Udland

EU vil straffe Rusland – ”Stemningen er skiftet”

Det er første gang i historien, at EU vil sanktionere Rusland for brud på menneskerettigheder.

Når EU’s udenrigsministre mødes mandag, bliver hovedtemaet forholdet til Rusland og muligheden for at straffe landet for attentatforsøget og sidenhen fængslingen af Putin-kritikeren Aleksej Navalnyj.

Og udsigten til nye sanktioner er et markant skifte, siger TV 2s EU-korrespondent, Lotte Mejlhede.

- Stemningen er skiftet, og tålmodigheden er ved at være brugt op overfor Rusland. Derfor er det nu forventningen, at EU samlet set vil være klar til at indføre nye sanktioner mod Rusland for brud på menneskerettighederne. Det er et helt nyt sanktionsregime, man i givet fald vil gøre brug af, siger Lotte Mejlhede.

Navalnyj, der er den ledende russiske kritiker af Vladimir Putin, blev tilbage i august forsøgt dræbt med nervegift. Efter behandling i Berlin vendte han for tre uger siden tilbage til Rusland - blot for at blive anholdt og idømt to og et halv års fængsel for en tidligere betinget dom.

Siden forgiftningen af Navalnyj har man i EU samlet set holdt sig tilbage med flere sanktioner, fordi man ikke ville risikere at gøre ondt værre.

Jeg har svært ved at pege på et tidspunkt, hvor forholdet har været dårligere end nu

Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIIS

Men ifølge Lotte Mejlhede er tålmodigheden brugt op efter fængselsdommen og sidenhen et besøg i Moskva, hvor EU’s udenrigschef, spanske Josep Borrell, for to uger siden ville forbedre dialogen med Rusland. Men i stedet for dialog blev EU ydmyget for åben skærm, fortæller Lotte Mejlhede.

- Midt under mødet udviste Rusland diplomater fra tre EU-lande, og det har provokeret i en grad, så EU-medlemslande, ifølge flere EU-kilder, skulle være klar til at skrue bissen yderligere på overfor Rusland. Samtidig mener en række lande i Østeuropa, at mødet aldrig burde have fundet sted, siger hun.

EU har tidligere sanktioneret seks personer, som formodes at være involveret i forgiftningen af Aleksej Navalnyj.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er det nødvendigt med nye sanktioner rettet mod specifikke personer med ansvar for Navalnyjs fængsling i form af indrejseforbud og indefrysning af værdier i EU.

- Det er vigtigt, at vi sætter hårdt mod hårdt. Vi skal reagere kraftigt på overgrebet og fængslingen af Navalnyj, som er et politisk skuespil, mens vi støtter de russere, der kæmper for deres demokratiske frihedsrettigheder, siger han til TV 2.

Rusland: Vi er klar til at slå igen

Rusland har siden annekteringen af Krim-halvøen i Ukraine i 2014 været underlagt forskellige sanktioner, som er målrettet dele af landets økonomi og højtstående personer i og omkring præsident Vladimir Putins indercirkel.

Og med udsigten til nye sanktioner er forholdet mellem Den Europæiske Union og Rusland muligvis det værste til dato, vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel.

- Jeg har svært ved at pege på et tidspunkt, hvor forholdet har været dårligere end nu. Forholdet er låst fast, og Rusland er kun blevet mere afvisende og fastlåst i sin egen position, siger han til TV 2.

Rusland er ikke interesseret i at kappe båndene til EU, som det ellers blev udtrykt af landets udenrigsminister, Sergej Lavrov. Men man er klar til at slå igen, hvis EU skulle komme med nye sanktioner, der rammer økonomien, lød det forleden fra Putins talsmand, Dmitri Peskov, der gik i rette med Lavrov.

Uenighed blandt EU-lande

Ifølge Flemming Splidsboel er det svært for EU at sammensætte store, mærkbare sanktioner mod naboen i øst. EU’s 27 medlemslande har nemlig vidt forskellige interesser i forholdet til Rusland, hvor enkelte næsten kan karakteriseres som prorussiske. Her nævner Splidsboel særligt Cypern, Bulgarien og Grækenland som nationer, der skaber bekymring.

- Når en repræsentant for de her lande rejser sig og taler blandt andre EU-lande, er man nervøse for, at budskabet nærmest er klappet af i Moskva, siger Flemming Splidsboel.

Samtidig er mange EU-lande afhængige af import af olie og særligt gas fra Rusland, som står for 40 procent af EU's naturgas. Samtidig er gasledningen Nord Stream 2 på vej til at være færdig, hvilket er med til gøre russiske sanktioner mod EU på energiområdet følsomme.

Og den russiske indflydelse i bestemte europæiske lande kombineret med en lukket, autoritær stat uden frie medier og debat skaber ifølge Splidsboel et ulige magtforhold.

- Det betyder, at Rusland ved rigtig meget om, hvad der foregår internt i EU. De er bedre orienteret om vores forhold, end vi er om deres. Derfor er de altid bedre forberedt på EU's næste træk, end vi er på deres.

Virker sanktioner?

Siden Sovjetunionens sammenbrud og den moderne russiske stats opståen er forholdet til EU blevet testet flere gange.

Krigene på Balkan, Georgien, cyberangreb i Estland, forgiftning af russiske dissidenter i Storbritannien, Krim og konflikten i Østukraine er blandt eksemplerne. Og nu senest sagen om Aleksej Navalnyj, der ifølge Flemming Splidsboel blot lægger sig i rækken.

- Navalnyj er det sidste krydderi oveni en lang række begivenheder, der har slidt på forholdet. EU og Rusland har i stigende grad bevæget sig længere fra hinanden, siger han og uddyber:

- I 90erne og ind i 00erne troede vi oprigtigt, at vi kunne gå ind og ændre noget i Rusland. Selvom vi godt vidste, de måske ikke havde lyst, kunne vi tilbyde økonomisk støtte og andre redskaber, som kunne skabe forandring og demokratisering.

Tidligere forsøg er fejlet

I Rusland kan man godt mærke de sanktioner, EU’s medlemslande samt USA gennemførte for snart syv år siden efter den ulovlige annektering af Krim og destabiliseringen i Ukraine, siger Flemming Splidsboel.

Men på trods af en påvirkning af russisk økonomi og enkelte personers indrejsemuligheder og økonomiske aktiviteter i EU har sanktionerne ikke haft den ønskede effekt.

- Der, hvor vi står i dag, må vi konstatere, at sanktionerne ikke har virket på trods af effekterne på den russiske økonomi. Vi har ikke set nogen ændringer i Ruslands ageren overfor omverdenen. Vi gennemfører sanktioner for at opnå noget, og det er ikke lykkedes.

Den russiske befolkning er udover sanktioner mærket af en presset økonomi på grund af oliepriser, der blev halveret ikke længe efter sanktionerne i 2014.

Ifølge Splidsboel er der er en gennemgående utilfredshed flere steder i landet, som kom til skue under demonstrationerne mod fængslingen af Navalnyj. Men det kan blive dyrt, hvis man vil teste russerne med tunge, økonomiske sanktioner.

- Vi ved ikke, hvor deres smertegrænse egentlig ligger. Og det gør selv Putin nok heller ikke. Det kan få store konsekvenser for EU selv, hvis vi forsøger at skubbe russernes økonomiske smertegrænse i bund, siger seniorforskeren.