Coronavirus

Hun måtte bryde protokollen for at opdage Europas patient nul

- Jeg tror, at denne situation kommer til at fortsætte længe endnu, siger lægen Annalisa Malara på årsdagen for opdagelsen af Europas patient nul.

38-årige Mattia Maestri havde ikke kunnet ryste sygdommen af sig, så han gik til lægen.

Han var stakåndet, hostede, og hans temperatur var usædvanlig høj.

Alle spurgte mig: ”Hvorfor gør du det? Er du ikke klar over, at han ifølge vores protokol ikke er i risiko?”

Annalisa Malara, læge

På hospitalet i Codogno i det nordlige Italien nær Milano tog lægerne Annalisa Malara og Laura Ricevuti imod.

De var næppe klar over, at dagen ville gå over i historien, og at de ville være blandt hovedrollerne.

Den nye coronavirus var den dag – 20. februar 2020 – et problem, der kun gav hovedpine i Kina flere tusinde kilometer væk. Og Maestri havde ikke været ude at rejse for nylig.

Så lægerne valgte i første omgang at teste for influenzavirussen H1N1.

Mens de ventede på svar, indsamlede Ricevuti sin patients lægehistorik og talte med patientens kone. Hun fortalte, at hendes mand ti dage tidligere havde været til middag med nogle kolleger, der netop var vendt hjem fra Kina.

- Derefter havde han fået feber, fortæller Ricevuti i et interview med Reuters et år senere.

Laura Ricevuti blev mistænkelig, da hun opdagede, at patienten havde været syg siden en middag med kolleger, der netop var hjemvendt fra Kina.

Nødvendigt protokolbrud

Kollegaen Annalisa Malara fik også foretaget en CT-scanning af den mystiske patient. Den viste tegn på lungebetændelse. Det vil sige betændt lungevæv, der opstår efter en infektion med enten en bakterie eller et virus.

Dette lignede det sidste. Så Malara besluttede at bryde protokollen og udføre en nasal test for covid-19.

- Alle spurgte mig: ”Hvorfor gør du det? Er du ikke klar over, at han ifølge vores protokol ikke er i risiko, så hvorfor gør du det?”, husker Annalisa Malara.

Adskillige gange skulle hun derfor stå på mål for sin beslutning.

Alligevel troede de to læger dog stadig ikke, at det første europæiske coronatilfælde skulle konstateres netop denne dag i Codogno.

- Men det var, hvad der skete, siger Laura Ricevuti,

Europas patient nul var fundet

Klokken 21.30 den dag fik de et opkald fra hospitalsdirektøren, der fortalte, at testen var positiv.

De to italienske læger havde netop fundet Europas patient nul.

To dage efter at patient nul var konstateret, lukkede hospitalet Codogno indgangen til skadestuen.

- Vi kunne ikke tro vores egne ører. Vi tænkte, at det problem eksisterede langt herfra og kun berørte Kina, men det var allerede her ved os, siger Ricevuti.

- Og ikke kun fra den dag, 20. februar. Formentlig lang tid før.

Europas første nedlukning

De to læger håbede, at der kun var tale om et par smittetilfælde i Codogno. Men allerede få timer efter patient nul meldte patient et, to, tre og flere sig på skadestuen i den lille by.

Coronapandemien havde fået tag i Italien. Og myndighederne reagerede prompte.

- Det føltes som en umulighed, at den kunne være ankommet her, i midten af Europa, langt fra store forsamlinger, havne og lufthavne, fortæller Codognos borgmester, Francesco Passerini, på årsdagen og fortsætter:

- Det var som at vågne til et mareridt 21. februar. Den fredag, da vi vågnede, blev restriktionerne offentliggjort, og alt lukkede ned.

Nedlukninger var hidtil kun set i Kina, men nu gjaldt det også i Codogno og ti nabobyer.

For et år siden lignede Codogno en spøgelsesby.

