Nyt projekt skal forvandle sværme af græshopper til mel
Nyt projekt skal forsøge at vende katastrofen med de gigantiske græshoppesværme, der har plaget Østafrika siden sidste år, til noget positivt.
Det er ubærlige scener, der udspiller sig, når fortvivlede bønder løber rundt i deres marker viftende med arme, råbende og slående på gryder og potter for at få invasionen af de altædende græshopper til at forsvinde.
Sådan har det set ud mange gange uden større succes, og når myndighederne har sendt deres fly på vingerne med sprøjtemidler, er det tit gået fra skidt til værre, fordi kemikalierne ikke bare slår græshopperne ihjel – de slår også afgrøderne ihjel. Græshopperne kan også være resistente.
I Somalia er der store områder, hvor man slet ikke kan sprøjte fra luften, fordi terrorgruppen Al-Shabab kontrollerer dem, så der er for farligt at flyve.
Men nu er der håb, mens den anden invasion af græshopper udspiller sig. Folkekirkens Nødhjælp er med i et nyt projekt, der skal vende sorg til glæde. Det går ud på at høste græshopperne og bruge dem til proteinmel.
Skal på sigt løse større problem
Bjørn Bang Jakobsen fra organisationen fortæller, at der er tale om et såkaldt upcycling projekt, der skal få bønderne til at indsamle græshopper og udnytte deres høje proteinindhold og lave mel af dem. Det kan bruges til dyrefoder til grise og høns. De lokale familier kan tjene penge på salg af proteinmel, samtidig med at græshoppesværmene reduceres.
Laura Stanford fra projektet The Bug Picture siger, at udnyttelsen af græshopper på længere sigt kan løse et endnu større problem: Soya og fiskemel er de primære proteintilsætninger i dyrefoder, men begge dele belaster naturen. Så der er tale om flere gevinster ved at gøre skadedyrene til dyrefoder.
Foreløbig er der høstet 1,3 tons græshopper. De indfanges om natten, hvor dyrene sover og er dovne. De tjekkes for sygdomme, inden de transporteres til et forarbejdningscenter, hvor de bliver slået ihjel og tørret, hvorefter de laves til mel.
Sværme på størrelse med Lolland
Problemet med græshopper var størst for et års tid siden. De kom i sværme på op mod 100 millioner og kunne i omfang fylde et område på størrelse med Lolland. De æder det meste på deres vej, planter, græs, blade.
Et ton græshopper æder hver dag lige så meget som 2500 mennesker. De efterlader et afpillet landskab, der skal måles i millioner af hektar. I nogle områder er 70 procent af afgrøderne væk, efter at dyrene har ædt deres egen vægt.
Når de ikke kan finde mere føde, bliver de til kannibaler. De kan migrere over lange afstande, op mod 150 kilometer om dagen og er de værste af de migrerende skadedyr.
En af de syv bibelske plager
Hele Østafrika døjer med the locust, som sværmene kaldes. Udtrykket er fra biblen og fortællingen om de syv plager, hvor græshoppeinvasionen var en af dem.
Dyrene skal helst udryddes, inden de bliver udklækket og i millionvis kan flyve rundt og ødelægge alt spiseligt på deres vej.
Eksperter har diskuteret frem og tilbage, hvad der kan gøres. De har også advaret myndigheder for at reagere for sent. Men selv om 1,3 tons høstede græshopper ikke lyder af alverden i det store billede, så giver det håb, siger Laura Stanford.
- Vi kan se, hvordan det virker positivt, siger hun til TV 2.
- Og selv om der stadig bliver sprøjtet i stor skala, så er vores projekt med til at gøre en forskel, hvor man ikke kan sprøjte, for eksempel steder med mange mennesker. I den perfekte verden ville vi ikke sprøjte, men FAO (FN's fødevareorganisation, red.) gør det så nænsomt som muligt. Vi håber selvfølgelig, at det, vi gør, vil blive normen, siger Laura Stanford.