Tyskerne råber på vaccine, men vil ikke stikkes med AstraZeneca
Frygt for bivirkninger og lavere effektivitet får mange tyskere til at takke nej til den britisk-svenske vaccine.
Lige siden de første lastvogne fra Pfizer-Biontech begyndte at rulle ud på de europæiske landeveje, har tyskerne og de tyske medier været besat af én ting, nemlig vaccine og vaccination.
Det kunne ikke gå hurtigt nok med at få det lille prik, som skulle gøre tyskerne immune over for virussen og redde liv, helbred og økonomi.
Her godt to måneder senere er det håb, der blev tændt i dagene mellem jul og nytår, afløst af dyb frustration hos indbyggerne i Europas stærkeste økonomi.
- Hvorfor er vi så meget langsommere end de andre, spørger avisen Bild på vegne af mange tyskere, der på det seneste har fået et nyt ord i ordbogen, "Impfneid": vaccinemisundelse!
Indtil videre er kun 4,2 procent af tyskerne blevet vaccineret, mens eksempelvis hver fjerde brite har fået en beskyttende dosis.
Men sagen er, at der faktisk er masser af vaccine i de tyske sundhedsmyndigheders køleskabe. Det kniber bare med at finde villige skuldre at stikke i. For det kan godt være, at nogle tyskere er vaccinemisundelige, men mange er også blevet vaccinekræsne.
Triller tommelfingre
Det tyske vaccine-paradoks kan aflæses i tallene.
Indtil videre har læger og sundhedspersonale uddelt 5,5 millioner doser. Samtidig ligger der omkring to millioner doser ubenyttet hen i vaccinationscentrenes køleskabe. De fleste af dem er ampuller fra britisk-svenske AstraZeneca.
Af de 1,4 millioner doser, Tyskland har modtaget, er indtil videre kun 238.556 blevet sprøjtet ind i armene på vaccinehungrende tyskere, fortalte Süddeutsche Zeitung onsdag.
Selv om et lignende antal doser skal sættes af til anden vaccinationsrunde, gør to tredjedele leverancen fra AstraZeneca altså endnu ikke gavn i kampen mod coronaen.
Det illustreres af, at medarbejderne i mange vaccinationscentre triller tommelfingre i de her dage. Det gælder blandt i Berlin-Tegel, hvor indtjekningsskrankerne i den nyligt nedlagte lufthavnsterminal er blevet erstattet med vaccinationsbåse.
- Vi ville meget gerne vaccinere mange flere mennesker, lyder det beklagende fra en medarbejder, som den regionale radiosender rbb har talt med.
Radioen angiver som mulig grund til den manglende tilstrømning "tvivl i befolkningen om vaccinens effektivitet. Især plejepersonale og læger foretrækker ofte en anden vaccine end den fra AstraZeneca".
Eller som virologen Thomas Mertens konkluderer i Berliner Morgenpost:
- Når det gælder vaccinen fra AstraZeneca, er der af irrationelle grunde mange doser i overskud hver dag.
Kuldegysninger
At der er udbredt skepsis over for den britisk-svenske vaccine, skyldes ikke mindst de mange beretninger om bivirkninger fra ind- og udland.
I Minden-Lübbecke i delstaten Nordrhein-Westfalen meldte 30 medarbejdere ved redningstjenesten sig syge efter at have fået feber, kuldegysninger og smerter oven på vaccinationen med AstraZeneca.
I Södertälje i Sverige har man oplevet, at 100 ud af 400 vaccinerede på et hospital meldte sig syge oven på antivirus-stikket. Og i Danmark har bivirkninger hos personalet fået sygehuse til at ændre sine vaccinationsplaner.
Også den omstændighed, at AstraZeneca-vaccinen i Tyskland kun bliver givet til personer under 65 år, har været med til at gøre mange skeptiske. Blandt dem kosmetikeren Irina Baschkirov, som Bild talte med i Berlin forleden.
