Han har verdens – måske – bedste klimaløsning
Den ligger lige for vores fødder i skandinaviske moser og vådområder, som effektivt både kan binde og suge CO2. Det sker allerede i Danmark.
Artiklen er genudgivet i forbindelse med mandagens store landbrugsaftale.
I en rød træhytte i en finsk skov sidder en klimaekspert, der har en rigtig god løsning på en del af klimaproblemet og en kraftig opfordring.
- Vi skal ikke overgive os nu. Der er meget at gøre, siger Tero Mustonen.
- Vi hører så meget om død og undergang, men fremtiden er ikke afgjort endnu, siger han.
Han er hovedforfatter bag de store rapporter om klimaet fra FN’s Klimapanel og har tændt op i et bålfad for at få varmen. Udenfor er morgentågen ved at lette, og en sø kommer til syne.
Det er netop søen, der er del af løsningen, for under vandspejlet ligger en årtusinder gammel mose, og moser er en af de mest effektive CO2-sugere, der findes.
Den modsatte effekt
Mosen under vandet har imidlertid været drænet, tørret og udnyttet som brændsel helt frem til for få år siden, og det giver den stik modsatte effekt, for tørv, som det kaldes, frigiver store mængder CO2, når det brænder. At standse udnyttelsen var derfor et første skridt på vej mod det Tero Mustonen kalder "en af de bedste løsninger på klimakrisen”, der kan føre til, at klimaødelæggelsen standser.
Det andet skridt er en efterfølgende oversvømmelse af området, og det kan føre til, at udviklingen vender og begynder at gå i den rigtige retning. For med en oversvømmelse af jorden vil mosen med tiden igen suge CO2 ud af atmosfæren.
Samme mulighed har man i særdeleshed i lande som Irland, Skotland og Rusland, men også i Danmark er der potentiale.
- I de lande har vi mulighed for at hjælpe ødelagte tørvejorde tilbage til at suge CO2. Og det er det, vi gør. Enhver handling her vil hjælpe det globale CO2-budget, siger Tero Mustonen.
Det budget kommer i år ud med et stort underskud: Naturbrande har hærget i blandt andet Sibirien, Californien, Amazonas og Australien, og brændende områder nord for polarcirklen alene har anslået udledt 244 megaton CO2 i atmosfæren, hvilket svarer til omtrent hele Spaniens CO2-udslip på ét år.
Én mose er bedre end alle danske skove
Men det er også områder i klodens nordlige egne, der tilbyder en del af løsningen på klimakrisen. I Danmark har Aage V. Jensens Naturfond betalt for genopretning af Lille Vildmose sydøst for Aalborg.
Særligt under verdenskrigene blev der gravet tørv i mosen, som blev brugt til blandt andet at holde gang i ovnene på cementfabrikken Aalborg Portland. Det var en billig og nem erstatning for brændsel, der var mangel på, men også en løsning, der var dyr for klimaet.
- Da mosen var under tørvegravning frigav den cirka 5000 til 10.000 tons CO2 om året, siger Jakob Konnerup, der er formidlingsleder på Lille Vildmosecentret.
I dag er store dele af den ellers drænede mose gjort våd igen og saftigt grønt og brunt mos breder sig på overfladen. 95 procent af mosen er vand, og når Jakob Konnerup træder på den, giver den efter, og vand trænger op langs hans støvler.
Med genopretningen holder mosen ikke bare på den CO2, der gennem 1500 år er blevet suget ud af atmosfæren, den er også igen begyndt at suge, og det gør den så godt, at denne ene mose opbevarer lige så meget CO2 som alle danske skove til sammen.
- Moser er op til ti gange bedre til at fiksere CO2 end andre naturtyper, siger Jakob Konnerup.
Man beregner mosens evne til at opbevare CO2 ved at tage en kemisk analyse af en tørret prøve.
Finland vil være helt CO2-neutral
I Finland bruger man stadig tørv, der står for knap 12 procent af Finlands samlede udledning, og det er dermed en stor udfordring for regeringens ambition om, at Finland skal være helt CO2-neutralt i 2035.
Det er et af verdens mest ambitiøse klimamål, men et hensyn til arbejdspladser gør, at regeringen har svært ved helt at afvikle brugen af tørv, forklarer miljøminister Krista Mikkonen.
- Jeg er enig i, at det ville være den mest effektive måde at gøre det på, siger hun.
Men i stedet for et regulært forbud har regeringen i september besluttet at hæve mindsteprisen på tørv og dermed med tiden gøre brugen mindre attraktiv i forhold til andre energikilder.
Det er Tero Mustonen ikke tilfreds med. Han tager lidt tørv op i hånden, og viser hvordan det består af gamle kviste og træstykker, der er sortnet af at have ligget fugtigt. Fordi jorden har været dækket af vand, har det ikke fået ilt og dermed undgået at gå i forrådnelse.
- Det frigiver aktivt enorme mængder CO2. Når jorden bare efterlades, er den meget farlig for klimaet, siger Tero Mustonen.
"Et tog for fuld kraft"
I landsbyen Selkie, der ligger i det sydøstlige Finland nær grænsen til Rusland, har Tero Mustonen været drivende kraft i en kamp mod VAPO, der har høstet tørv i området ved hans træhytte.
Selskabet er under anklage for omfattende miljøforurening på grund af af udvindingen, og det har fået VAPO til at standse arbejdet i området og betale for, at Tero Mustonen med flere startede et omfattende arbejde med at oversvømme de gamle tørvemarker igen.
- Det er næsten et megaton kulforurening, vi forhindrer bare ved at genskabe vådområdet, siger han.
Det genskabte område strækker sig over 110 hektar eller cirka det samme som Bagsværd Sø nord for København, og den sparede udledning på knap et megaton svarer til lidt under halvdelen af Aalborg Portlands årlige udledning. Fabrikken er den virksomhed, der udleder mest CO2 i Danmark.
Men selvom løsningen er simpel og bogstaveligt talt ligger for vores fødder i både Danmark og Finland, er der så meget fart på klimaforandringerne, at det haster med at få skredet ind.
- Det er et tog, der kører mod en mur for fuld kraft, medmindre vi gør det her, siger Tero Mustonen.
En talsmand for VAPO, der står for at udvinde og bruge tørv i Finland, skriver i en e-mail, at det følger regeringens anbefalinger og “ikke har yderligere at tilføje”.