De er Frankrigs fremtid – men de står i kø for at få mad på bordet

21-årige Leïla Ideddaim er en af flere hundrede franske unge, der bruger en mørk aften i en kø i den franske hovedstad Paris. Der er god plads mellem folk, og alle er de iført mundbind.

Et almindeligt scenarie i en tid, hvor coronatests er blevet en tilbagevendende begivenhed i de flestes liv.

Men det her er ikke køen til et testcenter.

Leïla Ideddaim venter på at få udleveret gratis fødevarer, fordi hendes økonomi er så usikker, at hun ikke selv har penge til ordentlig mad.

- Jeg har selvfølgelig stadig udgifter til leje, forsikring og transport, men det er dyrt hver måned, hvis man skal spise godt, hvilket jo er vigtigt her i livet. Især for ens velbefindende, siger hun.

Milevidt fra den virkelighed, som hun drømte om, da hun flyttede til Paris. Og hun er langt fra alene om at stå tilbage med knuste drømme.

Parisisk drøm endte i camping

Paris var et epicenter, længe inden verden lærte ordet coronavirus at kende. For ’Byernes by’ var kendt for at samle alt det bedste inden for gastronomi, hoteller og turisme.

Det var med den viden i baghovedet, at Leïla Ideddaim valgte at studere ledelse i hotel- og restaurationsbranchen og sidste år flyttede fra det sydvestlige Frankrig til landets hovedstad.

- Jeg kom til Paris og havde virkelig brug for en læreplads med en ordentlig løn, siger hun.

Men så kom nedlukningen. Restauranterne lukkede, hotellerne mistede deres gæster. Og tæppet blev hevet væk under Leïla Ideddaim.

For nyligt lykkedes det hende at få en stilling som praktikant på en campingplads omkring 40 kilometer uden for Paris. Her tjener hun 300 euro – eller godt 2200 danske kroner – om måneden.

Men det er langt fra nok, når Leïla Ideddaims faste udgifter løber op i 800 euro. Derfor forsøger hun også at finde forefaldende arbejde i supermarkeder og indkøbscentre.

- Jeg har lavet et budgetskema over mine faste udgifter hver måned. Så kigger jeg på, hvad jeg tjener, hvad der til overs, og hvor jeg kan spare, for eksempel på fødevarer. Regningerne skal jo betales, og jeg prøver at få det til at slå til. Men det er svært, når jeg ikke tjener det samme hver måned, siger hun.

Coronakrisen sender franske unge ud i arbejdsløshed

Det er ikke nogen tilfældighed, at franske unge som Leïla Ideddaim ikke kan finde penge til mad i budgettet.

Tal fra Eurostat viser, at 23,4 procent af de franske unge mellem 18 og 25 år var arbejdsløse ved udgangen af 2020.

Det er vel at mærke de unge, som står til rådighed for jobmarkedet, og som aktivt har forsøgt at finde arbejde. I Danmark er det tilsvarende tal 12,9 procent.

Det er ikke usædvanligt, at unge i Frankrig boner ud i statistikkerne over ledighed. Men under coronakrisen er de blevet ramt af en dobbelt hammer.

For det første er de yngste medarbejdere ofte de første til at blive fyret, når der er nedgang i forretningen.

Desuden er den yngre del af befolkningen overrepræsenteret i arbejdsstyrken i turist- og restaurationsbrancherne, som har været særligt hårdt ramt af nedlukninger. Det skriver Reuters.

Den franske regering forsøger at løse udfordringen med høj arbejdsløshed blandt de unge. Blandt andet ved at tilbyde en bonus på op til 8000 euro til virksomheder, der ansætter en medarbejder mellem 18 og 26 år. Det skriver AP.

Et sultent fællesskab

I det parisiske aftenmørke strækker køen sig fra gaden og ind i en stor bygning. Når aftenens uddeling er ovre, har omkring 500 unge franskmænd fået en pose med hjem.

- I aften bliver over 2,5 tons fødevarer udleveret i poser. Faktisk nærmere tre tons, og det er virkelig meget, fortæller Julien Meimon.

Han er præsident i selskabet Linkee. En parisisk virksomhed, der indsamler ubrugte fødevarer og giver dem væk til unge for at bekæmpe madspild. Han er ikke i tvivl om, at efterspørgslen er stigende.

- Derfor er vi også så mange frivillige. En stor del af dem er studerende, og de får også selv en pose med hjem i aften, siger han.

Men inden de frivillige får lov at gå hjem, er det blevet Leïla Ideddaims tur til at få udleveret sine fødevarer.

Smilende fremviser hun en pose med blomkål, æbler, yoghurt, røget laks og chokolade.

Men det er ikke kun madvarer, hun tager med sig hjem. Det er også følelsen af at indgå i et fællesskab.

- Det styrker virkelig moralen at vide, at jeg får noget godt at spise og at se en masse mennesker, som alle er i godt humør. Det er virkelig dejligt at se, at man ikke er alene, siger hun.