Togstationerne lå øde, og politiet vogtede byernes indfaldsveje. Omkring 50.000 indbyggere var blevet isoleret fra omverdenen og måtte kun forlade deres hjem, hvis det var højst nødvendigt.

Supermarkederne fik svært ved at fylde hylderne, for indbyggerne stod i kø for at rive varerne af dem.

Der opstod lange køer ved Codognos supermarkeder, mens nedlukningen fortsatte på ubestemt tid.

Kina føltes langt væk for italienerne, men det var det ikke, siger TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl. Regionerne omkring Codogno har mange fabrikker og tætte forbindelser til netop Kina.

Og fra Mattia Maestri blev testet positiv, skulle der kun gå en dag, før det første coronarelaterede dødsfald blev registreret. Den 78-årige Adriano Trevisan. Han havde ellers aldrig været uden for landet, fortæller Eva Ravnbøl.

- Han sad fredeligt og spillede kort på en bar hver eftermiddag med nogle venner. I de følgende dage og måneder hobede ofrene sig op. Det var et inferno. Det var uvirkeligt og tragisk. Alle, der var i Italien i den periode, får kuldegysninger af at tænke tilbage på det, siger hun.

Inden for en uge var 888 mennesker konstateret smittet i Codogno. 21 af dem mistede livet.

Vi har en vaccine, men der er nye varianter og stadig mange nye smittetilfælde. Så jeg tror, at denne situation kommer til at fortsætte længe endnu

Annalisa Malara, læge

Vi holder stadig vejret

I dag er Codogno på vej tilbage på sporet. Folk er på gaden igen, men stadig forsigtige, iført masker og med afstand til hinanden.

- Takket være lægen i Codognos indgriben opdagede vi, at virussen allerede var i Italien, siger en af dem, pensionisten Gianni Molinari.

Etårsdagen for coronavirussens indtog i Europa og ikke mindst i Italien markeres flere steder i byen.

I kirken San Biago handlede præsten Iginio Passerinis gudstjeneste om den dag, hvor ”vi begyndte at holde vejret i meget lang tid".

Foran hospitalet i Codogno giver Passerini også et par ord akkompagneret af blæsermusik. Det samme gør borgmesteren og flere andre af lokalsamfundets indflydelsesrigepersoner.

Og også i de landsdækkende aviser markeres årsdagen. Overskrifter som ”Tilbage i hjertet af smerten” og ”Mattia, den første patient – et år efter: Jeg vil bare leve og glemme” pryder søndagens mange sider.

Mattia Maestri pryder flere aviser søndag. Her i Corriere Della Sera har han fået en midterside.

Mange kendte ikke Codogno for over et år siden, men det gør de nu, fortæller Eva Ravnbøl. Nu er stedet "mejslet i folks hukommelse".

- Det, som ingen havde haft fantasi til at forestille sig, skete lige der. I Italien, i Europa. Et kæmpe virusudbrud, kaos, overfyldte skadestuer, alt for mange pludselige dødsfald, nedlukkede byer, tusindvis af borgere i karantæne og hæren og politiet overalt.

Tager en dag ad gangen

Chokket over at være det første vestlige land, der blev ramt, og restriktionerne, der fulgte, vil til evig tid være en del af Italiens historie og kollektive traume, siger Eva Ravnbøl.

Og landet kan stadig ikke se en ende på problemerne.

Laura Ricevuti og Annalisa Malara går derfor stadig forrest i kampen mod coronapandemien på hospitalsgangene i det nordlige Italien.

Imens kan de se tilbage på det sværeste år i deres karrierer.

Kampen har lært dem at tage en dag ad gangen og ikke at gå og dagdrømme for meget om fremtiden.

- Efter et år er vi endnu ikke sluppet af med virussen. Vi har en vaccine, men der er nye varianter og stadig mange nye smittetilfælde. Så jeg tror, at denne situation kommer til at fortsætte længe endnu, siger Annalisa Malara.