Hundredvis af civile dræbt i massakre i Etiopiens hellige by
Op mod 800 blev dræbt i løbet af et døgn i november, siger Amnesty International, der taler om en mulig forbrydelse mod menneskeheden.
De rådnende lig flød i gaderne, fordi de pårørende ikke fik lov til at begrave dem. Hvis de forsøgte, blev de skudt.
Der var frit spil for hyænerne, der tog for sig og efterlod de afgnavede knogler.
Vidner beretter om henrettelser af flere hundrede mænd og drenge - og plyndringer.
De mange vidnesbyrd fra cirka 40 vidner i Amnesty Internationals rapport udgør et lammende slag mod de tropper fra nabolandet Eritrea, der i løbet af den 28. og 29. november sidste år gik til angreb på ubevæbnede, civile indbyggere i den nordlige region Tigray i Etiopien.
Et af vidnerne fortæller i rapporten, hvordan seks mænd blev henrettet:
- De stillede dem op og skød dem i ryggen. Jeg kendte to af dem. De er fra mit område. De blev spurgt: Hvor er jeres våben? Til hvilket de svarede, at de ikke havde nogen, at de var civile.
De plyndrede alt
Et andet af vidnerne siger i rapporten:
- De tog fjernsynet, en jeep, køleskabet, seks madrasser, madolie, smør, køkkenskabene, tøj, øl, vandpumpen og en laptop.
Det var soldater fra Eritrea, der stod bag handlingerne i byen Aksum, der er hellig for etiopierne.
Vidner siger, at soldater fra både Eritrea og Etiopien tog kontrol over byen, men at det var dem fra Eritrea, der stod bag henrettelserne og hus-til-husundersøgelserne for at lede efter mænd og teenagedrenge.
Ifølge rapporten var det hele en gengældelsesaktion, fordi en gruppe lokale militsfolk med rifler sammen med nogle borgere, der var bevæbnet med kæppe og sten, havde angrebet dem .
En mulig forbrydelse mod menneskeheden
Eritrea benægter alt, men selv medlemmer af den midlertidige etiopiske regering i Tigray siger, at der er soldater fra Eritrea i regionen, og at der er meldinger om omfattende drab og plyndringer. Indbyggere i Aksum fortæller, at både etiopiske og eritreiske styrker begyndte at bombardere byen den 19. november.
Amnesty siger i rapporten, at massakren meget vel kan være en forbrydelse mod menneskeheden.
Konflikten i Tigray begyndte den 4. november sidste år, da den etiopiske hær satte ind mod Tigrays tidligere magthavere TPFL (Tigray People’s Liberation Front), hvis styrker havde erobret hærbaser i Tigray. Det centrale styre i hovedstaden Addis Abeba følte sig truet.
TPFL har tidligere siddet på magten i 27 år i Etiopien, men nægtede at slutte sig til det nye parti, the Prosperity Party, som premierminister Abiy Ahmed dannede i 2019 året, efter han blev valgt. TPFL og Eritrea har også altid været fjender.
Satellitoptagelser tyder på massegrave
Ahmed blev i 2019 tildelt Nobels fredspris for at have skabt fred i den årelange territorialstrid med netop Eritrea.
Tigray er så godt som lukket land for journalister. Nyheder fra regionen er baseret på andenhånds vidneudsagn. Uanset hvad, så tegner der sig et billede af en massakre, som nu bliver fordømt fra mange sider.
Amnesty har også haft adgang til satellitoptagelser, der viser store opgravninger ved siden af kirker, hvilket kunne tyde på massegrave.
USA har opfordret AU (Den Afrikanske Union) og andre internationale fora til at gøre noget ved krisen.