Udland

Kritikken vælter ned over den britiske regering efter Brexit

Priserne stiger, og handelen mellem EU og Storbritannien er i krise.

Klagerne kommer i lange baner til den britiske regering.

Den har haft to måneder til at få Brexit til at fungere. Men situationen bliver værre og værre, siger både fiskerne og landmændene sammen med designere og musikere. Det skriver The Economist fredag.

De allermest vrede er grisebønderne. De står nu med de samme problemer, som fiskerne har grædt over siden nytår. Nemlig, at briterne kun vil have en del af grisen på deres spisebord. Den allerstørste del af grisekødet skal eksporteres – og normalt til EU – for at landmanden kan få det til at løbe rundt.

Og det er netop eksporten til EU, det nu er helt galt med.

De britiske husmødre køber kun mørbrad, skinker og koteletter. Resten skal ud af landet. Tyskerne, franskmændene og italienerne vil gerne have de mere fede dele af grisen til deres bratwurst, saucisson og den bacon, der driver af fedt. Briterne siger nej tak.

Kina køber normalt grisehoveder, tunger, indmad og grisehaler. Men efter coronapandemien har Kina lukket for den import. Så det er også galt.

43 dokumenter med hver lastbil

Problemet med Brexit er først og fremmest papirarbejdet, især med hensyn til fødevaresikkerhed og sundhedskontrol. Der skal op til 43 dokumenter med hver lastbil. Og når papirerne er forkert udfyldt, kommer lastbilen ikke videre.

Direktør Zoe Davies fra National Pig Association taler om biler, der må vente en uge for at komme gennem grænsekontrollen i EU. Så er meget af kødet råddent og må bare køres tilbage igen.

Med disse problemer går meget i stå. Grisene går og bliver fede i stedet for at blive slagtet.

Sammenlagt kan det hele gøres op i penge. Grisebonden Simon Watchon i regionen Suffolk kunne sidste år regne med at tjene 18 britiske pund (155 kroner) på en gris. Nu klager hans organisation over, at mange grisebønder taber 30 pund (255 kroner) pr. gris i stedet for.

Derfor er bønderne rasende over, at regeringen ikke fik løst den slags problemer i forhandlingerne, der sluttede kort før nytår.

Importen forsinkes

Forsinkelserne ved grænsekontrollen gælder også importen af varer til Storbritannien. Og det koster for forbrugerne.

Rapporter fra de handlendes organisationer tegner et dystert billede.

To tredjedele af indkøbschefer melder om forsinkelser på mindst to-tre dage. Det sætter produktionen i stå for fabrikanter, der skal bruge dele til maskiner og udstyr – og det koster.

Samtidig forværres situationen i stedet for at blive bedre, som regeringen har lovet. The Guardian fortæller, at den tilsvarende opgørelse i januar kun fandt halvt så mange med forsinkelser. Og den største gruppe taler om ”væsentligt længere” forsinkelser.

Chauffører må sove i lastbiler

Når det gælder eksporten fra industrien, er situationen kun lidt bedre. Tæt på hver anden virksomhed noterer to-tre dages papirnusseri ved grænsen.

Den store tyske kemikoncern BASF har klaget til Skotlands parlament over store tab i produktionen. Firmaet klager over, at myndighederne ikke har fået deres sundhedsregler på plads, selv om de blev advaret for mere end to år siden.

Resultatet: Varer er ”beskadigede og ubrugelige”, når forbrugerne får dem.

Konkret noterer firmaet, at deres chauffører må sove i deres lastbiler i flere dage ved grænsen til Irland. Mange bliver sendt tilbage, fordi papirerne ikke er i orden.

Regeringen: Brexit-fordelene vil først vise sig om ti år

Også den britiske farmaceutiske organisation klager over, at de britiske forhandlere ikke tog sig af de mest grundlæggende problemer i sidste års Brexit-forhandlinger, skriver The Economist.

Fremtiden tegner til gengæld endnu værre.

Økonomen John Glenn fra Cranfield School of Management advarer om stigende priser og mangler. Samtidig siger han, at der både 1. april og 1. juli kommer yderligere grænsekontrol. Først da træder hele Brexit-aftalen fuldt ud i kraft.

Udenrigsminister Dominic Raab siger ifølge The Economist, at fordelene ved Brexit først vil vise sig om ti år.

Han henviser til, at Schweiz i sin tid afviste at komme med i EU’s indre marked og derfor fik en lavere økonomisk vækst de første ti år. Samtidig siger en anonym talsmand for regeringen til The Guardian, at den trinvise indfasning af importkontrollen frem til 1. juli er ”tid nok til at tilpasse sig til den nye måde at gøre tingene."

Brexit-problemerne kommer oven i vanskelighederne med forsyninger på grund af coronavirus. Samlet set opgør økonomen Katarina Utermöhl fra Allianz i Financial Times, at varerne bliver dyrere, når de forlader fabrikken, så de rammer forbrugerne i sidste ende.

Så her under coronakrisen var kaos omkring Brexit ikke lige det, forbrugerne havde brug for.