Haram bortførte næsten 300 skolepiger fra landsbyen Chibok.
Siden er har kriminelle bander i Nigeria taget ideen med massebortførelser op, og nu sker de oftere og oftere.
- Hvis ikke regeringen tager det her meget seriøst, så kan jeg slet ikke se en ende på det. Kidnapperne har nu fundet en meget kreativ og let måde at skaffe millioner af naira (den nigerianske møntfod, red.), siger den nigerianske sikkerhedsekspert Babuor Habib til New York Times.
Udbredt kriminalitet
Bortførelser af enkeltpersoner, typisk slægtninge til rige eller indflydelsesrige mennesker, med krav om løsepenge er en forholdsvis almindelig form for kriminalitet i Nigeria.
Det samme har kidnapninger af rejsende på øde vejstrækninger i det nordlige Nigeria været. Her er de rejsende blevet tilbageholdt og afkrævet løsesummer, der i nogle tilfælde har været så lave som nogle få hundrede kroner.
I andre tilfælde har bortførerne krævet, hvad der svarer til en million danske kroner for en bortført fra en velstående familie.
Men nu har de kriminelle set, hvordan Boko Harams massebortførelse af skolepigerne vakte international opmærksomhed og lagde enormt pres på Nigerias regering.
- Når du oplever en bortførelse i den skala af forsvarsløse børn, så bliver værdien af løsesummen høj på grund af det internationale pres for at få dem frigivet. Bortføreren har alle fordelene på sin side, siger en anden nigeriansk sikkerhedsekspert, Confidence McHarry, til New York Times.
Betaler løsesum
Presset for at få bortførte skolebørn sat på fri fod har i flere tilfælde fået lokale myndigheder til at betale den krævede løsesum.
I andre tilfælde har de betalt kriminelle og stillet et hus til rådighed for dem, hvis de til gengæld lover at indstille deres bortførelser.
Men det er en kontroversiel politik, som blandt andet er blevet voldsomt kritiseret af Nigerias præsident Muhammadu Buhari.
- Delstaternes regeringer må overveje deres politik, der belønner banditter med penge og biler. Sådan en politik kan ramme os selv med skrækkelige konsekvenser, siger han ifølge BBC.
Myndighederne er imidlertid ude af stand til at beskytte de isolerede kostskoler i de tyndt befolkede områder. Et initiativ, der skulle øge sikkerheden, har indskrænket sig til at indhegne en del af de udsatte skoler.
I stedet har centralregeringen opfordret den lokale landbefolkning, der bor i nærheden af skolerne, til at blive bedre til at forsvare skolerne.
- Er det alene militærets ansvar? Nej, det er alles ansvar at være vagtsomme og skabe sikkerhed, når det er nødvendigt, udtalte forsvarsminister Bashir Magashi efter bortførelsen i delstaten Niger for to uger siden.
Bliver væk fra skole
Ifølge Unicef er det i forvejen kun 53 procent af børnene her, der går i skole i det nordlige Nigeria, og nu har manglen på sikkerhed fået det tal til at falde yderligere. Mindst 20 skoler er lukket på grund af manglende sikkerhed.
- Konsekvensen af disse bortførelser er, at forældre eller værger bliver bange for at lade deres børn gå i skole, siger Bukky Shonibare, der var medstifter af protestbevægelsen Bring Our Girls Back efter Boko Harams bortførelse i 2014.
En ringe trøst midt i den seneste bølge af bortførelser er, at de kriminelle bander hidtil har sat de bortførte børn på fri fod igen efter forholdsvis få dages forhandlinger med myndighederne.
Anderledes med skolepigerne fra Chibok, der blev bortført af Boko Haram i 2014.
Ifølge Unicef er omkring 173 af dem stadig savnede, nu snart syv år senere.