- Det gør mig ekstra forsigtig. Når lægerne ikke vil have vaccinen, vil jeg heller ikke. Den fra Pfizer-Biontech ville jeg gerne tage, men ellers vil jeg hellere vente.
Den holdning deler hun med mange andre tyskere.
En meningsmåling, som Der Spiegel har offentliggjort, viser, at 40 procent af de adspurgte er parat til at droppe en vaccinationstid, hvis de ikke kan få deres foretrukne medicin.
80 procent af tyskerne vil helst lade sig vaccinere med Pfizer-Biontech medicinen, mens kun tre procent foretrækker den britisk-svenske vaccine.
Bedre end sit rygte
Eksperter og politikere har travlt med at ile den britisk-svenske vaccine til undsætning.
Virologen Bodo Plachter fra universitetet i Mainz lægger ikke fingrene imellem. Den tyske vaccinekræsenhed er "jamren på højt niveau", siger han til Bild:
- Det er er helt normalt, at man kan få det dårligt efter en vaccination. I princippet betyder det bare, at immunsystemet er blevet aktiveret.
Ifølge professor Plachter reagerer yngre mennesker ofre kraftigere på vaccinen, simpelthen fordi deres immunsystem er stærkere. Bivirkningerne med feber og andre influenzasymptomer optræder godt nok oftere end hos de såkaldte mRNA-vacciner som Pfizer-Biontechs, men de forsvinder som regel i løbet af en til tre dage, tilføjer professoren.
Også det tyske sundhedsministerium afviser, at der skulle være forekommet mere ”alvorlige bivirkninger”, og sundhedsminister Jens Spahn har bekendtgjort, at han da er parat til selv at lade sig vaccinere med AstraZenecas vaccine, som ifølge ham er ”sikker og effektiv”.
At AstraZeneca-vaccinen kun har effekt på 60 procent mod PfizerBiontechs over 90 procent, er i øvrigt ikke det samme, som at stoffet ikke virker hos de resterende 40 procent. Her sørger den nemlig for, at infektionen giver meget mildere sygdomsforløb. Det forklarer virologen Leik Erik Sander fra Charité-sygehuset i Berlin:
- Alle tilgængelige vacciner beskytter næsten 100 procent mod at blive alvorligt syg af covid-19, og alene det er det vigtigste argument for lade sig vaccinere.
Ordnung muss sein
Selvfølgelig er der masser af tyskere, der hellere end gerne ville smøge ærmerne op for at blive vaccineret, også med AstraZeneca-medicinen.
Problemet er bare, konstaterer Süddeutsche Zeitung, at det ikke er blevet deres tur endnu.
Den tyske vaccinekommission foreskriver nemlig meget detaljeret, hvornår bestemte gruppers kan modtage vaccinen. Og den rækkefølge er kommissionsformand Thomas Mertens imod at ændre på, også selv om der har været forslag om at suspendere reglerne for at tilgodese for eksempel lærere, politifolk eller butiksansatte, der er villige til at tage imod en dosis fra AstraZeneca:
- Vi kan afvige fra rækkefølgen i særlige tilfælde, men ikke ophæve vaccinationsrækkefølgen, så for eksempel erhverv med en stærkere lobby får forrang i stedet for meget syge risikopatienter.
Ordnung muss sein. Alt skal foregå efter reglerne i Angela Merkels Tyskland, og derfor hører heller ikke hun, som staten til dagligt beskytter med livvagter og pansrede limousiner, endnu til de heldige, der har fået stikket, skriver Spiegel.
I øvrigt har hovedstaden Berlin besluttet sig for, hvordan man udnytte nogle af de flere end 30.000 AstraZeneca-doser, man har i overskud.
De vil nu blive tilbudt byens 3000 hjemløse, for ”i den aktuelle situation er det simpelthen ikke acceptabelt, at de ikke får lov at gøre gavn”, forklarer bystyremedlem Elke Breitenbach til Berliner Morgenpost.